Afdelings personale i Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.
Link til LDI artikel
Brandsårs dybde og udbredning: Link til VIP6
Der foretages klinisk vurdering af helingspotentialet. Med mindre det drejer sig om oplagt dyb skade suppleres med Laser-Doppler scanning. Pt. scannes med LDI (link) i tidsrummet fra 48-96 timer. LDI illustrere dybden af pt. brandsår og ud fra den samlede vurdering behandles pt. på en af følgende måder:
1. Udelukkende eller overvejende dyb skade
Der er principielt intet eller kun minimalt helingspotentiale. Opereres derfor tidligt, sædvanligvis efter 2-5 dage.
2. Udelukkende eller overvejende overfladisk skade
Forventes at kunne hele inden 14-21 dage, og kræver kun operation, hvis der tilstøder komplikationer.
3. Blandet overfladisk og dyb skade
Her må operationstidspunktet bero på et lægeligt skøn. Med mindre de dybe områder er meget lokaliserede, er det teknisk vanskeligt kun at fjerne de dybe skader. Når den samlede skade er begrænset, er det acceptabelt, at der kan blive fjernet områder, som kunne hele spontant. Men ved udbredte brandskader, hvor der tilsvarende er beskedne egnede donorområder, kan det være mere hensigtsmæssigt at vente med operation til efter 14. dag. Herved undgår man at transplantere områder, som ellers ville hele. Desuden vil den ophelede hud kunne bruges til donorhud. Dårlig almen tilstand betinget af brandskaderne kan dog kræve tidligere operation.
Ved operationen tilstræbes at fjerne alt nekrotisk væv. Det foregår oftest som tangentiel ekscision med Watson-kniv. Vitaliteten af sårbunden vurderes ud fra punktblødningen. Derfor må der påregnes et betragteligt blodtab og tilsvarende transfusionsbehov ved de fleste primære brandsårsoperationer.
Som tommelfingerregel mister patienten blod svarende til én portion pr procent excideret hud på truncus og ½ portion på ekstremiteterne.
Ved transfusionskrævende blodtab skal det ikke kun erstattes med blod men også plasma og thrombocytkoncentrat.
Blodprodukterne gives typisk i forholdet: 2 portioner SAG-M til 2 portioner plasma til 1 portion thrombocytkoncentrat.
Det forventede brug af blodprodukter anføres både på operationsbestillingen og i journalen.
Udpakning af transplantater foregår sædvanligvis 5. dag efter operationen.
Hos voksne kan det som regel foregå på sengestuen med passende smertestillende behandling.
Hos børn, hvor der er anvendt clips til at fiksere transplantater og forbindinger, kræver udpakningen sædvanligvis fuld bedøvelse på operationsgangen.
Efter operationer af større skader, hvor donorsteder og transplanterede områder nødvendigvis er under samme forbinding, vil udpakningen af transplantaterne ligeledes kræve fuld bedøvelse på operationsgangen både hos børn og voksne.
Planlagt udpakning af transplantater på OP bookes i forbindelse med den primære operationsbeskrivelse, og der skal tages stilling til behov for blodprodukter, hvis der påtænkes yderligere indgreb.
Patienterne SKAL starte mobilisering samme dag de er udpakkede med støttende/komprimerende forbindinger.
Udpakning af donorsteder foregår sædvanligvis 10. dag efter operationen
Udpakningen af donorstederne kan foregå i sengen eller i bad, hvor eventuelle forbindinger på transplantater ligeledes kan skiftes med passende smertestillende behandling.
Der kan naturligvis være behov for yderligere operationer.
Bookes når beslutningen er taget.
Udskrivning
Hvis alt er lægt enten efter operation eller konservativ behandling, er patienten klar til udskrivning.
Det forudsætter imidlertid at:
1) Patienten ikke kræver yderligere udredning eller behandling, herunder genoptræning
2) Patienten har et sted at komme hjem til
3) Kan klare sig derhjemme
4) At fornøden hjemmehjælp og/eller hjemmepleje er arrangeret
5) At eventuel overflytning til lokalt sygehus er arrangeret
Disse punkter skal naturligvis afklares snarest muligt i løbet af indlæggelsen. Ved de operationskrævende patienter vil det typisk være muligt at få en ide om længden af indlæggelsesforløbet efter udpakning af de transplanterede områder efter den primære operation.
Desuden skal der tages stilling til behovet for ambulant efterbehandling.
Ambulant efterkontrol
Der kan være grund til efterkontrol, hvis patienten udskrives med restdefekter, eller hvis man må forudse problemer med skrumpning af arvæv.
I efterforløbet af brandsårsopheling ses ofte en større eller mindre grad af hypertrofisk ardannelse, typisk i de senest ophelede områder. Behandling af hypertrofisk ardannelse er vanskelig og kræver ofte individuelt tilpasset kompressionsbandage.
Efterkontrollens hovedformål er således at afgøre, hvorvidt yderligere kirurgi eller kompressionsbehandling er nødvendig.