Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Klinisk personale.

Tilbage til top

Definitioner

Væskebehandling ved større brandsår kaldes også resuscitation (betyder egentlig genoplivning)

Indikationer

Alle brandskader < 10% af TBSA kan få dække væskebehovet ved at indtage væske per os.
Ved brandskader ≥10% hos børn (≤15 år) opstartes væskeresuscitering.
Hos voksne med brandskader < 20 % af TBSA indtage væske per os, så der opretholdes en normal urinproduktion.
Ved skader ≥ 20% opstartes der hos voksne (eller børn ≥ 16 år) væskeresuscitering.
Såfremt der er mistanke om en allerede dehydreret pt. (fx ældre pt.) eller patienter på grænsen af væskeresuscitering skal man være opmærksom på at der kan være behov for væsketilskud.

Væskebehandling opdeles i:

1. Periode: 0-8 timer efter ulykken
2. Periode: 8-24 timer efter ulykken

Patofysiologi

Som følge af celledød i forbindelse med brandskaden frigøres store mængder vasoaktive stoffer, som medfører øget permeabilitet af kapillærerne. Dette medfører at elektrolytter og kolloider siver ud i det interstitielle rum og medføre ødemer. Ubehandlet vil det medføre betyde lav i hæmokoncentration, hypovolæmi og endeligt shock. Behandlingen kan ikke forhindre denne udsivning, som er en uundgåelig del af patofysiologien og kaldes brandsårsshock. Tilførsel af kolloider, eksempelvis albumin, vil initialt, hvor karrene er permeable kun øge det osmotiske tryk i interstitialvæsken og dermed øge ødemdannelsen

Formålet med væskebehandlingen ved større brandskader er således at tilføre væske og elektrolytter svarende til den mængde der tabes fra blodbanen (brandsårsødemet) samt øvrige fysiologiske tab.

Væskebehandlingen kaldes derfor også antishock-behandling.

Der findes flere alment accepterede formler til dette. Afdelingen anvender en modificeret Parkland-formlen, som er en af de mest udbredte.

Effektmålet ved behandlingen er timediureserne, som alt andet lige afspejler hydreringen.

I de første 2 døgn, hvor brandsårsødemet dannes og det indre væsketab er størst, tilstræbes timediureser på ½ml/kg/time hos voksne og 1ml/kg/time hos børn (børn optil og med 15år).

Efterfølgende når brandsårsødemet skal udskilles vil diureserne stige (startende efter 36-48 timer) og væskebehandlingen kan overgå til peroral indgift efter behov.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Skema over Ordinationer ved store brandsår (voksne).xlsx.

Væskebehandling - voksne

1. og 2. periode:
Patienterne må drikke og spise frit

Ringer-Laktat efter Parkland-formlen:

Mængde: 3 ml x vægt i kg x forbrændt overfladeareal i % (fx 3ml x 80kg x 20% = 6400mL)
Halvdelen af denne mængde gives i de første 8 timer efter forbrændingen (husk at modregne evt. behandling givet under transporten).
Den anden halvdel tilføres i de næste 16 timer.

Væskebehandling hos børn

Formlen benyttes også for børn, dog har børn (≤ 9år) en mindre fysiologisk reserve og en større overflade i forhold til vægt, og skal have supplerende glukoseholdig væske pr time efter formlen:

4 ml optil 10kg
2ml fra 10-20kg
1ml > 20kg

Tekstfelt: Fx. skal et barn på 27 kg skal have:
4ml * 10kg = 40ml/t
2ml * 10kg = 20ml/t
1ml * 7kg = 7ml/t
I alt 67ml/t

Dette gives som 0,9% NaCl med 5% dextrose. Og denne væske opstartes når pt ankommer til Rigshospitalet. Man skal ikke indhente den glucose-mængde man evt. er ”bagud” ved ankomst. Det skal man med Ringers Laktat, en ikke med glucosevæsken. Fordi der skal køre to slags væske hos børn, skal der være anlagt to iv-adgange.

Såfremt der er behov for at justere væsken efter TD, skal man skrue op/ned for Ringers Laktat.

###TABEL_1###

HUSK AT INGEN SKEMAER ER DÆKKENDE I ALLE SITUATIONER, HVORFOR DIURESEN ER AFGØRENDE FOR JUSTERING AF VÆSKEINDGIFTEN – HUSK VÆSKESKEMA!

Timediureserne:

Effekten af væskebehandlingen ses på TD. Hos voksne tilstræbes TD på 0,5ml/kg legemsvægt. Hos børn (<16år) 1ml pr. kg legemsvægt. Når kapillærerne bliver tætte igen vil diureserne stige, hvorfor væsketerapien kan nedjusteres og til sidst afsluttes når pt kan indtage sufficient væske per os.

Det er ikke tilrådeligt med højere diureser de første døgn, da man herved kan øge brandsårsødemet og nedsætte den perifere cirkulation og øger iskæmien i vævet.

Ved små timediureser trods tilstrækkelig indgift og et velfungerende blærekateter skal medføre en revurdering af brandsårets størrelse og ny beregning af væskebehandlingen. Giver dette ikke anledning til ændringer og forbliver TD lave skal der gives ekstra væske.

Opjustering af væskeindgift:

Opjustering af væske ved lave TD kan gives som en bolus på 5-10ml/kg over 1 time eller ved at øge væskeindgiften til 150% af den planlagte indgift på dråbetælleren i 1 time.

Albumin:

Ved fortsat lave TD kan der i 2. døgn gives albumin. Dette øger den osmotiske gradient over karvæggen når kapillærerne ikke længere er permeable for kolloider og vil dermed øge nyrernes filtrationstryk med større diureser til følge. Tidligere mente man ikke, at det var tilfældet før time 36 efter skaden. Det har dog vist sig effektivt at give albumin helt ned til time 8 efter skaden.

Albumin 5% gives efter formlen: 0,5ml * kg * TBSA

Ved væskebehandling SKAL der anlægges kateter for at kunne monitorere behandlingen. Kateteret skal fjernes så snart pt. er ude af væsketerapien, medmindre der er andre indikationer for at lade det ligge (fx ITA pt., brandsår på genitalier mm).

Vær opmærksom på at tegn på konfusion, rastløshed eller ængstelse kan skyldes hypovolæmi, hvorfor pt. med disse symptomer skal have revurderet deres væskebehandling og TD.

Ved myoglobinuri skal TD fordobles for at mindske skader på nyrerne: