At sikre ensartet og rationel behandling af infektioner og herunder at begrænse resistensudvikling og selektion af resistente mikroorganismer.
Sundhedsstyrelsen indskærper i sin vejledning fra 2012 følgende:
antibiotika: lægemidler med ATC-kode J01
antimykotika: lægemidler med ATC-kode J02
ensartet behandling: samme indikation behandles med samme lægemiddel, i samme dosis, og samme varighed
rationel behandling: den lægemiddelbehandling, som giver den største effekt, de færreste og mindst alvorlige bivirkninger til den lavest mulige behandlingspris.
· Foretag altid relevant prøvetagning til mikrobiel diagnostik, inden behandling iværksættes.
· Angiv altid klinisk indikation for behandlingen
· Anfør om målet med behandlingen er profylakse eller præemptiv, empirisk eller målrettet terapi
· Vælg det mest rationelle lægemiddel / de mest rationelle lægemidler– se Rigshospitalets vejledninger.
· Angiv altid, hvis behandlingen vedrører en patient for hvilken særlige guidelines følges.
· Angiv altid, hvis det konkrete valg er begrundet i overvejelser om lægemiddelallergi, kontraindikationer, eventuelle compliance-problemer eller behandlinger, som skal videreføres, pauseres eller seponeres,
· Angiv altid tidspunkt for revurdering af ordinationen (max 72 timer) eller seponering.