Vejledningen beskriver IPD, APD og CAPD behandling under indlæggelse på sengeafsnit på 3131/2.
Vejledningen beskriver hvordan APD, AAPD og CAPD ordineres i Hjemmedialysen 2134
Læger og plejepersonale, sengeafsnit 3131/2 og Hjemmedialysen, Afdeling for Nyresygdomme
PD: Peritonealdialyse.
Nyt PD-kateter: PD-katetret er nyt fra anlæggelsen og 3 uger frem.
PD-katetret behandles som nyt i længere tid (op til 6-8 uger) hvis patienten: har diabetes, er behandlet med prednisolon i lang tid eller i høj dosis, har været utæt ved exit-site, har haft tunnelinfektion eller har fået anlagt PD-katetret ved mini-laparotomi.
Gammelt PD-kateter: PD-kateter som er vokset fast i subcutis. Som regel sker dette i løbet af 3 uger. Se endvidere ovenfor.
IPD behandling: Intermitterende PD behandling. Bruges om peritonealdialyse behandling på et nyt PD-kateter i sengeafsnittet ved hjælp af natmaskine.
APD behandling: Automatisk PD behandling. Bruges om daglig peritonealdialyse behandling på et gammelt PD-kateter via natmaskine enten hjemme hos patienten eller under indlæggelse.
aAPD behandling: Assisteret automatisk PD behandling. Bruges om daglig peritonealdialyse behandling på et gammelt PD-kateter via natmaskine, aktuelt Fresenius maskine Sleep-safe Harmony, hjemme hos patienten, hvor hjemmesygeplejersker varetager hele eller dele af behandlingen.
UF: Ultrafiltration, den mængde væske, som fjernes fra patienten i løbet af behandlingen.
Dialysebehandling i sengeafsnittet.
IPD behandling i sengeafsnittet
Journalførelse og dokumentation:
Alle IPD behandlinger skal ordineres og journalføres af lægen i sundhedsplatformen i vurderingsskemaet ’P-dialyse (APD)’ under ’APD ordination’. Der anføres som minimum behandlingsnummer (i rækken ’Specielt’). Dialysevæsken herunder glukose- og kalkkoncentration ordineres som en best./ord og vil fremgå af MDA.
Til IPD behandlinger ordineres ”Physioneal 40 glucose 1,36% Clear-flex” eller ”Physioneal 40 glucose 2,27% Clear-flex”, alt efter om patienten skal dialyseres med svage eller mellemstærke væsker. Den totale væskemængde fremgår af skemaet nedenfor.
Indlægges patienten udelukkende med henblik på IPD-behandling optages der ikke indlæggelsesjournal. I journalen noteres, at patienten er indlagt til IPD-behandling og evt. ændringer i behandlingstype, væsketype, behandlingshyppighed samt nyopståede kliniske problemer.
Patienten i IPD behandling skal som minimum ses x 1 ugentlig til stuegang af lægen, hvor der laves status i journalen.
Ved udskrivelse kan i udskrivningsresume ved ukompliceret IPD skrives: ”Patienten har været indlagt til ukompliceret intermitterende peritonealdialyse (IPD).”
Vurderingsskemaet ’P-dialyse (APD)’ føres af plejepersonalet som dokumentation for udført behandling og bruges af lægen som støtte til næste ordination.
Efter behandlingen registreres patientens vægt.
1. dræn og UF aflæses på maskinen efter endt behandling og samlet UF udregnes. Værdierne journalføres i vurderingsskemaet ’P-dialyse (APD)’.
IPD-behandling:
I Afdeling for Nyresygdomme bruges aktuelt Baxters Homechoice Claria natmaskine til IPD behandling. Programmet til maskinen er forprogrammeret af Hjemmedialysen i Baxters Sharesource platform og tilgås via en aktiveringskode.
Aktiveringskoderne kan ses i denne VIP og i IPD/APD mappen på 3132.
Der findes følgende forprogrammeret standard IPD behandlinger:
###TABEL_1###Valg af behandling afgøres af patientens abdominale størrelse og patientens dialysebehov. Tidal hindrer, at patienten får ”niv”-smerter under behandlingen og totaldrænet hindrer, at patienten bliver overfyldt og dermed utæt. Hvilken behandling og hvilken glukosekoncentration, der skal anvendes samt behandlingshyppighed, skal lægeordineres.
1-2 uger efter PD-kateter anlæggelsen kan det overvejes at behandle patienten med større indløbsvolumen, så patienten får mere dialyse.
Har patienten brug for en IPD-behandling, som ikke opfyldes af ovenstående behandlinger, kan Hjemmedialysen i dagtiden (mandag til fredag) programmere en behandling med de specifikke ordinationer.
Natmaskinen klargøres som beskrevet i manualen: Behandling med HomeChoice Claria, Rigshospitalet.
Patienten skal ligge ned under IPD-behandlingen, for ikke at blive utæt ved exit-site. Efter hver IPD-behandling skal forbindingen ved exit-site skiftes for at opdage eventuel utæthed.
Blodprøver tages efter ordination, som oftest en gang ugentligt.
Ved start af første IPD-behandling skal patienten have målt blodsukker. Hos diabetikere skal det ordineres, hvor ofte, blodsukkeret skal kontrolleres under behandlingen.
IPD aktiveringskoder:
###TABEL_2###
Der må kun behandles en patient ad gangen med hver aktiveringskode. Derfor findes der flere koder til hver IPD type, således at flere patienter kan gives samme behandling på samme tid.
I IPD/APD mappen tages et ”kort” med navn og aktiveringskode, som placeres ved maskinen under behandlingen. På den måde signaleres at aktiveringskoden er i brug.
Den valgte aktiveringskode dokumenteres i vurderingsskemaet ’P-dialyse (APD)’.
Patienten kan fortsætte med samme aktiveringskode, så længe maskinen står på patientens stue. Køres maskinen ud på gangen nulstilles maskinen og ”kortet” med navn og aktiveringskode lægges tilbage i IPD/APD mappen.
APD behandling i sengeafsnittet
Journalførelse og dokumentation:
Alle APD behandlinger skal ordineres og journalføres af lægen i sundhedsplatformen i vurderingsskemaet ’P-dialyse (APD)’ under ’APD ordination’. Dialysevæsken herunder glukose- og kalkkoncentration ordineres som en best./ord og vil fremgå af MDA.
Til APD behandlinger ordineres ”Physioneal 40 glucose 1,36% Clear-flex” eller ”Physioneal 40 glucose 2,27% Clear-flex”, alt efter om patienten skal dialyseres med svage eller mellemstærke væsker.
Vurderingsskemaet ’P-dialyse (APD)’ føres af plejepersonalet som dokumentation for udført behandling og bruges af lægen som støtte til næste ordination.
Efter behandlingen registreres patientens vægt.
1. dræn og UF aflæses på maskinen efter endt behandling og samlet UF udregnes. Værdierne journalføres i vurderingsskemaet ’P-dialyse (APD)’.
APD-behandling:
Når en patient i APD-behandling indlægges, kan patientens vanlige behandling ses i vurderingsskemaet ’P-dialyse (APD)’. Her står også patientens aktiveringskode til maskinen.
Har patienten brug for ændring i behandlingen eller ses patientens aktiveringskode ikke i vurderingsskemaet (og kan ikke fremskaffes), kan Hjemmedialysen i dagtiden (mandag til fredag) programmere en behandling med de specifikke ordinationer. I mellemtiden kan vælges en af de forprogrammerede IPD behandlinger – alt efter hvilken behandling, der mest ligner den ønskede behandling.
Når en patient i aAPD-behandling indlægges skiftes patienten til Baxter Homechoice Claria maskine. Dette kræver, at patientslangen skiftes (se særskilt VIP). Hjemmedialysen har i Baxters Sharesource platform forprogrammeret en behandling lig den vanlige og aktiveringskoden vil fremgå af vurderingsskemaet ’P-dialyse (APD)’.
###TABEL_3###Natmaskinen opsættes som beskrevet i manualen: Behandling med HomeChoice Claria, Rigshospitalet.
CAPD behandling i sengeafsnittet
Journalførelse og dokumentation:
Alle CAPD behandlinger skal ordineres og journalføres af lægen i sundhedsplatformen i vurderingsskemaet ’P-dialyse (CAPD)’ under ’CAPD ordination’. Dialysevæsken herunder glukose- og kalkkoncentration ordineres som en best./ord og vil fremgå af MDA.
Til CAPD behandlinger ordineres ”Physioneal 40 glucose 1,36%” eller ”Physioneal 40 glucose 2,27%”, alt efter om patienten skal dialyseres med svage eller mellemstærke væsker. Dette gælder patienter på Baxter systemet.
Hvis patienten anvender Fresenius systemet hjemme ordineres ”Balance 1,5% glucose, 1,25 mmol/l calcium” eller ”Balance 2,3% glucose, 1,25 mmol/l calcium”.
Vurderingsskemaet ’P-dialyse (CAPD)’ føres af plejepersonalet som dokumentation for udført behandling og bruges af lægen som støtte til næste ordination.
Alle udløb vejes og værdierne journalføres på vurderingsskemaet ’P-dialyse (CAPD)’ og UF udregnes.
Hver morgen efter første poseskift registreres patientens vægt.
CAPD behandling:
Som udgangspunkt skiftes CAPD poser på det system, som patienten behandles med hjemme.
Poserne kan skiftes på stuen eller i Hjemmedialysens skifterum, hvis patienten er selvhjulpen.
Efter hvert udløb observeres udløbsvæsken.
Dialysebehandling ambulant i Hjemmedialysen 2134
APD og AAPD behandling i Hjemmedialysen
Journalførelse og dokumentation:
Alle APD og AAPD behandlinger skal ordineres / journalføres af lægen eller dialysesygeplejerskerne i Hjemmedialysen i Sundhedsplatformen i vurderingsskemaet ’P-dialyse (APD)’ under ’APD ordination’.
Dialysevæsken herunder glukose- og kalkkoncentration ordineres som en best./ord og vil fremgå af FMK.
Sygeplejersker i Hjemmedialysen har uddelegeret ret til at ordinere hvordan APD eller AAPD behandlingen sammensættes.
CAPD behandling i Hjemmedialysen
Journalførelse og dokumentation:
Alle CAPD behandlinger skal ordineres / journalføres af lægen eller dialysesygeplejersken i Hjemmedialysen i sundhedsplatformen i vurderingsskemaet ’P-dialyse (CAPD)’ under ’CAPD ordination’.
Dialysevæsken herunder glukose- og kalkkoncentration ordineres som en best./ord og vil fremgå af FMK.
Sygeplejersker i Hjemmedialysen har uddelegeret ret til at ordinere hvordan CAPD behandlingen sammensættes.
Skift mellem CAPD og APD/aAPD skal altid konfereres med en læge.
Overlæge ###NAVN###, oversygeplejerske ###NAVN### og assisterende afdelingssygeplejerske ###NAVN###, sengeafsnit 3131/2
Overlæge ###NAVN### og sygeplejerske ###NAVN###, Hjemmedialysen 2134