Peritonealdialyse: Heparinprop til PD-kateter

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker, afdeling P

 

Tilbage til top


Definitioner

PD: Peritonealdialyse

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Heparinprop i PD-katetret bruges ved mistanke om stoppet PD-kateter på grund af fibrin.

 

Rekvisitter:

1. 2 grønne sterile afdækningsstykker

2. 1 afvaskningssæt inkl. grøn pean

3. 1 kop med gazetamponer (for at have nok gaze)

4. 5 ml. sprøjte

5. 2 gule luerlock * (den ene skal kun bruges til markering af kop med sprit)

6. 1 splitkompres

7. 1-3 stk. plaster (alt efter hvad patienten bruger)

 

5 ml sprøjte

2 lyserøde kanyler

Hætteglas heparin 5000 ie/ml

20 ml. NaCl

Spritserviet

 

1 par sterile handsker

1 flaske klorhexidinsprit 82/83 %

Hånddesinfektionsmiddel

 

Sådan installeres heparinprop:  

1. Hænderne vaskes/sprittes.

2. Bordet aftørres med hospitalssprit.

3. Alle nødvendige rekvisitter findes frem.

4. Hænderne sprittes.

5. Det ene afdækningsstykke foldes ud, og rekvisitter fra nr. 2-7 dækkes sterilt op på bordet. Afvaskningssættet og koppen med gazetamponerne pakkes op således, at kopperne tømmes for gaze og i den ene kop lægges en af de gule luerlock (så det er muligt at se forskel på kopperne).  

6. Klorhexidinsprit hældes i koppen med luerlock i.

7. 5 ml. sprøjten og den røde kanyle samles og 2 ml. heparin 5000 ie/ml. trækkes op i sprøjten.

8. Kanylen skiftes til en ny lyserød kanyle og 3 ml. Nacl trækkes op i samme sprøjte. Blandingen sprøjtes ned i den tomme kop.  

9. Den gamle forbinding fjernes.

10. Hænderne sprittes.

11. Et afdækningsstykke lægges under patientens PD-kateter.

12. Hænderne sprittes.

13. Sterile handsker tages på.

14. Heparin / NaCl blandingen trækkes op i 5 ml. sprøjten. Sprøjten lægges tilbage på afdækningen.

15. Den grønne pean sættes på PD-katetret uden at den gøres usteril.

16. Afvask sammenkoblingen ved PD-katetret med en gaze vædet med klorhexidinsprit. Anvend en gaze til at holde om PD-katetret. 

17. Skru luerlock proppen (eller patientslangen) af adapteren.

18. Afvask adapteren på PD-katetret med klorhexidinsprit, og tør efter med en tør gaze.

19. Sprøjt heparin/NaCl blandingen meget langsomt ind i PD-katetret, efter at den grønne pean er taget af. Sæt derefter den grønne pean på igen.

20. Afvask adapteren med en gaze vædet med klorhexidinsprit.

21. Sæt ny gul luerlock* på.

22. Den grønne pean tages af.

23. Skift forbindingen efter proceduren for forbindingsskift.

 

Efter 1-2 timer skylles PD-katetret i følge instruksen for dette. Forsøg først meget forsigtigt, om det er muligt at aspirere heparin/NaCl blandingen, inden der skylles ind – ofte vil det ikke være muligt at aspirere.

 

* Det er vigtigt, at det er en gul luerlock, da den ellers ikke slutter ordentligt til!


 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Overlæge ###NAVN###, sygeplejerske ###NAVN###

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top