Håndtering af CT-skanninger fra Afdeling for Karkirurgi

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Formål

At definere det radiologiske ansvarsområde og fastlægge fremgangsmåden ved beskrivelse af CT-skanninger udført for Afdeling for Karkirugi på RH og dermed sikre diagnostikken af vigtige skanningsbifund samt undgå lægeligt ressourcespild ved dobbelt-beskrivelser.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Gælder for radiologer på Afdeling for Røntgen og Skanning på RH og vedrører beskrivelse af skanninger fra Afdeling for Karkirurgi.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Størstedelen af CT-skanninger udført for Afdeling for Karkirurgi på RH kan betragtes som "arbejdsbilleder", hvor Afdeling for Røntgen og Skanning kun har ansvar for at beskrive de forhold, som karkirurgerne ikke selv vurderer.

Akutte skanninger på diagnostisk uafklarede patienter, fx. "obs rumperet aortaaneurisme", skal fortsat håndteres på sædvanlig vis med en fuld beskrivelse.

De forhold, som skal beskrives på "arbejdsskanningerne" omfatter:

 - Relevante fund på visceralarterierne (er der betydende stenoser/aneurismer/pseudoaneurismer/dissektioner).

 - Alle relevante ekstra-vaskulære fund.

 

Beskrivelsesteksten skal indeholde én af nedenstående standardtekster afhængigt af skanningstypen:

 - Præoperativ planlægningsskanning - de relevante vaskulære forhold jævnfør indikationen/henvisningen vurderes og beskrives af karkirurg.

   I øvrigt ses... (fritekst)

(dette gælder fx. skanninger som CT run-off og præ-EVAR)

 

eller

 - Postoperativ kontrolskanning - de relevante vaskulære forhold jævnfør indikationen/henvisningen vurderes og beskrives af karkirurg.

   I øvrigt ses... (fritekst)

(dette gælder fx. skanninger som post-EVAR-kontroller)

 

Begge ovenstående standardbeskrivelser afsluttes med:

Konklusion:

Præoperativ planlægningsskanning eller postoperativ kontrolskanning– se karkirurgisk notat i SP for yderligere.

Øvrige betydende fund.

 

Hvis karkirurgerne har tolkningsspørgsmål vedr. en skanning kan de altid henvende sig til en radiolog eller interventionsradiolog.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Ledende overlæge/Cheflæge, Afdeling for Røntgen og Skanning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag