GLO Forholdsregler ved brug af iodholdigt iv kontraststof


 

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Personale på kliniske og tværgående afdelinger, der henviser til radiologiske iv. kontrastundersøgelser

Personale på Afdeling for Røntgen og Skanning, Glostrup

Gældende for alle røntgenundersøgelser, hvor intravenøs indgift af jodholdigt kontraststof er nødvendig.

Undtagelse:

Udføres undersøgelsen på vital indikation, træder denne instruks ud af kraft. Dette skal anføres i henvisningen og dokumenteres i beskrivelsen.

Risiko og fordele ved anvendelse af kontraststof samt alternative billeddiagnostiske undersøgelser overvejes i samarbejde mellem henvisende læge og Afdeling for Røntgen og Skanning, RH- Glostrup.

Tilbage til top


Definitioner

 eGFR: Estimeret Glomerulus Filtrations Rate (eGFR)

Tilbage til top


Fremgangsmåde

1.0 Identifikation af patienter med øget risiko for kontraststofreaktioner

2.0 Generelle forholdsregler

2.1 Ved nedsat nyrefunktion og flere undersøgelser med kontrast

2.2 Rækkefølge ved flere undersøgelser med kontraststof

3.0 Estimeret Glomerulus Filtrations Rate (eGFR) – hvornår?

4.0 Brug af i.v kontraststof ved for lav eGFR

5.0 Patienter med noninsulin afhængig diabetes mellitus i behandling med Metformin.

6.0 I. v. kontraststof undersøgelser og gravide/ammende kvinder.

7.0 Komplikationer/Bivirkninger

8.0 Manglende eGFR

9.0 Efter undersøgelsen

1.0 Identifikation af patienter med øget risiko for kontraststofreaktioner.

Teksten tager udgangspunkt i ESUR rekommandationen.

For patienter med øget risiko for kontraststof-reaktioner skal det altid overvejes, om der findes alternative undersøgelser, hvor der ikke anvendes jodholdigt kontraststof.

Ikke nyrerelaterede risiko faktorer:

Nyrerelaterede risikofaktorer:

Andre faktorer:

Præmedicinering af patienter med øget risiko for kontraststofreaktion anvendes normalt ikke, idet den kliniske evidens for effekten er begrænset eller ikke forekommende ligesom præmedicinering ikke forhindrer anafylaksi.

Hvis undersøgelsen er tvingende nødvendig og en bagvagt på klinisk afdeling vurderer, at undersøgelsen skal foretages enten på vital indikation eller for at undgå skader på helbred eller førlighed, som er mere alvorlige end risikoen for livstruende anafylaksi, anbefales præmedicinering. Præmedicinering forhindrer ikke anafylaksi, men risikoen for en alvorlig reaktion reduceres. Præmedicinering aftales med henvisende læge (se nedenstående link til behandlingsforslag), og det er henvisende læge, som i givet fald ordinerer medicinen og tager stilling til, hvor længe det er forsvarligt at udsætte undersøgelsen for at afvente effekt af præmedicineringen.

Hvis det kontraststof, som patienten tidligere har reageret på, er kendt, vælges så vidt muligt et andet kontraststof.

 Se: Præmedicinering ved tidligere Røntgenkontrastmedieret anafylaktiod reaktion

2.0 Generelle forholdsregler

Alle patienter skal være velhydrerede før røntgenundersøgelse med  kontraststoffer.
Der bør være minimum 4 timer mellem kontraststofundersøgelserne. (Er man nødsaget til at give kontrast til en patient med eGFR < 30 ml/min/1,73m2(I Glostrup kun på vital indikation) - bør der være minimum 48 timer mellem kontraststofundersøgelser).

Blodprøver bør generelt ikke tages 24 timer efter kontrastindgift, idet der ved visse analyser er interaktion.

Thyroideascientigrafi og behandling med radioaktivt jod kan ikke udføres før 2 måneder efter kontrastindgift.

2.1 Ved nedsat nyrefunktion og flere undersøgelser med i.v. kontrast

Har patienten fået 300 ml Iodholdigt kontraststof eller derover, skal der gå mindst 48 timer mellem to kontrastinjektioner. Patienten skal hydreres.

2.2 Rækkefølge ved flere undersøgelser med kontraststof

Hvis der skal foretages både MR og CT skanning med intravenøs kontrast, skal der være minimum 4 timer imellem undersøgelserne.

Gadoliniumholdigt kontrast svækker røntgenstråler, men efter 4 timer er 75% af såvel gadolinium- som jodholdigt kontrasstof ude af kroppen. Hvis der skal foretages CT af abdomen bør dette foretages før MR, idet udskillelse af gadolinium i urinvejene kan forstyrre tolkningen. CT skanninger af andre områder end abdomen kan foretages enten før eller efter MRskanning – når blot det overholdes, at der er minimum 4 timer mellem undersøgelserne (af hensyn til belastning af nyrerne).

3.0 eGFR – hvornår?

eGFR maksimalt 1 døgn gammel før kontrastindgift:

eGFR maksimalt 7 dage gammel før kontrastindgift hos følgende patientgrupper:

Højst 3 måneder gammel eGFR hos:

Hvis radiologen vælger at dispensere fra ovenstående, dokumenteres dette i RIS med radiologens navn/initialer.

4.0 Brug af i.v kontraststof ved for lav eGFR

For lav eGFR ved intravenøs kontrastindgift: eGFR under 30 ml/min/1,73 m2.

Overvej altid alternative undersøgelsesmetoder, hvor der ikke anvendes jodholdigt kontraststof.

Hvis det besluttes trods for lav eGFR < 30ml/min/1,73 m2 at undersøgelsen skal udføres, er det en special-opgave for nefro-/urologisk kompetence. Udføres ikke på RH-Glostrup, med mindre henvisende læge indikerer og dokumenterer, at undersøgelsen skal udføres på vital indikation.

Udføres udersøgelsen på vital indikation skal patienten hydreres (saltvand 1 ml/kg/time optimalt 3-4 timer op til undersøgelsen og minimum 4-6 timer efter. Henvisende læge bør overveje at justere dette ved evt. svær hjerteinsufficiens eller end-stage nyresvigt) og eventuel nefrotroksiske medikamina seponeres. eGFR skal bestemmes 48 timer efter kontrastindgift, og hvis der er tegn på kontrastinduceret nefropati, skal patienten følges med gentagne målinger af eGFR i minimum 30 dage. Ansvar for dette påhviler henvisende afdeling.

 

5.0 Noninsulin afhængig diabetes mellitus

Afsnittet omhandler patienter med noninsulin afhængig diabetes mellitus (type 2) i behandling med metformin.

Der skal altid foreligge en eGFR mindre end 7 dage gammel før i.v. indgift af kontraststoffer.

Ved akutte undersøgelser på vital indikation, hvor der enten ikke foreligger en blodprøve, eller hvor patienten har eGFR < 30ml/min/1,73m2 overvejes risiko og fordele samt alternative billeddiagnostiske undersøgelser i samarbejde med Afdeling for Røntgen og Skanning, Glostrup.

Vurderes det at undersøgelsen skal gennemføres (på vital indikation – se punkt 4.0), gøres følgende:

6.0  Gravide og ammende kvinder

Gravide bør kun få jodholdigt kontraststof, hvis det er absolut nødvendigt. Har den gravide fået kontraststof under graviditeten, skal barnets thyroidea funktion kontrolleres gennem den første uge efter fødslen, hvilket sker rutinemæssigt på alle nyfødte i Danmark.

Der er ingen forholdsregler for kvinder, der ammer og får jodholdigt kontraststof i forbindelse med en røntgenundersøgelse. Amningen kan fortsætte på vanlig måde. Mælken kan få bismag, men der er ingen risiko for barnet.

7.0 Komplikationer/bivirkninger

Jodholdigt kontraststof er nefrotoksisk og kan forårsage allergiske reaktioner. Risikoen for behandlingskrævende komplikationer ligger på under 1 promille.

Akutte reaktioner (kan opstå indenfor 1 time efter kontrastindgift):

Sene reaktioner (kan opstå fra 1 time op til 1 uge efter kontrastindgift):

Meget sene reaktioner (kan opstå mere end én uge efter kontrastindgift):

Nyre-relaterede reaktioner (øgning af P-creatinin på mere end 44 µmol/l indenfor 3 dage efter kontrastindgift)

8.0 Manglende eGFR

 Ved manglende eGFR på patienten, som kommer til elektiv undersøgelse kontaktes radiologen, som så tager stilling til om patienten skal henvises til akut blodprøvetagning på Biokemisk afd. 2. sal.

Link til eGFR lommeregner

Har patienten for lav eGFR konfereres med radiolog og eventuelt henvisende afdeling om det videre forløb.

Udsættes eller aflyses undersøgelsen informeres patienten om årsagen til udsættelse/aflysning af undersøgelsen samt plan for det videre forløb. Informationen gives af personalet i aktuelle undersøgelsesrum.

9.0 Efter undersøgelsen

Patienten skal observeres indtil 30 min efter indgift af kontraststof

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Den lægelige ansvarlige for den enkelte undersøgelse skal sikre, at denne vejledning efterleves.

Henvisende læge er ansvarlig for at nødvendige oplysninger er tilstede inden indersøgelsen udføres.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

ESUR, Guidelines on Contrast Media, ver. 10.0 marts 2018

Thomsen, Henrik S., Webb, Judith A.W. (Eds.), Contrast Media - Safety and ESUR Guidelines, Springer-Verlag Berlin Heidelberg 2014.

 

Tilbage til top

 


Akkrediteringsstandarder

 

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top