Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Klinisk personale.
Palliativ behandling
Evt. dødslejevielse og testamente: I dagsarbejdstiden tilkaldes socialrådgiver. En evt. dødslejevielse ændrer ikke på erstatning efter Arbejdsskadeloven. Er der kort tid til rådighed, bør initiativ ikke tages af afdelingens personale. Børn arver også sine evt. ugifte forældre. Ønsker patient eller nære pårørende en dødslejevielse, kan en sådan evt. rekvireres via præst eller Københavns Kommunes borgmesterkontor. Der kræves ingen papirer, ægteskabets lovlighed og gyldighed undersøges efter vielsen.
NB! For at kunne indgå ægteskab og skrive testamente skal man være juridisk habil (klar og orienteret, vide hvad man gør) Den ansvarlige læge bør vurdere dette på vielsestidspunktet eller testamentetidspunktet og notere denne bedømmelse i lægejournal med dato og klokkeslæt. Dette notat kan få vidtrækkende juridisk betydning, hvis fx andre arvinger forsøger at bestride patientens habilitet. Testamente kaldet nødtestamente er gyldigt, hvis 2 samtidig tilstedeværende (som ikke er arvingerne) bekræfter patientens underskrift og datoen. Kan skrives af patienten eller andre på hvilket som helst papir. Et nødtestamente kan bekræftes af afdelingens personale; rang, stand, stilling indføjes (ikke sygeplejestuderende), som formentlig senere bliver afhørt af Skifteretten.
Brandsårspatientens sociale problemer
De almindeligste problemer er:
1) Forældre til børn som indlægges: Een forældre forventes at være tilstede sammen med barnet under indlæggelsen. Logi/overnatning kan evt. arrangeres for folk med bopæl langt fra hospitalet og altid for livstruede syge børn. Der kan henvises til værelse for pårørende på Patienthotellet.
Forældrene er normalt ikke syge og kan ikke sygemeldes. Derimod bruges en speciel paragraf i Lov om dagpenge ved sygdom, fødsel eller Lov om social service, som - hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt - kan yde forældrene økonomisk større. Lovgrundlag: Dagpenge §19A, evt. Lov om social service § 28 og § 29, evt. Lov om aktiv socialpolitik § 11, 81-84, m.fl. 2) Eventuelle ledsagere til voksne patienter: Der er ingen lovhjemmel til at yde økonomisk støtte til ophold, rejser, løntab m.v. Henvises til socialrådgiver.
Forsikringsspørgsmål
• Arbejdsskadeforsikring
• UT sket i arbejdstiden, ved arbejdet eller ved de forhold, hvorunder arbejdet foregår
• Nabohjælp (ulønnet). Hvis nabo har bedt om hjælpen.
• Livredning, offentligt ombud eller lign. (sjældent)
Hundeforsikring
• Skader forvoldt af hunde, bl.a. hundebid. Det er vigtigt at få vejledt i dette, da det jo oftest er børn, der bides.
Privat ulykkesforsikring
• Dækker den forsikrede - og det "afsluttede resultat" - (død, vansir, invaliditet) - dækker oftest UT i fritiden
Erstatningsansvarsloven
• Bruges, hvis der er én, som kan drages til ansvar for skaden. Pågældende er så muligvis ansvarsforsikret.
Færdselsloven
• Dækker personskade og materiel skade ved trafikulykker. Den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer bruges samt politirapport.
Indboforsikring (brandforsikring)
• Dækker indbo, tøj, ting, men ikke personskader. Har oftest tillige "genhusningsforsikring".
Bygningsbrand
• Dækker bygningen, ikke indbo, ikke personer
Lægeerklæring i forsikringssager
Den første lægeerklæring, kaldet "Lægeerklæring I" udfyldes, så forsikringen kan se, om der er overensstemmelse mellem begivenheden og de af lægen beskrevne læsioner. Senere i forløbet bruges "Lægeerklæring II", fordi den oftest er billigere end speciallægeerklæringerne. Udfyldes lægeerklæring til forsikringsselskabet, så husk kopi i journal.
Afsluttende lægeerklæringer
Denne, i forsikringssager, bør ved større mén (ar) udarbejdes af speciallæge. Dette kan man anføre på den fremsendte lægeerklæringsblanket, at man tilråder. Kun blivende mén over 5% udløser erstatning fra ulykkesforsikring, ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring, så det er ikke ligegyldigt, hvordan slutresultatet beskrives.
Befordringsregler (kun hovedtræk)
Hovedprincip: Det sygehusamt, som betaler behandlingen, betaler også befordring af patient, og ved børn evt. ledsager til og fra behandling.
Hovedforudsætning: Billigste forsvarlige transportmiddel benyttes (lægeordination pga. lidelsen (hverken afstand eller tidspunkt på døgnet vægter)). 2 kriterier skal være opfyldt:
• Afstand mellem hjemmet og behandlingsstedet skal overstige 50 km.
• Udgiften skal overstige 60 kr. (pensionister 25 kr.) hver vej
Befordringsreglerne gælder patienter.
Befordringsregler ved "frit sygehusvalg". "Befordring eller befordringsgodtgørelse dækker som hovedregel transport mellem bopælen og behandlingsstedet og - i tilfælde af akut opstået sygdom - transport mellem det midlertidige opholdssted og behandlingsstedet. For fritvalgspatienter gælder imidlertid, at befordringen eller befordringsgodtgørelsen ikke i alle tilfælde vil dække transporten til det behandlingssted, patienten har valgt".
Betaling for ledsager: Hvis patientens alder og tilstand kræver ledsagelse. Som "tommelfingerregel" kan anføres, at voksne patienters pårørende ikke får betalt befordring.
Befordringsreglerne findes i øvrigt i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 27. februar 1996.
Der henvises til Cirkulære om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.