CVK: Antikoagulans ved hæmodialyse

 

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 

Tilbage til top


Definitioner

Cubik centimeter = cc

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Indikation

Der tilføres ufraktioneret heparin til blodet ved hæmodialysestart og undervejs i behandlingen.

Dette for at undgå koagulation i filter og dialyseslanger.

 

OBS!

Dialyser hos akutte patienter udføres med ufraktioneret heparin.

De første 3-4 dialyser hos kroniske dialysepatienter udføres ligeledes med ufraktioneret heparin.

 

Administration

På vores hæmodialysemaskiner gives både heparinbolus og vedligeholdelsesdosis via heparinpumpen. 

 

"Stram heparinisering"

Indiation

Blødningsrisiko. Se under heparinfri dialyse.

Dosis

Ufraktioneret heparin

Startdosis: 1000 ie

Vedligeholdelsesdosis: 500 ie / time

 

"Normal heparinisering"

Indikation

Ingen blødningsrisiko

Dosis

Ufraktioneret heparin

Startdosis: 2000 ie

Vedligeholdelsesdosis: 1000 ie / time

  

Maksimal dosis ved konventionel heparin

Bolus: Max 5000 ie. Ved behov for mere mål APTT og konferer med læge.

Vedligeholdelsesdosis: Max 1500 ie / time. Ved behov for mere mål APTT og konferer med læge.

 

Heparinfri dialyse

Der gives ingen heparin, hverken startbolus eller vedligeholdelsesdosis.

Indikation

Patienter med pågående eller truende blødning, stor kirurgi indenfor de sidste 2 dage, cerebral blødning, hypertension, abnorme koagulationsfaktorer.

Hvis dialysen skal foregå lige før eller efter en operation eller lignende indgreb med øget blødningsrisiko (eks.arteriografi, nyrebiopsi).

Ved heparinfri dialyse:

Hvis venetrykket stiger under dialysen og årsagen derfor ikke umiddelbart kan findes, skylles systemet igennem med isotonisk NaCl. Dette for at se om der er koagler i venekammeret eller om filtret er ved at klotte.

Husk at lægge skyllevæsken til det totale væsketræk.

  

Ved tvivl om effekt af heparin

APTT anvendes her som kontrol.

Målsætning for APTT er:

En forlængelse på 40% - 100% i forhold til normalværdien.

APTT normalværdi = 35 sekunder.

Målsætning for APTT må være 50 – 70 sekunder.

 

Lukning af ikke tunnelerede og tunnelerede dialysekatetre

Med mindre andet er ordineret lukkes ikke tunnelerede og tunnelerede dialysekatetre hos voksne med heparin á 5000 ie/ml. Til børn mellem 10 og 50 kg vælges heparin á 1000 ie/ml. Dette for at undgå at kateteret tromboserer. Er der alligevel kateterproblemer hos børnene, er det, efter lægeordination, muligt at proppe katetrene med Urokinase® eller Taurolok® m 500 ie heparin

Lukning af CVK ved pågående blødning, skal man være opmærksom på om CVK skal lukkes med heparin til kateterlumen eller med iso NaCl. Dette aftales med læge. CVK skal skylles én gang i hver vagt, hvis der vælges at lukke med iso NaCl.

 

NB! Hos børn under 10 kg henvises til Børneproceduren.

Heparinmængde

Heparinen instilleres i en mængde der svarer til kateterlumen +0,2ml.

 

Kateterlumen:

Eks: Arterieben 1,4cc og veneben 1,5cc

dvs. arterieben og veneben rummer henholdsvis 1,4 ml og 1,5 ml

Kateterlumen står på kateterklemmen eller kateterslangen.

Hvis kateterlumen står på kateterslangen skyl da med isot. NaCl for at se lumen.

 

Lukning af dialysekateter

Vedrørende selve lukning af dialysekateter se VIP: CVK: Kateterhåndtering før, under og efter hæmodialysebehandling.

 

Lukning af dialysekateter på  intensivafsnit.

På nogle af intensivafsnittene (f.eks. 4131) ønsker man at proppe dialysekateteret med isotonisk NaCl. Afdelingen skal så skylle kateteret med 2 X 20ml isotonisk NaCl én gang i hver vagt.

 

Omstilling til lavmolekylær medicin

Patientkategori:

Kroniske dialysepatienter, der får heparin i forbindelse med hæmodialyse.

 

Omregning:

Metode 1:

Heparinmængden udregnes, både bolus og vedligeholdelsesdosis medregnes.

 

Den udregnede heparindosis divideres med 2, og man har dosis af lavmolykulær heparin.

 

Eks:

Heparin ved start 3000ie

1000 ie/t (4 x 1000)= 4000ie

Ialt 7000ie:2 = 3500ie lavmolykulær heparin

 

Metode 2:

Ved 3 timers hæmodialyse: lavmolekylær heparin 40 ie/kg

Ved 4 timers hæmodialyse: lavmolekylær heparin 45 ie/kg

Ved 5 timers hæmodialyse: lavmolekylær heparin 50 ie/kg

 

Indgiftssted

Lavmolekylær heparin gives på venesiden. For at minimere antallet af blodige kanyler, gives det så vidt muligt direkte på karadgangens veneside.

  

Justering af dosis:

Under og efter de første dialyser med lavmolekylær heparin, observeres filteret og venekammeret.

 

Er filteret og venekammeret pænt tømt trækkes 500 ie fra startdosis ved næste hæmodialyse.

 

Dette gentages indtil man er nede på mindste sufficiente dosis.

 

Er der koagler i venekammeret eller striber i filteret, øges dosis med 500 ie ved næste dialyse.

 

Dette gentages indtil filter og venekammer er pænt tømt.

 

Husk at føre observationer og dosisjusteringer på hæmodialyseobservationsskemaet og hæmodialysehovedkortet

 

På den indregulerede dosis registreres 3 på hinanden problemløse dialyser, hvorefter man har den faste dosis lavmolykulær heparin.

  

Store doser:

Ved doser over 10.000 ie lavmolykulær heparin bør patienten konfereres med en læge, og man bør overveje at give konventionel heparin.

 

Antidot:

Antidot er protaminsulfat. Se VIP:Protaminsulfat

 

Heparinallergi / andre undtagelser

Patienter der mistænkes for, eller har diagnostiseret HIT (heparininduceret trombocytopeni) må under ingen omstændigheder få heparin. Der skal under hæmodialysebehandlingen antikoaguleres med andet end heparin (ex. Arixtra, Orgaran). Hæmodialysekateter skal lukkes med en lukkevæske som indeholder Citrat.

Når kateteret lukkes med en citratholdig væske, er det vigtigt at aspirere lukke-proppen, kan dette ikke lade sig gøre, skal væsken gives langsomt ind, over 2 minutter. Citrat frigiver calcium og kan ved for hurtig indgift give følelsesforstyrrelser.

 

Lukning af hæmodialysekateter uden hæmodialysebehandling

Har patienten fået lagt hæmodialysekateter, men endnu ikke startet med hæmodialysebehandling eller pauserer hæmodialysebehandlingen, skal kateteret skylles og lukkes med Heparin 5000ie/ml én gang ugentligt.

Se VIP: CVK: Kateterhåndtering før, under og efter hæmodialysebehandling,  Centrale venekatetre (CVK), ikke tunnelerede til børn og voksne, - anlæggelse, observation, pleje og seponering

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top