Formålet med denne vejledning er at understøtte, at sundhedspersonalet oplyses om, hvordan de skal forholde sig, når politiet ønsker at få udleveret oplysninger om en patient, der enten ikke selv vil/kan udtale sig eller ikke har givet sit samtykke til videregivelse af oplysninger.
Vejledningen beskriver fremgangsmåden i tilfælde, hvor politiet i forbindelse med efterforskning af kriminalitet beder om oplysninger vedrørende patienter, der ikke kan give samtykke hertil, eller ikke ønsker at give samtykke.
Sundhedspersoner på Rigshospitalet.
I forbindelse med efterforskning af kriminalitet henvender politiet sig i nogle tilfælde til hospitalets klinikker og beder om oplysninger om patienter.
Den ansvarshavende læge vurderer, hvorvidt videregivelse af oplysninger til politiet i det konkrete tilfælde er berettiget uden patientsamtykke efter sundhedsloven.
Denne vejledning beskriver indledningsvis den praktiske procedure i forbindelse med henvendelser fra politiet.
Dernæst beskrives de retlige rammer for den ansvarlige sundhedspersons vurdering af, om det i en konkret situation kan være berettiget at videregiveoplysninger til politiet uden patientens samtykke.
Herefter beskrives kort politiets mulighed for at bede domstolene om en retskendelse, når en klinik afslår at udlevere oplysninger.
Afslutningsvis gennemgås sundhedslovens § 45a vedrørende autoriserede sundhedspersoners pligt til - efter anmodning herom - at videregive nødvendige oplysninger, der er nødvendige for politiets beslutning om retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion
Procedure ved henvendelser fra politiet
Lovgrundlag - værdispringsreglen
Værdispringsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2 regulerer, hvornår det kan være berettiget at videregive oplysninger til politi eller anklagemyndighed uden patientens samtykke.
Det følger af bestemmelsen, at videregivelse kan ske, når videregivelse er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.
De hensyn, der vil kunne begrunde, at videregivelse sker uden samtykke, skal således være tungtvejende, og klart overstige hensynet til patientens ønske om fortrolighed. Der må desuden aldrig ske videregivelse i videre omfang, end det er påkrævet af formålet.
Det er præciseret, at i relation til videregivelse af oplysninger til politi og anklagemyndighed indebærer bestemmelsen, at der skal være tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet, som eksempelvis:
Mindre grov kriminalitet vil ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af tavshedspligten. Politiet må i disse tilfælde henvises til at indhente en retskendelse (se nærmere nedenfor).
Værdispringsreglen indebærer alene en ret til at kunne videregive oplysninger til politi og anklagemyndighed i forbindelse med efterforskning af alvorlig kriminalitet. Der er ikke pligt til at videregive oplysninger efter bestemmelsen, uanset hvor grov kriminalitet mv. der er tale om.
Når videregivelse må anses for berettiget ud fra kriminalitetens art(grovhed), skal der således også foretages en konkret vurdering af, om videregivelse også bør finde sted. Der foretages en afvejning af modstående hensyn; på den ene side hensynet til patienten og på den anden side hensynet til, at politiet – uden unødige forsinkelser – kan komme hurtigt videre med efterforskningen af den formodede begåede kriminalitet.
Bestemmelsen gælder tillige i de tilfælde, hvor en sundhedsperson på eget initiativ ønsker at indgive anmeldelse til politiet på baggrund af mistanke om begået kriminalitet.
For så vidt angår kriminalitet begået under patientens indlæggelse eller mistanke herom, vil det være berettiget at indgive anmeldelse til politiet uanset kriminalitetens art (grovhed).
Journalføring m.v.
Såfremt der videregives oplysninger i medfør af værdispringsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, skal patienten snarest muligt efter videregivelsen orienteres om videregivelsen og formålet hermed. Orienteringen kan dog udelades, hvis dette følger af anden lovgivning eller på grund af hensyn til visse offentlige eller private interesser.
Følgende noteres i patientjournalen:
Retskendelse
I tilfælde, hvor en klinik afslår at udlevere oplysninger til politiet uden samtykke, må politiet henvises til at gå frem efter retsplejelovens bestemmelser og indbringe sagen for byretten med henblik på at få en retskendelse til at kunne få udleveret oplysningerne.
Byrettens kendelse skal efterkommes. Klinikken kan dog inden 14 dage beslutte at kære (anke) sagen til landsretten.
Særligt om sundhedslovens § 45a vedrørende pligt til at videregive nødvendige oplysninger til beslutning om retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion
Efter § 45a har en autoriseret sundhedsperson pligt til efter anmodning herom snarest at videregive oplysninger om en afdød patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger om den afdøde, der er nødvendige for politiets eller Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af, om der skal iværksættes retslægeligt ligsyn eller foretages retslægelig obduktion.
Pligten indtræder, når politiet eller Styrelsen for Patientsikkerhed fremsætter en anmodning om oplysninger.
Formålet med § 45a er at sikre, at retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion iværksættes så hurtigt som muligt, på et fyldestgørende grundlag - og kun i de tilfælde, hvor det er indikeret.
Sundhedspersonen skal foretage en konkret vurdering af, hvilke oplysninger, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering er relevante ved beslutningen om, hvorvidt retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion skal iværksættes. Oplysninger, som er omfattet af anmodningens ordlyd, men som klart er unødvendige eller uden relevans for myndighedernes beslutning, vil ikke være omfattet af videregivelsespligten.
Delegation efter bestemmelsen kan alene ske til sekretærer og personer med funktion som kapelassistent. Delegationen skal ske efter behørig instruktion og på den autoriserede sundhedspersonens ansvar.