Læger og plejepersonale, Afdeling P.
PD: Peritonealdialyse.
Formål
Sikre korrekt skift eller påsætning af patientslange ved PD-kateter.
OBS: Denne instruks gælder skift eller påsætning af Baxter patientslange. Der findes særskilt instruks til skift eller påsætning af Fresenius patientslange.
Fremgangsmåde
Patientslangen skiftes rutinemæssigt hvert halve år ved besøg i Hjemmedialysen. Derudover skiftes patientslangen ved peritonitis, i forbindelse med kontaminering eller hvis der under indlæggelse er behov for andet dialysesystem.
Rekvisitter:
2 grønne sterile afdækningsstykker
1 afvaskningssæt inkl. grøn pean
1 kop med gazetamponer (for at have nok gaze)
1 patientslange (tjek korrekt system)
1 jodprop (tjek korrekt system)
1 par sterile handsker
1 flaske klorhexidinsprit 82/83 %
Hånddesinfektionsmiddel
Evt. en steril pean – hvis den gamle patientslange, ikke kan løsnes fra adapteren
Fremgangsmåde:
1. Hænderne vaskes/sprittes.
2. Bordet aftørres med hospitalssprit.
3. Rekvisitterne findes frem.
4. Hænderne sprittes.
5. Det ene afdækningsstykke foldes ud, og de øvrige rekvisitter dækkes sterilt op på bordet. Afvaskningssæt og kop med gazetamponer pakkes op således, at koppen tømmes for gaze.
6. Klorhexidinsprit hældes i den ene tomme plastik kop.
7. Hænderne sprittes.
8. Et afdækningsstykke lægges under patientens PD-kateter.
9. Hænderne sprittes.
10. Sterile handsker tages på.
11. Den nye patientslange gøres klar: Begge beskyttelseshætter fjernes, jodproppen påsættes og rulleklemmen lukkes.
12. Den grønne pean sættes på PD-katetret uden at den bliver usteril.
13. Anvend en gaze til at holde om PD-katetret.
14. Afvask sammenkoblingen ved PD-katetret med en gaze vædet med klorhexidinsprit.
15. Skru gul luerlock/patientslange af adapteren. Brug en gaze således at hænderne ikke rører proppen (eller patientslangen). Brug peanen, hvis du ikke kan løsne den med hænderne.
16. Afvask adapteren på PD-katetret, og tør efter med en tør gaze.
17. Skru den nye patientslange på adapteren.
18. Den grønne pean tages af.
19. Åben for rulleklemmen – så den nye patientslange fyldes med væske fra bughulen, jodproppen skal kortvarigt åbnes. Luk derefter rulleklemmen igen.
Patientslangen skal efterfølgende fikseres hygiejnisk forsvarligt og således, at der ikke kommer træk på PD-katetret ved exit-site.
Overlæge ###NAVN### og sygeplejerske ###NAVN###, Hjemmedialysen 2134