Tandlægebehandling hos transplanterede

Konklusion på VIP:

 

  1. Tandlægen skal udarbejde prisoverslag, der skal godkendes af RH`s tandlæge

 

 

  1. Tandlægen skal anvende elektronisk rekvisition, ellers betaler RH ikke

 

 

  1. Instrukser til tandlægen ses som bilag i denne VIP

 

I forbindelse med forberedelse til nyretransplantation skal patienterne i mange tilfælde henvises til tandeftersyn m.h.p. infektionsfoci. I andre tilfælde er det slet ikke nødvendigt.

Såfremt aktuel tandstatus udgør en potentiel risiko for infektion i forbindelse med immunsuppressionen skal disse forhold udbedres. Rimelige omkostninger i forbindelse med dette refunderes af Rigshospitalet.

Kræver tilstanden tandbehandling for at patienten kan frikendes for infektionsfoci, eller findes behandlingskrævende infektionsfoci, betaler sygehuset almindelig konserverende tandbehandling efter regning. Guldarbejde og broarbejde er ikke omfattet af ordningen.

Har patienten behov for almindelig konserverende tandbehandling for at være infektionsfri og dermed transplanterbar, skal tandlægen bedes om, at udfærdige et skriftligt overslag over det nødvendige arbejdes omfang og art, ledsaget af et prisoverslag. Prisoverslaget skal godkendes af Afdelingschefen på Nefrologisk Afdeling P før arbejdet går igang, ellers kan der ikke ydes patienten refusion af udgifterne.

Tandlægeregning refunderes kun hvis tandlægen fremsender en elektronisk rekvisition. Ifølge "Lov om offentlig Forvaltning" betaler det offentlige ikke regninger der fremsendes på anden måde!

De to vedlagte bilag er dokumenter, der redegør disse forhold overfor tandlægen. Patienten skal medgives kopi af disse. Det er vigtigt, at patienten er klar over, at tandlægen skal modtage dem, og at såfremt tandlægen ikke vil fremsende regning på den måde, så vil regningen ikke blive betalt af andre end patienten selv.

Tvivlsspørgsmål kan afklares på hjemmedialysens tlf. ###TELEFON###.

 

Vedlagte filer:

 

Fil bilagFakturering til ###FOLDER###