Medicin-studerende fra udlandet på RH anæstesi- og intensiv afdelinger

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Praktisk guide vedrørende  internationale medicin-studerende, der accepteres til klinisk ophold på en af Rigshospitales anæstesi- eller intensiv afdelinger

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og personale, der modtager henvendelser fra internationale medicin-studerende, der ønsker ophold på Rigshospitalets anæstesi- eller intensiv afdelinger

Tilbage til top

Definitioner

UFU = Afsnit for Uddannelse, forskning og udvikling (HOC)

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Rigshospitalet har som universitetshospital talrige danske medicinstuderende på enten tidligt klinisk ophold (3-6 semester) eller klinisk kursus i Anæstesiologi  på kandidatens 2. semester.

Herudover modtager afdelingerne mange ansøgninger fra udenlandske studerende, der ønsker klinisk ophold, typisk i sommermånederne. 

F.eks. har tyske studerende behov for 30 fulde klinik dage, franske studerende for 2 måneders ophold.

Alle ansøgninger til afdelingerne skal fremsendes til sekretær ###NAVN### (HOC; UFU) ###EMAIL### telefon ###TELEFON###, som fordeler de studerende efter kapaciteten såvel uden for som i semestermånederne.

Accept af en studerende kræver

- plads i fordelings planen

- dokumentation for tilknytning til universitet

- CV og personligt ansøgningsbrev, hvoraf formålet med opholdet skal fremgå

 

Sekretær Marianne Hjort vil svare de studerende med enten afslag eller accept.

Accepterede studerende vil modtage et acceptbrev med informationer om corona- og evt MRSA test (se bilag) samt information om, at Rigshospitalet ikke kan stille hverken bolig, kost eller økonomiske midler til rådighed. Der informeres om tavshedspligt og om, at man skal være omklædt og uden smykker eller ure samt selv medbringe egnede rene sko til opholdet.

Såfremt den studerende accepterer, sendes der et velkomstbrev med mødested (efter fordelingsnøglen).

Klinikkerne er på skift ansvarlige værter for den studerende, der indgår i en rotation på anæstesi- og intensiv afdelingen efter en fordelingsnøgle. Har den studerende særlige ønsker om alene f.eks. neurointensivt ophold, forsøges dette tilpasset.

Hver afdeling skal udarbejde en plan for, hvad den studerende skal se under opholdet. Der skal tilknyttes en ansvarlig speciallæge i afdelingen til den studerende.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelserne og uddannelsesansvarlige overlæger

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag