Intravenøs jernbehandling med Monofer til patienter med kronisk nyreinsufficiens uden dialysebehov og til patienter i peritonealdialyse

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Intravenøs Monofer anvendes til behandling af jernmangel, når orale jernpræparater ikke kan anvendes eller ved manglende effekt.

Fordelen ved Monofer fremfor hidtil anvendte intravenøse jernpræparat Venofer er, at der kan gives højere doser per gang (op til 20 mg/kg). Venofer anvendes fortsat til patienter i hæmodialyse og til børn og unge under 18 år.

Målgruppe:

Målgruppen er læger og sygeplejersker.

Tilbage til top


Definitioner

Definition af jernmangel:

Diagnosen jernmangel baseres på relevante laboratorieundersøgelser: Plasma jern, transferrin, transferrinmætning og ferritin.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

###TABEL_1###

 

Dosering af Monofer:

Den kumulative jerndosis kan beregnes ved hjælp af enten Ganzoni formlen (1) eller doseringstabellen (2) nedenfor.

  1. Det anbefales at anvende Ganzoni formlen til patienter, der sandsynligvis vil kræve en individuelt tilpasset dosis, f.eks. patienter med meget lav kropsvægt, svær overvægt, graviditet eller anæmi forårsaget af blødning. Til udregning af individuel dosering kan bruges dosisberegner online www.monofer.com/dosing
  2. Til øvrige patienter kan anvendes nedenstående doseringstabel:
###TABEL_2###

 

###TABEL_3###

 

Indgivelse af Monofer:

Generisk navn: Ferrioxid-isomaltosid 1000. Hjælpestoffer i Monofer opløsning til IV injektion/infusion: Vand til injektionsvæsker, natriumhydroxid (til justering af pH), saltsyre (til justering af pH). Monofer findes i 3 hætteglasstørrelser – 1 ml (100 mg), 5 ml (500 mg) og 10 ml (1.000 mg),

Inden anvendelse bør hætteglas/ampuller undersøges visuelt for bundfald eller beskadigelse. Brug kun hætteglas/ampuller, der indeholder homogen opløsning uden bundfald.

Ved infusion må Monofer udelukkende blandes med steril 0,9 % natriumklorid. Det foreslås, at Monofer uanset dosis som hovedregel opblandes i 250 ml steril 0,9 % natriumklorid. Den rekonstituerede opløsning skal inspiceres visuelt før brug. Kun en klar opløsning uden partikler bør anvendes.

Kan administreres uden testdosis. Infusion skal gives via perifert venekateter eller velfikseret sommerfugl efter individuel vurdering.

Cave: paravenøs injektion (misfarvning -”tatovering”, vævsirritation)

Klokkesnor skal være placeret indenfor patientens rækkevidde, alternativt skal patienten kunne observeres.

Patienten skal observeres for bivirkninger i 30 min efter Monofer infusion.

Akutte reaktioner:

  1. Akut alvorlig reaktion: Åndenød, trykken for brystet, BT-fald, pulsstigning, blussen i ansigt, bevidsthedssløring, kvalme, opkastning.

Anafylaktiske/anafylaktoide reaktioner på Ferrioxid-isomaltosid 1000 er ekstremt sjældne.

  1. Akut mild eller moderat infusionsreaktion: Rødme (ansigt og bryst), bryst-og rygsmerter (trunkal myalgi), kvalme, metalsmag, hudreaktion på infusionsstedet.

Dokumentation:

Lægen ordinerer Monofer dosis, infusionshastighed og evt. dosis hyppighed og anfører dette BÅDE i SP og FMK. Sygeplejerske dokumenterer administration i MDA´en.

 

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Overlæge ###NAVN### og overlæge ###NAVN###

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Dialyse, red. Eidemak I, Elung-Jensen T, Rix M. 2011, 3. udgave, kap. 11

Produktresume Monofer: www.produktresume.dk

Jahn MR, Andreasen HB, Fütterer S et al. A comparative study of the physicochemical properties of iron isomaltoside 1000 (Monofer®), a new intravenous iron preparation and its clinical implications. Eur J Pharm Biopharm 2011; 78: 480-491.

Rampton D, Folkersen J, Fishbane S et al. Hypersensitivity reactions to intravenous iron: guidance for risk minimization and management. Haematologica 2014; 99(11): 1671-1676

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top