Klinisk personale på Rigshospitalet med landsfunktion for behandling af kulilteforgiftning.
Kulilte (carbonmonoxid = CO) er en særdeles giftig gasart. Den dannes ved utilstrækkelig forbranding af fossile brændstoffer og findes i almindelig røg i forbindelse med brand og ved afbranding af kul (grill m.m.). CO’s evne til at binde sig til, og herved blokere hæmoglobinmolekylet, er 250 gange større end almindelig ilt. Heraf følger at hæmoglobinmolekylets iltbærende evne er svært reduceret.
Hvem skal HBO-behandles
Hyperbar oxygen behandling er indiceret hos patienter med moderat svær kulilteforgiftning inden for de første 24 timer efter kulilteeksponeringens ophør, hvor ét eller flere af følgende indikatorer er tilstede;
patienter som har været eller er bevidstløse
patienter som udviser neurologiske deficits, dvs. positive neurologiske fund ved objektiv undersøgelse (motorneuron påvirkning, koordinationsbesvær og signifikante neurokognitive gener) uanset COHgb niveau
Signifikant metabolisk acidose (arteriel PH < 7.2) med patologisk COHgb niveau, hvor kilden skyldes eksponering for brand
Patienter med tegn på myocardieiskæmi på Ekg og enzymer
Patienter som har eller ved tilbageregning har haft COHgb ≥ 25%
Halveringstiden (T½) for COHgb i atmosfærisk luft er ca. 5 timer. Desuden tages højde for varighed af normobar iltbehandling, som med 100 % O2 (FIO2=1.0) medfører et fald i T½ til ca. 74 minutter. Beregningen tager ikke højde for den ret store individuelle variation i T½ for COHgb. Gravide behandles med hyperbar ilt på samme indikation som ikke gravide. Tegn til føtalt stress vurderet ved obstetriker skærper indikationen. Hovedpine som enkelt symptom er ikke indikation for overflytning til hyperbar iltbehandling. Hyperbar iltbehandling gives hurtigst muligt og overflytning bør ske indenfor 24 timer efter eksponeringsophør. .
Arbejdsgang: Traumelederen er den første, der informeres om en carbonmonoxid-forgiftet patient på vej til hospitalet. Traumelederen retter kontakt til vagthavende brandsårslæge som kontakter sengeafdelingens plejepersonale, afsnit 6051. Patienter som indbringes til TC med CO-forgiftning gennemgås og triageres som akut-kald efter vanlige retningslinjer og ledes af traumelederen. Det gælder beslutning om ØNH-tilsyn, thorax kirurgisk-tilsyn ved evt. stillingtagen til behandling for inhalationsskader med BAL herunder også diagnostiske undersøgelser, rgt. af thorax etc. HBO-patienten indlægges sædvanligvis akut via skadestuen, hvor HBO-lægen har ansvaret for primær undersøgelse og lægger en behandlingsplan for patienten.
Ved modtagelse i Traumecentret skriver HBO-lægen et specifikt HBO-notat, hvor der redegøres for umiddelbare planer. I Traumecentret tages blodprøver inklusiv evt. forgiftningsprøver, ekg og A-punktur og evt. røntgen af thorax. Herefter tryksættes patienten. Efter tryksætning køres patienten til PBB 6051 medmindre der er tale om intensiv krævende monitorering. Patientens juridiske tilhørsforhold er i hele forløbet plast/brand. Vagthavende brandsårslæge giver eventuelle ordinationer.
Behandling udenfor trykkammerregi på Rigshospitalet:
Ilt på maske, 15 l pr. min. Indtil første trykkammerbehandling. Monitorering kan ske med perifer iltsaturationsmåler. Saturerer pt. normalt uden oxygentilskud er der ikke indikation for normobar oxygenbehandling efter 1. HBO behandling. herefter afhængig af behov.
Patienter som er indlagt på PBB og som ikke er suicidalt truede og ikke kræver fast vagt må bevæge sig frit og spise og drikke frit (skal ikke faste). Behandlingsplanen for trykkammerbehandlinger lægges af HBO-lægen og trykkammeret afsnit 4092 adviserer PBB om tidspunkter for HBO behandlinger – vanligvis maksimalt 5 sessioner. Evt. kardielle elektroder mhp. telemetri (se nedenfor).
Kardiel monitorering
Et fåtal af patienter vil i starten have behov for kardiel monitorering. Dette udføres i form af telemetri, dvs. 3 påsatte elektroder. Signal registreres på 14. etages kardiologiske observationsrum 2143, centralt observationsrum. I tilfælde af, at patienten forlader afdelingen, eller på anden måde får aftaget sine ekg-elektroder, bedes rettet telefonisk henvendelse til observationsrummet vedrørende dette.
Døgn-overvågningen på observationsrummet vil kontakte Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. i tilfælde af 2 forhold:
Udskrivelse
Medgives skriftlig instruks vedrørende evt. sensymptomer. Epikriser udfærdiges af plast/brand læge.
Optageområde: Hele Danmark.
Trykkammeret (ANOP HOC) har landsfunktion for HBO-behandling af kuliltforgiftede eller patienter forgiftede med andre asfyksianter. PBB har disse patienter indlagt når de er på egne konditioner og ikke har en truet luftvej.
Såfremt patienterne er intuberede og kræver intensiv terapi er disse indlagt på 4131 Abd centeret, der er stamafdeling indtil udskrivelse, hvorefter de overflyttes til Plast/Brand.