Denne procedure omfatter: Regler for kontant afregning og senderegning i forbindelse med ophold på Patienthotellet.
Information om afregning: Ved booking og / eller check-in på PHO gøres gæster almindeligvis opmærksom på, at de skal afregne kontant for opholdet, medmindre der foreligger et skriftligt betalingstilsagn fra egen kommune eller region. Gæster er pårørende til indlagte patienter, patienter der skal indlægges efterfølgende dag eller til ambulant kontrol, samt sundhedspersonale og projektpatienter.
Kontant afregning:
- Afregning finder almindeligvis sted ved afrejsen, d.v.s. når gæsten tjekker ud. Afregning kan være kontante penge,mobilepay eller dankort (kun på beløbet).
- En regning bør ikke overstige kr. 6000,00. Gæster, som har ophold af længere varighed, orienteres om dette og anmodes om, at indbetale løbende under opholdet. Hotelsygeplejersken tjekker hvert døgn saldoen på selvbetalende gæster og kontakter efterfølgende gæsten vedrørende indbetaling.
- Når særlige forhold påbyder det, kan PHO forlange indbetaling ved ankomst og for hvert kommende opholdsdøgn.
Senderegninger finder sted:
- Når der fra gæstens hjemkommune, region eller andre myndigheder, f.eks. forsikringsselskab foreligger et entydigt skriftligt betalingstilsagn.
- Når en klinik på RH har booked et ophold til en patient og i den forbindelse meddeler, at regningen skal stiles til klinikchefen (fortrinsvis forsknings- og projektpatienter). Disse patienter registreres ikke som patienter i Picasso, men som værelsesudlejere og indlægges derfor ikke i SP.
- Når der foreligger interne aftaler om RH personalets brug af PHO.
- Når læger og sygeplejersker fra Bornholm overnatter på PHO i forbindelse med patientledsagerfunktion (Bornholm fremsender ikke betalingstilsagn).
- Når der forligger Bookning/kaution fra andre Hospitaler (Herlev, BBH etc)
Henvisninger:
PV: Kaution for pårørendes ophold på PHO