Målgrupper og anvendelsesområde
Sikre ensartet procedure ved udskrivelse af patienter i Afdeling P.
Vejledningen henvender sig til plejepersonalet der udskriver patienten.
Tilbage til top
Definitioner
PD: Peritonealdialyse
HD: Hæmodialyse
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Brug altid tjeklisterne i udskrivelsesnavigatoren i SP. Der findes tre tjeklister: ”Tjekliste før udskrivelse”, ”Tjekliste på dagen” og ”Tjekliste medicin”.
Information:
- Patienten skal til stuegang orienteres om udskrivelsesdatoen, og hvad planen er for patienten.
- Hvis patienten eller plejepersonalet skønner det nødvendigt, skal det ske skriftligt.
- Patienten skal have mundtlig og skriftlig information, hvis der er forholdsregler, der skal overholdes efter udskrivelsen (evt. i form af skriftlig patientvejledning).
- Sygeplejersken skal vurdere om patienten selv kan informere pårørende om udskrivelsen, eller om plejepersonalet skal gøre det.
- Udskrives patienten til Nefrologisk ambulatorium (2134), bestilles der en kontrol tid, og patienten får udleveret et mødekort til ambulatoriet.
Dialysen:
- Udskrives patienten til ambulant hæmodialyse, orienteres dialysen på 2133 (tlf. 5-2808). De orienterer derefter den dialyseafdeling, hvor patienten er tilknyttet, om at patienten er udskrevet.
- Patienten orienteres skriftligt om, hvor den først kommende dialyse skal foregå, og om tidspunktet.
- Er der ved udskrivelsen ordinationer, som skal effektueres ved de efterfølgende hæmodialyser fx særlige blodprøver gives denne besked til hæmodialysen via best:/ord sæt ”Nefro, Udskrivelse, besked til hæmodialysen”. Det er som udgangspunkt sygeplejersken, der sender beskeden via best./ord sættet – evt. uddelegeret til sekretæren i den konkrete situation.
- Udskrives patienten til PD-amb. arrangeres der en ambulant kontrol tid.
Transport:
- Patienter der er bosat i Region Hovedstaden kan få betalt transport til og fra hospitalet (Falck/VBT), hvis lægen/personalet der behandler patienten vurderer, at patienten ikke har mulighed for at benytte den offentlige transport. Alternativt kan patienten hentes af pårørende.
- Patienter bosat uden for Region Hovedstaden har ret til at få transportudgiften refunderet efter specielle regler. Se omslag ved sekr. "procedure ved bestilling af hjemtransport ved udskrivelse"
- Patienter der kommer fra Region Hovedstaden køres af Taxi- patientbefordring, hvis det er siddende transport.
- Liggende transport skal bestilles hos Taxi- patientbefordring. Bestilling af transport, se i mappen ”vejledning for transport til indlagte patienter”.
- Bestilling af 1. indtransport til HD, se "procedure ved bestilling af hjemtransport ved udskrivelse"
- Patienten orienteres om afhentningstidspunktet.
Hjemmepleje:
VIP: Hjemmepleje – Hospitalsmeddelelser:
http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Redaktoer/130140.nsf/Main.html?open&unid=XFE509ADD1BA8B270C1257B47001C0FF2&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=Redigering
Medicin:
- Patienter der udskrives, skal have recepter på al ny medicin via fællesmedicinkort
- Patienter skal adspørges om der er brug for fornyelse af andre recepter.
- Kan patienten ikke selv komme på apoteket, kan der i enkelte tilfælde gives medicin med hjem til de døgn, indtil hjemmeplejen kommer. Der medgives ”indlægsseddel” på medicin udleveret af hospitalet.
- Alle patienter skal have udleveret en revideret medicinliste (FMK-liste) ved udskrivelsen.
- Har personalet opbevaret patientens egen medicin, skal denne udleveres til patienten.
- Patienter der udskrives med vederlagsfri medicin, skal have dette udleveret fra ambulatoriet.
Værdigenstande/ejendele
- Patienter skal have udleveret værdigenstande, der har været opbevaret hos personalet.
- Er værdigenstandene opbevaret i værdiboksen, rekvireres de i henhold til procedure for opbevaring af patienters ejendele.
- Patient skab og sengebord ses efter, så patienten får alt med sig.
- Ved indlæggelsen informeres patienter om at de selv har ansvaret for værdigenstande via lokalpjece ”Velkommen til afsnittet”
Journalen/sygeplejejournalen:
- Papirskemaer tilhørende journalen scannes af sekretærerne, som sørger for at de fremgår i SP under medie.
Udskrivelse i SP:
- Patienten skal udskrives i SP. I dagstiden gøres det af sekretærerne.
- I vagterne og weekenden gøres det af sygeplejepersonalet.
- Lægen er ansvarlig for at SP er ajourført og FMK er afstemt.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Afdelingsledelsen Afdeling P/PE
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Tilbage til top
Akkrediteringsstandarder
Tilbage til top
Bilag
udskrivelse tjekliste.doc
Tilbage til top