At anlæggelse, observation, pleje og seponering af Midline katetre foregår systematisk og korrekt for at øge patientsikkerheden
Vejledningen gælder for voksne og børn, - dog er børn indlagt i neonatalklinikken undtaget denne vejledning
Vejledningen henvender sig til alt sundhedspersonale, der anlægger og håndterer Midline på Rigshospitalet.
Et midline kateter er et perifert anlagt intravenøst kateter (PVK) med en særlig længde på 8-20 cm og en størrelse på 2-5 French i diameter.
Midline katetre er blevet anvendt siden 1950 erne og er løbende blevet forbedrede både i forhold til
anlæggelsesteknik og materiale. Midline katetre er blandt andet med succes blevet anvendt til infusion af vævstoksisk kemoterapi og vævsirriterende antibiotika, men enkelte rapporter om ekstravasation understreger dog behovet for kontrol af korrekt placering (frit ind- og udløb). Som udgangspunkt kan Midline anvendes til samme infusioner som alm. PVK.
Der findes stadig ikke større randomiserede undersøgelser, som klart definerer anvendelsesområde, anvendelsestid, pleje eller komplikationer.
Følgende rekommendationer baserer sig primært på observationelle studier, case reports og erfaringer fra anvendelsen af traditionelle PVK og PICC lines.
Midline betragtes som et PVK og kan anvendes til samme infusioner som almindelig PVK
Specielle indikationer kan være:
Fordelene ved midline katetre er
Midline katetre kan ikke anvendes til:
Lægen eller sygeplejesken, som foretager indgrebet, er forpligtet til at indhente informeret samtykke og dokumentere dette i patientjournalen (eller på anæstesiskemaet ved perioperativ anlæggelse).
Se RegionH vejledning: Informeret samtykke til behandling
Præoperativ forberedelse af patient:
Inden elektiv Midline-anlæggelse skal:
AK-behandling (eller påvirket koagulation i øvrigt):
Transport:
Identifikation af patient:
Antibiotikaprofylakse
Midline anlæggelse og skift foretaget på operationsgang bookes i Orbit.
Dokumentation føres i patientjournalen, der noteres:
Håndhygiejne skal foretages før anlæggelse samt før og efter al kontakt med midline katetret.
Anlæggelse kan foregå på sengestue.
Valg af indstikssted foretages ud fra en faglig vurdering (karstørrelsen, lokalisation af vene,
og flowforhold). De store vener på overekstremiteterne v. cubiti, v.basilica, v. brachialis foretrækkes og kateteret føres ind til den ønskede længde maksimalt dog svarende til
kateterspidsen beliggende i vena axillaris.
Kateteret anlægges under aseptisk teknik.
Der anvendes sterile medicinske engangshandsker og sterilt hulstykke. Huden desinficeres med Klorhexidinsprit 0,5% to gange før venepunktur.
Midline anlægges a.m. Seldinger.
Venepunktur udføres enten med almindelig PVK eller med en egnet punkturnål.
Katetret indføres og fikseres med ekstern suturløs fiksering efter producentens anvisning, og
indstiksstedet dækkes med en steril tætsluttende forbinding.
Kontroller funktion og beliggenhed ved frit indløb og gennemskylning af katetret med
sterilt saltvand (NaCl 0,9%).
Dato for anlæggelse, valg af vene og katetrets længde dokumenteres
Katetret observeres mhp. blødning, infektion, thrombose og ekstravasation.
Røngtenkontrol er ikke nødvendigt, katetrets beliggenhed kontrolleres ved frit indløb og aspiration af blod
Forbinding
· Indstikstedet dækkes med et sterilt tætsluttende plaster.
· Plasteret skiftes, hvis det er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag.
· Plaster af steril gaze (ikke transparent plaster) skal skiftes minimum hver 2. dag
· Steril transparent, semipermeabelt plaster skiftes minimum hver 7.dag.
Ekstern fiksering skiftes når den er løs eller forurenet
· Hos børn skal risikoen for displacering af kateteret ved skift af plaster veje højere end
rutinemæssig skift af plaster
· Ved skift af plaster anvendes aseptisk teknik med sterile medicinske engangshandsker eller
non-touch teknik med sterile instrumenter. Indstiksstedet må ikke berøres, når plasteret
skiftes
· Ved plasterskift desinficeres huden en gang med et egnet desinfektionsmiddel (0,5 % Klorhexidinspritservietter) i et område
svarende til minimum plasterets størrelse, og hudområdet skal være tørt, før nyt sterilt plaster sættes over indstiksstedet.
Patienter med midline katetre må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal
indstikssted med forbinding og adgangsport beskyttes mod vand.
Hvis forbindingen over indstiksstedet bliver våd skal den skiftes umiddelbart efter badet.
Der anvendes aseptisk teknik med sterile medicinske engangshandsker eller non-touch teknik med sterile instrumenter.
Adgangsporten (kateterstuds eller nålefri membran) skal være desinficerbar og desinficeres
mekanisk før og efter anvendelse med en stor spritserviet (ethanol 70-85 % / klorhexidinsprit 0,5%) i minimum 5 sekunder.
Katetret skylles med 10 mL NaCl (0,9%) efter brugen og lukkes med en steril prop.
Heparin anvendes ikke rutinemæssigt.
Indstiksstedet palperes dagligt igennem intakt ikke transparent plaster eller inspiceres ved transparent
forbinding.
Indstiksstedet skal endvidere inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme
eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om
kateterrelateret infektion.
Kateter, infusionssæt og infusionsvæske fjernes ved tegn på kateterrelateret infektion
Midline katetre i størrelse < 3 French bør ikke rutinemæssigt anvendes til blodprøvetagning.
Der anvendes aseptisk teknik med sterile medicinske engangshandsker eller non-touch teknik med sterile instrumenter.
Der aspireres minimum 1-3 ml spildblod, afhængig af katetrets størrelse, som kasseres inden blodprøver aspireres.
Katetret gennemskylles med minimum 10 mL NaCl (0,9%) efter blodprøvetagning, adgangsporten desinficeres i min 5 sek inden katetret lukkes med steril prop eller tilsluttes infusion.
Midline bør ikke ligge i mere end 14 dage.
Det skal dagligt vurderes, om der er behov for katetret. Kateteret fjernes, når der ikke længere
er indikation for det, og indstiksstedet dækkes med steril forbinding.
Ved tegn på infektion fjernes kateter, infusionssæt og –væske og kateterspidsen sendes til dyrkning.
Personale, der anlægger og håndterer midlinekatetre, skal have gennemgået oplæring i dette.
Kravene til oplæringen skal defineres lokalt
Center og klinikledelser er ansvarlige for at vejledningen kendes og efterleves
Statens Serum Institut: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af intravaskulære katetre. Central Enhed for Infektionshygiejne, 2015, 2. Udgave
O’Grady NP, Alexander M, Burns LA, et al. Guidelines for the prevention of intravascular catheter-related infections. Am.J Infect.Control 2011;39(1527-3296 (Electronic)):S1-34.
Loveday HP, Wilson JA, Pratt RJ, et al. epic3: national evidence-based guidelines for preventing healthcare-associated infections in NHS hospitals in England. J Hosp.Infect. 2014;86 Suppl 1(1532-2939 (Electronic)):S1-70.
Griffiths V. Midline catheters: indications, complications and maintenance. Nurs. Stand. 2007;22(11):48-57.
Gorski L, Czaplewski L. Peripherally inserted central catheters and midline catheters for the homecare nurse. J. Infus. Nurs. 2004;27(6):399-409.
Rosenthal K. Bridging the I. V. access gap with midline catheteres. Nursing (Lond). 2008.
Anderson N. The middle ground of intravenous therapy catheters. J. Infus. Nurs. 2004;27(5):313-321.
Deutsch G, Sathyanarayana S, Singh N, Nicastrro J. Ultrasound-guided placement of midline catheters in the surgical intensive care unit: a cost-effective proposal for timely central line removal. J. Surg. Res. 2014;191:1-5. (C) 1