At forbedre kvalitet og patientsikkerhed ved at sikre ensartet forberedelse, observation og pleje ved behandling med prostataarterieembolisering (PAE).
Vejledningen henvender sig til sundhedspersonale der planlægger, observerer og udfører PAE på Rigshospitalet.
Embolisering: Endovaskulær lukning af en arterie vha. coils, plugs, mikropartikler, lim (histoacryl) eller andet materiale.
Informeret samtykke:
Rekvirerende afdeling skal informere patienten, indhente samtykke og dokumentere dette i journalen. Den radiolog, der udfører interventionen skal sikre, at der foreligger informeret samtykke. Ved manglende informeret samtykke i journalen, skal radiologen selv indhente det informerede samtykke og dokumentere dette. Henvisende afdeling er foruden henvisningen påkrævet casebestilling.
Indikationer:
Kontraindikationer:
Relative kontraindikationer:
Forundersøgelser
Forberedelse til PAE (indlæggelsesdagen)
På sengeafdelingen:
Procedure
På undersøgelsesdagen kontakter røntgenafdelingen sengeafdelingen før afhentning af patienten.
Patienten placeres på et særligt leje, hvor der kan røntgengennemlyses og -eksponeres. Undersøgelsen udføres via en unilateral adgang i a. femoralis communis, men i sjældne tilfælde kan indstik på begge sider være nødvendigt.
Lyskeregionen klargøres med afspritning og steril afdækning. Herefter foretages lokalbedøvelse af indstiksstedet. Efter indstik med specialnål i arterien indføres et "arbejdsrør" kaldet en sheath, som har en ydre diameter på 2-3 mm. Gennem sheathen er det muligt at indføre guidewires og katetre hen til den relevante arterie. Dette foregår under gennemlysning og kan ses på en skærm af operatøren. Når kateteret er i den ønskede position foretages behandlingen ved indsprøjtning af kontraststof og emboliseringspartikler samtidig med optagelse af røntgenbillederne. Emboliseringen udføres så selektivt som muligt, dvs. kun med lukning af de(t) relevante kar.
Når undersøgelsen er afsluttet fjerner lægen sheathen og komprimerer indstiksstedet manuelt i ca. 10 min. til hullet i arterien er lukket, hvorefter der sættes et plaster på. Ofte anvendes i stedet en "mekanisk" lukkeanordning (fx Angioseal) til indstikstedet.
Undersøgelsesvarighed: Afhængig af anatomien er varigheden oftest omkring 2-3 timer.
Efterbehandling:
Observation på afdelingen:
Patienten skal være sengeliggende
KAD kan fjernes inden udskrivelse
Post-emboliserings syndrom
Post-emboliserings syndrom (PES) er en bivirkning til PAE og udvikles indenfor de første 48 timer efter embolisering. Symptomerne forsvinder oftest efter 3-5 døgn og kan bestå af:
Behandlingen er symptomatisk
Komplikationer
Komplikationer er sjældne og kan i de fleste tilfælde håndteres endovaskulært på lejet.
Utilsigtet iskæmi efter embolisering (NTE) er en risiko og forekommer, hvis der okkluderes andre arterier
end dem, som forsyner prostata. NTE menes at være årsagen til forbigående hæmaturi, hæmospermi eller blødning per rectum, som kan ses i dagene efter embolisering. Kun sjældent (<0.03%) kan man risikere iskæmi af blærevæggen som kræver kirurgisk intervention.
Afdelingschef, Afdeling for Røntgen og Skanning
Retningslinien "Perioperativ regulering af antithrombotisk behandling", udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase: http://www.dsth.dk/pdf/PRAB_2016_WEB.pdf.
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse