Dødsfald - Patienthotellet

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Personale på Patienthotel og patientens stamafdeling.

Tilbage til top


Definitioner

Ingen.

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Omfatter: Indlagt patient og pårørende.

Et dødsfald på Patienthotellet vil altid være uventet og der kaldes 2222 hjerteholdet.

Ved melding af hjertestop kommer der pr. automatik en ambulance til transport af patienten. Det er hjertestopholdet der har ansvaret for at kontakte 112, når de ser at hjertekaldet kommer fra PHO.

Ved andre alvorlige hændelser hvor politiets tilstedeværelse er nødvendigt ringes 112, som tager stilling til om der skal ringes efter politiet.

Hjerteholdet har adgang til elevatoren fra kælderen.

 

Vi yder førstehjælp, indtil hjertestopholdet ankommer.

Hvis det er en pårørende, der dør kaldes 112 og Falck tager stilling til det videre forløb. Den ansvarshavende skal have orientering om, hvortil den afdøde pårørende transporteres.

 

Underretning af pårørende:

Ved patientdødsfald: Aftal med stamafdelingens lægen, hvem der orienterer de pårørende om dødsfald.

Ved pårørendedødsfald: Kontakt vagthavende læge på afdelingen, hvor patienten er indlagt (tilknytning til afdøde). Lægen vurderer, om patienten skal informeres om dødsfaldet, eller om andre pårørende skal søges underrettet først. Lægen skal informeres om, hvor afdøde er kørt hen af Falck, da dette ikke nødvendigvis er Traumecenteret.

 

Istandgørelse af afdøde:

Patienten køres til stamafdeling af portører efter aftale med stamafdelingens læge.

Patienthotellet har ikke de fornødne ressourcer og faciliteter til istandgørelse af afdøde, det er derfor stamafdelingens personale der står for at istandgøre den afdøde.

Inden flytning af afdøde til stamafdeling udfyldes og påsættes tåseddel med afdødes persondata, samt 1001PHO.

Hvis pårørende ønsker at se afdøde på hotelværelset (inden flytning og istand gørelse), må hotelsygeplejersken, evt. sammen med lægen vurdere, om det er muligt, afhængigt af tilstand, og hvor hurtigt de pårørende kan komme til Patienthotellet. Hvis ikke, må pårørende henvises til at se afdøde i  stamafdelingen.

 

Afdødes ejendele:

Der henvises til tværgående vejledning. Patienters ejendele. Herunder findes ligeledes skema til Patienters ejendele, samt skema/formular til skifteretten om optælling og registering af værdigenstande.

 

Værdigenstande må ikke udleveres til pårørende

Når der er givet tilladelse til pakning af ejendele, foretages dette af 2 personer.

 

Ejendele opdeles i 2 kategorier:

 

Almindelige ejendele:

Tøj, sko, briller, mobiltelefon, bøger etc. Registreres på fortrykt skema Patienters ejendele. Disse ejendele udleveres til pårørende eller sendes til kapellet med evt. værdipose. Originalt skema lægges ved ejendele og kopi gemmes på PHO i mappen " sygeplejerapport". Ved udlevering af ejendelene underskrives begge skemaer.

Kopi gemmes i ringmappe mrk. ejendele /patient/pårørende.

 

Ejendele af værdi:

Penge, bankbøger, kreditkort, smykker, ure, nøgler, værdipapirer m.m. tælles op af 2 personer og lægges i værdipose, som herefter plomberes.

Skema/formular til skifteretten benyttes. Værdiposen må ikke udleveres til pårørende, men skal sendes til kapellet 5303 på hverdage ml. 08.00-14.00. Værdiposer går til skifteretten.

Værdiposer med vejledning er beskrevet i tværgående vejledning: Patienters ejendele.

 

Her findes:

I den røde mappe: Mors-mappe i fælleskontoret findes fortrykt skema og formular til optælling og registrering af almindelige ejendele og personlige ejendele af værdi. Ligeledes findes i mors-mappen:

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Ansvarshavende sygeplejerske på Patienthotellet og stamafdeling.

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Hotelsygeplejersken handler i overensstemmelse med de anvisninger der udstedes af hjertestopholdet, stamafsnittets læge og/eller politiet.

 

Særlige forhold vedr. diverse religioner:

"Vejviser om religion" findes på intranettes forside: Vælg: Serviceguiden A - Z . Under V findes Vejviser om religion.

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

DDKM - 1 > 1.5.1 > Hygiejnepolitik (1/5)
DDKM - 1 > 2.13.1 > Hjertestopbehandling
DDKM - 1 > 2.17.4 > Information ved overflytning mellem enheder og institutioner (4/4)
DDKM - 1 > 2.19 > Ved livets afslutning

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top