PBB - Ætsninger

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder, henholdsvis DDKM og JCI
Bilag
 

Formål

 

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Klinisk personale.

 

Tilbage til top


Definitioner

Definitioner

Vævsskaden forårsages af en kemisk påvirkning af hud eller slimhinde. Kaldes på engelsk chemical burn. Der sker en denaturering af proteiner og et henfald af celler. Der er mange ligheder mellem denne ”kemiske forbrænding” og den termiske, men en væsentlig forskel er at man ikke i behandlingen har behov for at køle vævet for at stoppe den ødelæggende proces, men deri mod skal det ætsende stof fortyndes, og dette skal ske så hurtigt som overhovedet muligt.

Kontakt eventuelt Giftlinien Bispebjerg Hospital: ###TELEFON###.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Primære behandling ved kontakt med kemiske stoffer er fjernelse af disse. Evt. tørstof børstes af krop og tøj. Og gennemvædet tøjet fjernes. Derefter er behandlingen af ætsninger med syre/base/ukendt stof - hurtig skylning med vand for at fortynde kemikaliet eller endnu bedre skylning med Diphoterine for at neutralisere. Vandet skal løbe væk fra patienten så denne ikke påvirkes af stoffet andre steder på kroppen. Ætsningen vil fortsætte indtil stoffet er fjernet, inaktiveret eller tilstrækkelig fortyndet.

Eksponering for ætsende stoffer skal behandles så hurtigt som muligt (ref. 1).

Anamnestisk er det vigtigt at vide:

Acids (pH<7) Syrer danner en koagulativ nekrose ved at denaturere proteiner og danne et koagel. Dette kan begrænse penetrationen af syren ned gennem vævet.

Alkalis (pH>7) Baser danner en liquefactive nekrose som er omdannelse af vævet til en flydende viskøs masse. Det betyder en denaturering af proteinerne og opløsning af fedtet. Baser gør mindre skade umiddelbart, men er på længere sigt mere destruktive, da de gør vævet flydende og tillader at stoffet trænger dybere ind.

Normal pH i vævsvæske er ca. 7.

 

Behandling:

 Såfremt man ikke har Diphoterine eller Hexaflurine skylles primært med vand. Skylning så hurtigt som muligt (VIGTIGT!) (ref. 2). Varigheden af skylningen er kontroversiel. Den tjener primært til fjernelse af skadelig substans, som er til stede på huden. Hvorvidt det er muligt, at ekstrahere eller neutralisere den skadelige substans, som er trængt ned gennem huden, er mere tvivlsomt. Derfor anbefales sjældent mere end 1 timers skylning ved andet end stærke baser. Når pt ankommer til TC RH skylles med:

 

Diphoterine 

 

NB! Fare for hypotermi ved langvarig skylning.

Vær opmærksom på at patienten har behov for smertestillende medicin.

Overflytning af patient fra andet sygehus

Modtagelse af patienterne tilbydes altid. Det er selvsagt uhyre vigtigt, at skylningen er påbegyndt på ulykkesstedet, fortsat i ambulancen og på skadestuen, og at den fortsættes under transporten hertil. Se dog undtagelse nedenfor. 

 

###TABEL_1###

 

Kemikalier med systemisk effekt:

###TABEL_2###

 

Specielle ætsninger

 

Flussyre:

Ekstremt ætsende. Behandles som andre ætsninger med skylning med vand hvis man ikke har Hexaflurine, eller benyttes dette.

 NB! Selv ved beskeden hudskade (2%) kan flussyre i høj konc. have stor metabolisk toxicitet.

 

Mekanisme:

 

Behandling (ref.5)

Skylles med Hexafluorine 

 

Har man ikke hexaflurine 

         a. Topikal calciumgluconate gel (10% med dimethylsulfoxid [DMSO]). Haves i traumecentret. Lokal inj. med 10%               calciumgluconat (multiple injektioner 0,1-0,2 ml i såret). Antal og hyppighed af injektioner overvåget af smerte               respons. Kan skaffes via Herlev Hospital på ###TELEFON### eller man kan spørg på 3-16-4 hvor de har det som                     standard præp. i afd.

          b. Intraarteriel infusion af calciumgluconat skal gøres ved systemiske påvirkninger

          c. Tidlig excision af det forurenede skal overvejes.

 

Fenol:

Giftigt og ætsende. Virker desuden lokalbedøvende på huden. Fenol er kun en svag syre men har stor hudpenetrans og har som flussyre stor metabolisk toxicitet.  Kontakt eventuelt Giftlinien. 

 

Cement:

Våd cement indeholder en kaustisk base med en pH på op til 12,9

 

Benzin:

Benzin er en kompleks blanding af alkaner, cycloalkaner og carbonhydrider.

  1. Antændelse, ved termiske forbrændinger er væskekrav ofte højere end ved andre termiske forbrændinger. Forbrændinger har tendens til at være større, kræver mere kirurgi, og efterfølgende har patienter længere sygehusophold.
  2. Neddybning eller omfattende hudkontakt, hvor langvarig kontakt opstår uden tænding, kan resultere i fuldhudskader og der kan være systemiske- og inhalationsskader. Behandles: med koldt rindende vand i mindst 30 minutter.

 

Fosfor:

Fosfor er mere almindelig i et militært miljø.

         Behandling

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

1. Leonard LG et al. J of Trauma-injury infection and critical care. 1982;22,5:420-23. Chemical burns – effect of prompt first-aid

2. Leonard LG et al. J of Trauma-injury infection and critical care. 1982;22,5:420-23. Chemical burns – effect of prompt first-aid.

3. Brent J 2013;51(8):731-6. Water-based solutions are the best decontaminating fluids for dermal corrosive exposures: a mini review.

4. Paleo R et al. Burns 2010; 36:295-304. Chemical burns: Pathophysiology and treatment.

5. Roblin, I., et al., Topical treatment of experimental hydrofluoric acid skin burns by 2.5% calcium gluconate. J Burn Care Res, 2006. 27(6): p. 889-94.

6. Benson, A., W.A. Dickson, and D.E. Boyce, ABC of wound healing: burns. British Medical Journal, 2006. 332: p. 649-652. 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder, henholdsvis DDKM og JCI

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top