Særligt udsatte patienter og pårørende på Patienthotellet - identificering af

Patienter visiteres til Patienthotellet i henhold til gældende visitationskriterier. Se Tværfaglig VIP: Visitation - Patienthotel

Identifikation af særligt udsatte patientgrupper - herunder også pårørende, der bor alene på værelset eller sammen med patienten på et værelse.

 

 

 

Foranstaltninger/forholdsregler.

Hotelsygeplejerskens ansvar: Når hotelsygeplejersken observerer og/eller får kendskab til, at patientens ophold på Patienthotellet ikke tilgodeses på forsvarlig vis, rettes omgående kontakt til stamafsnit med henblik på overflytning eller andre tiltag.

Tildeling af hotelværelse i stueetagen: Værelser i stueetagen forbeholdes ældre, skrøbelige, gangbesværede, svagtseende patienter samt patienter som kræver hyppige tilsyn.

Alarmkald til receptionen: Det sikres, at patient og/eller pårørende forstår at anvende alarmkald til receptionen.

Tilsyn på hotelværelse: Patienter med skønnet behov tilbydes tilsyn på værelset i alle vagter.

Hjælp ved måltider: Patienter med særligt behov får tilbudt hjælp til anretning af måltider i restaurant eller tilbydes servering af måltider på hotelværelset

Registrering på in-houselister: På in-houselister under noter til reception og køkken skrives fysiske handicap, der er af betydning for patientens og den pårørendes ophold på Patienthotellet og nødvendige for personalets hensyn og arbejde.

Respekt for anden etnisk/kulturel/religiøs baggrund: Der udvises respekt og tolerance for alle patienter og pårørende. Relevante informationer gives så patient og pårørende får forståelse for det danske sundhedsvæsen, samt de normer der gælder for ophold på Patienthotellet.

Ret til at udøve sin tro: Der udvises respekt således, at patienter og pårørende kan udøve sin tro og være klædt i henhold til sin tro.

Ret til tolkebistand: Patienter og pårørende der ikke forstår og taler det danske sprog har ret til tolkebistand. Det er altid patientens stamafsnit der skal vurdere og rekvirerer tolkebistand.

Misbrugsproblemer: Patienter og pårørende med misbrugsproblemer i form af narkotika og umådeholden spiritusindtagelse kan ikke bo på Patienthotellet.

Diskretion: Diskretion ses i SP. På in-houselisten under noter til reception og køkken skrives diskretion, som alle medarbejdere kender betydningen af. På in-houselisten i alfabetisk rækkefølge under skriveunderlag i receptionen overstreges patientens navn.

Brug af kriseterapeut/psykolog: Pårørende kan henvises til kriseterapeutisk hjælp. Det er patientens stamafsnit der vurderer og evt. iværksætter terapeutisk bistand.

 

Henvisninger:

Tværfaglig VIP: Tolke, bestilling og brug af - Rigshospitalets vejledning.

Tværfaglig VIP: Diskretion - patientindlæggelse og registrering