Afsnitsledelse endoskopiafsnit

Afsnitsledelse endoskopiafsnit, opgaver, ansvar og kompetence

 

Formål med afsnitsledelsen

Organisatorisk placering

Den daglige ledelse forestås i fællesskab af en overlæge og en oversygeplejerske.

Ansvaret for at de nedenfor nævnte daglige funktioner efterleves påhviler disse 2 personer og de er i

tilfælde af fravær hinandens stedfortrædere på endoskopienheden

 

Endoskopienheden

Den gastroenterologiske endoskopifunktion er fysisk lokaliseret på afsnit 2123. Der er tilknyttet 3

endoskopistuer med tilhørende udstyr, vaskerum og opvågningsstue:

 

Funktion

Endoskopienheden varetager endoskopisk gastroenterologisk diagnose - og terapi funktion for hele

hospitalet. Der foregår kun i mindre grad endoskopisk gastroenterologisk terapi på andre enheder,

herunder medicinsk gastroenterologisk ambulatorium, Øre Næse Hals (

esophagoskopier) og Thorax kirurgisk endoskopienhed på 15. sal med ? esophagoskopier.

Alle endoskopier er visiterede af læge:

Endoskopierne kan foregå ambulant eller som indlagt endoskopi.

Ambulante endoskopier er udelukkende lettere endoskopier med ikke krævende terapeutiske

procedurer som gastroskopi med biopsi, gastroskopi med polypektomier, sigmoideoskopier og

koloskopier med og uden polypektomi. Ambulante patienter der har været sederede i forbindelse

med EUL overvåges i hvilestue.

Kræver undersøgelsen mere sedo- analgesi, overvågning og / eller mere avancerede indgreb er

patienterne indlagte som regel i sammadagskirurgisk regi.

Dette drejer sig for eksempel om endoskopier med resektioner af større polypper, mucosa områder,

stentning, Argon Plasma Beam koagulering, ERCP og endoskopisk UL med biopsi.

 

Følgende funktioner skal varetages:

· Sikring af visitation og relevante programmer

· Gennemførelse af daglige programmer

· Sikre information og informeret samtykke fra alle patienter før undersøgelse og

· Sikre dokumentation og planer for alle patienter efter undersøgelse

· Sikre relevant gennemførelse af endoskopierne med focus på

1. Sikkerhed (herunder overvågning, medicinering, rtg hygiejne mm)

2. Patient kompliance

3. Effektiv, relevant og professionel terapi

4. Korrekt observation og dokumentation af denne

· Sikre funktions status af alt apparatur

· Sikre korrekt desinfektion og kontrol af denne på alle utensilier

· Sikre at alt personale er bekendt med deres funktioner og at disse varetages

  under størst mulig professionalisme (herunder funktions beskrivelser for de

  forskellige roller i endoskopienheden)

· Sikre uddannelse og uddannelsesprogrammer for det lægelige og for

  sygeplejerske personalet ud fra eksisterende funktionsbeskrivelser og

  målbeskrivelser

· Sikre at alle utensilier altid er i funktionsdygtig stand, instruksmæssigt

  kontrolleret og at lagervarer er tilstede i tilstrækkeligt omfang til

  gennemførelse af de daglige programmer

· Sikre at enheden så vidt muligt er opdateret vedrørende nyeste udstyr

· Sikre gennem kurser, mødedeltagelse, intern undervisning mm at personalet er

  opdateret vedrørende nyeste behandlingsmuligheder, udstyr mm

· Sikre at den daglige funktion foretages på en for klinikken og

  endoskopienheden økonomisk forsvarlig måde og at alle aktiviteter er

  registreret dagligt

· Sikre at alt personale altid har kompetence i

  Genoplivning (ALS kurser)

  Anvendelse af relevant udstyr, herunder rtg foreskrifter og sikre

  RTG hygiejniske foreskrifter efterleves

  Kurser i observation og brug af relevant udstyr

  Anvendelse af sedo - analgesi

 Anvendelse af SP.

Detaljerings graden af ovenstående fremgår af akkrediterings instrukser

 

Udvikling.

Implementering af nye behandlinger og systemer.

 

Visitation af patienter til endoskopi fra andre afdelinger på Rigshospitalet

Afdeling C udfører akut endoskopisk diagnostik og behandling for andre afdelinger på Rigshospitalet.

Almindelig udredning af eksempelvis colon foregår elektivt på patientens lokale sygehus med mindre der er særlige forhold, eksempelvis at patienten har hæmofili, og skal have faktorpræparater i tilknytning til undersøgelse og behandling.

Hvis en anden afdeling på Rigshospitalet ønsker endoskopi på en af deres indlagte patienter, så skal de faxe et oplæg til C’s ambulatorium på fax.nr. ###TELEFON### med anmodning om tilsyn fra C-læge. Vagthavende vurderer patienten i forhold til ovenstående kriterier, og skriver et oplæg i stamafdelingens journal herunder patientens samtykke. Afdelingen kan herefter booke en tid på tlf. ###TELEFON###.

Ambulante patienter henvises til lokal sygehus.

Hvis vagthavende kontaktes uden for almindelig dagtid, skal han / hun vurdere om tilsynet kan vente i forhold til ovenstående procedure eller om der skal planlægges akut endoskopi på operationsgangen eller på næste dags dagsprogram i C’s ambulatorium.

C’s ambulatorium skal i så fald have besked kl. 8.00 næste morgen.