Sekretærer, sygeplejerske og læger i Klinik P.
Prøver og undersøgelser forstås i denne vejledning som parakliniske undersøgelser, der er defineret
som prøver, der er udtaget fra patienten, incl. mikrobiologi og patologi, samt billeddiagnostiske
undersøgelser.
Denne instruks omfatter alle rutine-, fremskyndede og akutte prøver samt undersøgelser.
Puljer:
Klinikken er delt ind i flere puljer, der knytter sig til faggruppe og opgave. En af de vigtigste opgaver er, at signere for diverse prøvesvar. Gruppen ”Signer resultater” indeholder både læger og
sygeplejersker. Men det er lægerne, der signerer for svarene.
I ambulatorierne kommer alle prøvesvar i In-Basket og under indlæggelse ses prøvesvarene under
resultatgennemgang.
Alle puljer, har 1 puljeansvarlig, der skal sikre sig, at prøvesvarene ses indenfor det fastsatte tidsrum.
For lægerne: BFR (AmB), TEJ/JI (PD), AK (3131/2), SSS (3133/4), MBD (2133), IE (FH),
MR(8601)
Prøvens modtagelse:
Alle rutine svar på parakliniske undersøgelser modtages elektronisk, og ses af plejepersonale og
læger.
I ambulatorie og HD afsnit ses og signeres alle blod-, patologi- og urinprøvesvar i In basket under
resultat.
I sengeafsnittene skal svar signeres under resultatsignering (under resume).
Vurdering af prøven
Indlagte patienter:
Alle prøvesvar skal vurderes og signeres af en læge.
Prøvesvar skal ses i dagvagten og signeres af stuegangsgående læge, der på den måde afslutter sin
stuegang.
I vagterne tjekker sygeplejersken i starten af sin vagt, blodprøvesvar på ”egne” patienter.
Rutineprøvesvar (der ikke bliver håndteret i dagvagten), og hvor sygeplejersken vurderer, at der ikke
skal handles akut/subakut, signeres næste dag af stuegangs gående læge.
Prøvesvar, hvor sygeplejersken vurderer, at der skal handles akut, deler sig i to grupper:
Akut: Lægen kontaktes telefonisk med det samme
Subakut: Prøvesvarene skal ses til aftenstuegang
Røntgen.
Alle røntgensvartjekkes og kvitteres for af en læge
Prøvesvar
Prøvesvar på patienter udskrevet samme dag, skal ses og signeres af lægen til aftenstuegang
Prøvesvar der er taget mens patienten har været indlagt: Hvis svarene kommer efter at patienten er
blevet udskrevet, skal de vurderes og signeres ved dag-stuegang førstkommende hverdag af
stuegangsgående læger.
Blodprøvesvar ses via In basket i puljen knyttet til sengeafsnittene
Patologisvar ses i ”resultatgennemgang”/”In-Basket” og kvitteres for af en læge
Akutte prøvesvar vurderes af:
Den ordinerende læge/vagthold.
Ringesvar fra Klinisk biokemisk afdeling, skal altid noteres på sedlen ”sikker kommunikation” af
sygeplejerske eller sekretær, og skal straks videregives til vagthavende læge.
Ved ringesvar fra mikrobiologisk afdeling, skal mikrobiolog selv kontakte vagthavende læge.
Ambulante patienter/PD patienter:
Rutineprøvesvar signeres i IN Basket af den læge i foramb, ”til svaramb” eller speciallægeamb, som har
set patienten. I IN Basket søges under patientens navn på baggrund af fremmødelisten. Det er ikke
tilstrækkeligt, at søge under ”ordineret af mig”, da en anden læge, kan stå som ordinerende læge. Man
er dog også nødt til, at søge under ”ordineret af mig”, da prøvesvar på andre patienter ellers kan
overses.
Prøvesvar skal signeres indenfor 5 hverdage.
Bemærk venligst at patienter, der får taget ”midtvejsprøver” figurerer i særlig patientliste, hvor ansvarlige
læges navn er anført under ”notater”.
Akutte prøvesvar vurderes af:
Den ordinerende læge/vagthold.
Ringesvar fra Klinisk biokemisk afdeling, skal altid noteres på blokken ”sikker kommunikation” af
sygeplejerske eller sekretær, og skal straks videregives til vagthavende læge.
Ved ringesvar fra mikrobiologisk afdeling, skal mikrobiolog selv kontakte vagthavende læge.
Røntgen / Ris svar bliver printet ud af sygeplejerskerne og lagt til lægen, i dennes kasse
Opfølgning på udredningsprogram og svar på undersøgelser:
Indlagte patienter:
Ved stuegange er det et fælles ansvar mellem læge og sygeplejerske, at undersøgelsesprogrammet
gennemføres, og resultatet heraf vurderes. Der rykkes i forbindelse med stuegang, ved forsinkede svar på prøver og undersøgelser.
Ambulante,- hæmodialyse- og peritonealdialysepatienter:
Det er et fælles ansvar mellem læge og sygeplejerske, at undersøgelsesprogrammet gennemføres
Rettidig information af undersøgelsesresultatet:
Formidles ved den læge, der gennemgår prøverne ved prøvegennemgange. Orientering kan ske ved
sygeplejerske, brev ”MinSP” eller direkte telefonisk ved læge. Det er en lægelig vurdering, om orienteringen kan vente til det efterfølgende ambulante besøg eller stuegang.
Opfølgning efter udskrivelse:
Prøvesvar der er taget mens patienten har været indlagt:
Hvis svarene kommer efter, at patienten er blevet udskrevet, skal de vurderes og signeres af
stuegangsgående læge ved dag-stuegang førstkommende hverdag
Undersøgelser, der skal foretages efter udskrivelse bestilles som ambulant best/ord
Patienthotellet:
Der skal ikke videresendes prøvesvar til puljen ”Patienthotellet”.
For at undgå at svarene selv ”lægger” sig i puljen, skal der hos patienter indlagt på hotellet, oprettes
en patientkontakt, hvis der skal tages prøver eller andet
Ansvaret for at klinikkens elektroniske udstyr fungerer (printer, fax)
Påhviler plejegruppen og sekretærerne.
Hospitalsdirektionen er ansvarlig for, at vejledningen formidles til alle relevante klinikker/afsnit. Center-,
klinik- og afsnitsledelser er ansvarlige for udarbejdelse af lokal instruks og implementeringen af denne.
Rapporteringer om utilsigtede hændelser på baggrund af ikke-rettidig reaktion på prøve- og
undersøgelsessvar vurderes mindst x 1 årligt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, vejledning nr. 9207 af 31/05/2011: Vejledning
om håndtering af parakliniske undersøgelser.