Hos voksne sker indtagelse af kaustiske substanser som regel i suicidaløjemed, mens indtagelsen hos børn oftest er accidentiel. Det betyder, at skaderne hos voksne ofte er mere alvorlige.
Synkebesvær og smerter, spytflåd, opkastninger, dyspnø, retrosternale smerter og abdominal smerter.
Anamnesen er vigtig især med henblik på hvilke stoffer, der er indtaget, og i hvilken mængde, da det har prognostisk betydning. Der kan være ætsskader på læber, i mundhulen og i svælget, men manglende synlige ætsskader udelukker ikke alvorlige oesophaguslæsioner. Hvis der er klinisk mistanke om perforation skal der laves enten CT med vandig kontrast eller ooa, rgnt. af thorax og rgnt. af esophagus med vandig konstrast.
Der skal laves endoskopi inden for de første 24 timer med henblik på en gradering af læsionen, da det har betydning for prognosen. Hvis en hurtig skopi ikke er mulig, bør der først skoperes efter 14 dage, da der ellers er en øget perforationsrisiko.
Grade 0: normal
Grade I: superficial mucosal edema and erythema
Grade II: mucosal and submucosal ulceration
Grade IIA: superficial ulceration, erosions, exudates
Grade IIB: deep discrete or circumferential ulceration
Grade III: transmural ulceration with necrosis
Grade IIIA: focal necrosis
Grade IIIB: extensive necrosis
Grade IV: perforation
Syrebasestatus bør følges i den akutte fase
Fri luftveje skal sikres i den initiale fase.
Opkastning bør ikke provokeres, da det kan føre til oesophagus reeksponeres for den kaustiske substans, og af samme grund bør der ikke gives fortyndende eller neutraliserende væsker per os, da det kan føre til opkastning. Nedlægning af sonde blindt er kontraindiceret grundet perforationsrisiko.
Grad I læsioner kræver ingen behandling og risikoen for stenose er lille. Grad 2 og 3 læsionerne behandles med parenteral ernæring indtil patienten er i en stabil tilstand. Herefter kan enteral ernæring gradvis genoptages. Ved mistanke om perforation skal der gives bredspektret antibiotika. Grad 4 læsioner med udtalte nekroser og perforation af oesopahgus behandles kirurgisk evt. med oesophagektomi og oesophagostomi på halsen.
Den hyppigste komplikation efter alkaliætsninger er striktur i oesophagus. Risikoen for striktur er op til 80 % efter grad 3 læsioner og kan opstå efter 14 dage til 1 år. Endoskopisk dilatations behandling kan startes efter 4-6 uger. Patienter med alvorlige alkaliætsninger har en markant øget risiko for cancer i oesophagus, og det anbefales derfor at screene denne gruppe for dysplasi. Screening skal starte 15 – 20 år efter indtagelsen af den alkaliske substans.
###NAVN### Ifaoui