At sikre patienten den bedst mulige diagnostik/behandling i forbindelse med ovennævnte procedure og optimering af patientens forberedelse og information om det eventuelle forestående indgreb.
Personalegrupper på henvisende afdelinger/ambulatorier/klinikker i forbindelse med bestilling, af ovennævnte undersøgelse/indgreb/behandling.
Indikationen for proceduren inklusiv interventionen skal fremgå af RIS henvisningen. Det anføres, hvad der er den tentative diagnose og hvorledes der ønskes udført intervention.
I forbindelse med undersøgelsen kan der samtidigt udføres punktur, biopsi, eller drænanlæggelse fra selve vagina eller vævet omkring.Transvaginal undersøgelse med ultralyd foregår ved indførelse af et stavformet lydhoved i vagina.
Patienten ligger på ryggen på et gynækologisk leje med benstøtter først med sænkede ben og nedre abdomen skannes gennem huden og den fyldte urinblære. Efter eventuel blæretømning (patienten går på toilettet i tilslutning til undersøgelsesrummet) anbringes patienten i gynækologisk leje (ved svær slidgigt i ben undersøges patienten i sideleje og optrukne knæ).
Ultralydhovedet kan udstyres med et nålestyr, således at en biopsinål eller et tyndt dræn kan indføres.
Proceduren er almindeligvis ikke specielt smertefuld, men såfremt der er specielle årsager, kan undersøgelsen gennemføres i generel anæstesi.
Ved delvist agglutineret vagina bliver undersøgelsen ikke så komplet som den ellers kunne være blevet og undersøgelsen lader sig normalt ikke udføre, hvis patienten er virgo.
I så fald kan patienten skannes via perineal eller eventuelt transrektalt.
Gentagen undersøgelse og intervention med skylning kan komme på tale, såfremt man ikke i én seance kan færdigbehandle f.eks. en abses
Som anført udføres undersøgelsen ikke på virgo (medmindre disse er i generel anæstesi på børneoperationsgangen og det ønskes af den henvisende børnelæge).
Er der tale om ikke-korrigerbar koagulopati, kan evt. biopsi/punktur ikke gennemføres - se nedenfor.
Allergi i forbindelse med skannegel/gummi er ikke det store problem, da man i så fald anvender andet kontakt- og beskyttelsesmateriale.
Patienten er fra henvisende afdeling informeret om undersøgelsens/indgrebets art og formål og vil blive yderligere informeret og få besvaret spørgsmål, der måtte være af den læger der udfører proceduren.
NB :Forud for evt. indgreb skal der foreligge koagulationstal, se UL Ultralyd/CT- vejledt intervention - blodprøver/faste/observation
Er patienten før undersøgelsen særlig forpint eller ængstelig, kan der blive tale om præmedicinering, som henvisende instans iværksætter.
Eventuelt tolkebehov (tolk over 18 år) bedes overvejet og hvis særlige handicaps er til stede da hvorledes hensyntagen hertil er påkrævet.
Afbud meddeles på telefon 5-3419 som er åben på alle hverdage kl. 08.00-15.
Der kan forekomme en lille blødning efter undersøgelsen, som et bind kan afhjælpe.Smerten ved penetration af vaginaltoppen er som regel ganske kortvarig, men der kan være efterfølgende smerter, som kræver et roligt regime og analgetika i nogle timer.
Ret variabel. Generelt vil den nedre, eksterne abdominalundersøgelse inklusive vaginalundersøgelsen kunne gennemføres på 15-20 minutter og den eventuelle efterfølgende intervention på ca. 20 minutter.
Ligesom ved andre ultralydundersøgelser/-indgreb kan patienten have en ledsager med til hele undersøgelsen/indgrebet eller dele deraf.
Hvis patienten ikke er selvhjulpen eller er kritisk syg, ledsages hun af personale fra stamafdelingen.
Det er langt fra altid nødvendigt med nogen efterbehandling eller observation. Er patienten imidlertid sløj og indlagt, må patienten observeres således som ultralydundersøgeren ordinerer det i efterfølgende beskrivelse.
Resultatet af biopsitagningen eller punkturen, dvs. mikroskopisvaret fra Patologisk afdeling eller dyrkningsresultatet fra Mikrobiologisk afdeling, fås via SP.
Den ultralydmæssige, aktuelle procedurebeskrivelse og diagnostik er tilgængelig i RIS-systemet efter sædvanligvis 20-30 minutter.
Er patienten indlagt og p.t. sengeliggende, bringes patienten med portør i seng til ultralydsafsnittet.Det er henvisnede afdeling der sikre at portørtransport er bestilt.
Det forudsættes, at patienten i forbindelse med information om undersøgelsen/indgrebet fra den henvisende instans har accepteret det forestående.
Der kan være behov for observation med kontrol af BT/P, hvis dette angives i beskrievslen af undersøgelsen.
Det påhviler den henvisende afdeling at sikre observation (medsendt personale eller pårørende) indtil patienten er i undersøgelsesrummet. Under særlige forhold kan observationen fortsætte, hvorefter ansvaret er delt mellem Afdeling for Røntgen og Skanning og den henvisende afdeling. Ved tvivlsspørgsmål om obervationsniveau, afklares dette mellem henvisende læge og radiolog.
Det ledsagende personale skal være uddannet i, og i stand til at yde den pleje og/eller behandling, patienten har behov for under transporten og skal herunder kunne behandle forventelige komplikationer.
Hvis den henvisende afdeling har medsendt personale til observation af patienten, skal patienten returneres med samme personale
Fra undersøgelsens start (når patienten er inde i rummet) er det Afdeling for Røntgen og Skanning, der har ansvaret. Afdeling for Røntgen og Skanning kan tilkalde stamafdelingen, hvis der ønskes særlig kompetence til at observere patienten.
Er der problemer med patienten, kontaktes stamafdelingen med henblik på tilsyn eller stamafdelings nærvær ved patienten.
Den/de, der har undersøgt/behandlet patienten, har det umiddelbare ansvar.
Cheflægen, Afdeling for Røntgen og Skanning X
Ingen umiddelbart.
Flere vejledninger i VIP-systemet, såsom forhold ved koagulopati, patienttransport, ultralydundersøgelser uden for Ultralydafsnittet (på intensivafsnit og operationsstuer). Abscesskylleskema.