Når der er et donortilbud eller forespørgsel ved potentiel leverdonortilbud kontakter transplantationskoordinatoren den vagthavende transplantationskirurg.
Findes donortilbuddet acceptabelt fortsættes med udvælgelse af recipient og planlægning af levertransplantation(er).
Er donor blodtype A foretages A2 typning.
Er vagthavende transplantations kirurg i tvivl om accept af donortilbuddet eller finder denne at tilbuddet skal afvises, konfereres der med den transplantationsansvarlige overlæge eller dennes stedfortræder inden endelig beslutning.
Når et donortilbud er accepteret afgøres i samråd mellem vagthavende og transplantationsansvarlige overlæge følgende:
· Er organet egnet til en ”split-procedure (left-lateral)”. Dette vil være det normale ved donorer under 50 år.
· Planlægges en ”splitprocedure” tages der stilling til om begge transplantationer skal udføres på RH eller om der skal tilbydes en graft til enten Oslo eller Göteborg. Disse overvejelser tager udgangspunk i den aktuelle recipientsituation, tidspunkt og hvilke kirurger der er til rådighed.
· Der vælges recipient(er)
· Findes donororganet ikke egnet til ”split” aftales hvem der skal være recipient og eventuelt behov for back-up.
Er recipient akut, konfereres med vagthavende medicinsk-hepatologiske overlæge for en akut vurdering af, om pt fortsat er transplantabel.
· Videre planlægning foregår mellem vagthavende transplantationskirurg og tx-koordinator.
Er vagthavende donorkirurg en del af transplantationsteamet afgøres arbejdsfordelingen i vagten mellem de 2 vagthavende.
· Foregår transplantationen i vagten udføres den af vagthavende transplantationskirurg. Bagvagt på afd. C assisterer sammen med en reservelæge eller evt. besøgende.
· Når vagthavende bagvagt assisterer til transplantationen overtager ”stjernevagten” bagvagtsforpligtigelsen. Stjernevagten kan dog vælge at assistere til transplantationen i stedet for at overtage vagten.