Hæmodialysen: Udeblevet patient

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejerske i Hæmodialysen 

Tilbage til top


Definitioner

Pt. = Patient

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Enkelte patienter udebliver fra behandlingen uden at informere det respektive hæmodialyseafsnit. Hvis patienten ikke har kontaktet hæmodialyseafsnittet, er hæmodialyseafsnittet ikke vidende, om dette er betinget af at patienten er syg og ude af stand til selv at kontakte afdelingen, eller om dette er et bevidst valg fra patientens side.

Udeblivelse er uhensigtsmæssig, da patienternes ugentlige dialyseeffektivitet og evt. ultrafiltration hermed nedsættes med øget morbiditet og mortalitet til følge.

Dokumentation af udebleven patient

 

Enhver telefonisk kontakt med patient/hjemme(syge)plejen, pårørende og/eller politiet, som omhandler udeblivelse fra hæmodialysebehandlingen, skal dokumenteres i journalen i SP. Der dokumenteres ligeledes, hvis man forgæves har forsøgt at kontakte patienten, og om man som sygeplejerske evt. har informeret lægen, samt hvad man sammen har aftalt. I sjældne tilfælde aftales det med den enkelte patients kontaktlæge i Klinik P, hvor mange gange denne må udeblive uden plejepersonalet skal rette henvendelse til patienten. Dette dokumenteres i et notat i SP.

I meget sjældne tilfælde kan tvangsbehandling på somatisk indikation komme på tale. Tilfældet diskuteres da først med den ansvarshavende overlæge for dialysen, eller hvis denne ikke er tilstede med klinikchefen eller dennes stedfortræder.

 

Under respekt for patientens ret til at bestemme over sin egen behandling foretages følgende (sygeplejerske/læge), hvis patienten udebliver fra sin behandling.

I forbindelse med hver udeblivelse af en hæmodialysebehandling gøres følgende: 

1. Opringning til patienten:
Patienten forsøges overtalt til at møde til behandlingen. Hvis patienten herefter fastholder sin beslutning må denne respekteres. 
 

2. Hjemmepleje/hjemmesygeplejen (Hvis pt. har en sådan ordning)
Hvis man ved, at patienten har kontakt med hjemmeplejen/hjemmesygeplejen kontaktes disse. Hvis disse har haft kontakt med patienten den pågældende dag og patienten overfor disse har angivet, at denne ikke ønskede at møde til behandlingen, respekteres patientens beslutning.

Hvis hjemmeplejen/hjemmesygeplejen ikke har haft kontakt med patienten beder man dem opsøge patienten.

 

3. Pårørende

Pårørende kontaktes, og der vurderes mulighed for pårørende at opsøge patienten.  

 

4. Opringning til politiet:
Hvis patienten ikke kan kontaktes, heller ikke via hjemme(syge)plejen eller pårørende bedes politiet opsøge patientens bopæl, for at sikre at patienten er i live og finde årsag til, hvorfor patienten ikke er dukket op eller har meldt afbud.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top