Peritonealdialyse: Sterilt skift af forbinding over PD-kateter exit-site

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker, afdeling for Nyresygdomme.

Tilbage til top


Definitioner

PD: Peritonealdialyse

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Forbindingen over exit-site skiftes sterilt de to første uger efter anlæggelsen. Længere tid hvis der er tegn på, at patienten er utæt ved exit-site.

Forbindingen skiftes rutinemæssigt 1-2 gange ugentlig indtil patienten (eller hjemmeplejen) oplæres i selv at varetage forbindingsskift som rent skift. Forbindingen skiftes hyppigere ved tegn på utæthed, blødning, infektion eller hvis patienten behandles med IPD.

Rekvisitter:

2 grønne sterile afdækningsstykker

2 kopper med gazetamponer

1 splitkompres

2-3 stk. plaster – som udgangspunkt bruges mepore

Evt. ekstra gaze til forstærkning

                                  

Klorhexidinsprit 82/83 %

Sterile handsker

Rene handsker

 

Sådan skifter du forbindingen:

1. Hænderne vaskes / sprittes.

2. Bordet aftørres med hospitalssprit.

3. Alle nødvendige rekvisitter findes frem.

4. Hænderne sprittes.

5. Det ene afdækningsstykke foldes ud, og de øvrige rekvisitter dækkes sterilt op på bordet. Kopperne med gazetamponerne pakkes op således, at kopperne tømmes for gazestykker.

6. Klorhexidinsprit hældes i den ene tomme kop.

7. Hænderne sprittes.

8. Rene handsker tages på.

9. Fjern patientens gamle forbinding og smid den ud.

10. Handsker tages af og hænderne sprittes.

11. Exit-site og cikatrice observeres for evt. infektion, irritation, blødning eller sivning. Ved tegn på infektion podes med podepind

12. Et afdækningsstykke lægges under patientens PD-kateter.

13. Hænderne sprittes.

14. Sterile handsker tages på.

15. Anvend en gazetampon til at holde om PD-katetret.

16. Afvask huden rundt omkring exit-site med en gazetampon vædet med klorhexidinsprit.

17. Gentag punkt 16 med en ny gazetampon.

18. PD-katetret afvaskes med en gazetampon vædet med klorhexidinsprit – indefra exit-site og ud mod proppen.

19. Når huden er helt tør lægges splitkompressen omkring PD-katetret.

20. Evt. kan forbindingen forstærkes med nogle stykker gaze, for at undgå tryk fra PD-katetret eller hvis der er tegn på sivning / blødning fra exit-site.

21. Plaster påsættes over exit-site og cikatrice.

22. Har patienten ikke patientslange på – rulles resten af PD-katetret henover plasteret og yderligere et plaster sættes på.

23. Handsker tages af og hænderne sprittes.

Har patienten patientslange på skal denne efterfølgende fikseres hygiejnisk forsvarligt og således, at der ikke kommer træk på PD-katetret ved exit-site.

 

 

 

 

Tilbage til top

 


Ansvar og organisering

Overlæge ###NAVN###, sygeplejerske ###NAVN###

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top