At fjerne MRSA-bakterien hos personer, der er bærere for at undgå spredning af MRSA til andre personer.
Alt sundhedspersonale der varetager opgaver med pleje (inkl. rengøring, patienttransport mv.), undersøgelse og behandling af patienter.
Vejledningen beskriver den behandling, som indlagte patienter med MRSA og deres husstand skal gennemgå for at fjerne bakterien.
Derudover beskriver vejledningen, hvilke retningslinjer, der skal følges, såfremt behandling af bærertilstand ikke umiddelbart kan foretages på grund af individuelle risikofaktorer.
MRSA kan forårsage infektioner, som kan være svære at behandle. Det er derfor vigtigt, at holde forekomsten af MRSA på så lavt et niveau som muligt. Det er særligt vigtigt at undgå smittespredning på hospitalerne, da specielt svækkede og syge personer er udsat for at få alvorlig sygdom ved smitte med MRSA. Både personer, som er syge af MRSA samt personer, som er bærere af MRSA, udgør en smitterisiko.
Direkte og indirekte kontakt er den væsentligste smittevej for stafylokokker, som dog også kan smitte via støv – og som dråbesmitte.
MRSA-positive patienter har krav på samme tilbud om behandling og pleje og øvrige sundhedsydelser som andre patienter, og derfor skal hospitalet have implementeret infektionshygiejniske retningslinjer, som sikrer, at disse patienter får samme tilbud som andre patienter.
Det skal pointeres, at ingen patienter må afvises til undersøgelse, behandling eller operation på grund af MRSA.
Evt. antibiotika-profylakse/behandling skal gives jf. dyrkningssvar og resistensmønster. I tvivlsspørgsmål kan Klinisk Mikrobiologisk Afdelings vagthavende mikrobiologer kontaktes på tlf.nr. ###TELEFON###.
Behandling af bærertilstand: Fjernelse af MRSA-bakterien fra den enkelte person samt dennes husstand.
Eradikationsbehandling: Behandling af hud og slimhinder med desinficerende midler.
Individuelle risikofaktorer: Er komplicerende lidelser, der disponerer for MRSA fx sår, kroniske hudlidelser, kroniske luftvejsinfektioner herunder bihulebetændelse, intravenøst stofmisbrug og fremmedlegemer som fx dræn, sonde, kateter, trakealtube.
MRSA: Methicillin-resistente Staphylococcus aureus.
MRSA-bærertilstand: Fund af MRSA på slimhinde, i næse, svælg, sår, sekret, ekskret og på huden, og uden kliniske tegn på infektion.
MRSA-fri: Tidligere MRSA-positiv person er testet negativ 6 måneder efter endt behandling (eller senere).
Sundhedspersonale: Alt personale der varetager opgaver med pleje (inkl. rengøring, patienttransport mv.), undersøgelse og behandling.
Behandlingen iværksættes af den kliniske afdeling, hvor patienten er i behandling og planlægges i samråd med Infektionshygiejnisk Enhed eller efter udskrivelse i samråd med patientens praktiserende læge.
Patientens husstand behandles samtidig med patienten, men via praktiserende læge.
Udskrives patienten inden behandling kan iværksættes, henvises patienten til praktiserende læge.
Før en eradikationsbehandling kan iværksættes, skal patienten færdigbehandles for evt. infektion og såfremt der foreligger individuelle risikofaktorer, skal disse behandles/afhjælpe så godt som det er muligt fx ved:
Hvis de individuelle risikofaktorer ikke kan afhjælpes, aftales behandling i samråd med Infektionshygiejnisk Enhed.
I perioden forud for behandling af bærertilstanden kan risikoen for smittespredning minimeres ved, at patienten med MRSA:
Se i øvrigt infektionshygiejnisk vejledning: Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA): Hos indlagte patienter og patienter, der skal have foretaget dagkirurgi
Patienten informeres om smittemåde, forebyggelse og instrueres i infektionshygiejniske forholdsregler. Der udleveres en informationsskrivelse om MRSA, hygiejneregler og behandling, samt en behandlingsvejledning og en oversigt over, hvilke hudplejemidler, der må anvendes i forbindelse med eradikationsbehandlingen:
Medicin til behandling er vederlagsfri for patienten og dennes husstand.
Behandlingen varer minimum 5 dage og omfatter følgende:
Næsen smøres med mupirocin næsesalve 2% (Bactroban ®) i begge næsefløje 3 x dagligt.
Hele kroppen inklusiv håret (brusebad) vaskes dagligt med klorhexidinsæbe 4 % (Hibiscrub® eller Mediscrub®).
Hvis der ved kontrolpodning igen konstateres MRSA gentages behandlingen.
Oftest vil det være hensigtsmæssigt at forsøge med ovenstående behandling 2 gange, evt. forlænges 2. behandling til 10 dage, hvis patienten har fået konstateret MRSA i svælget. Efter 2. behandlingssvigt suppleres med antibiotikabehandling.
Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt at behandle personer, der er bærer af MRSA i svælget, hvorfor det kan blive nødvendigt at supplere eradikationsbehandlingen med systemisk antibiotika i 10 dage.
Antibiotikabehandling iværksættes i samråd med Infektionshygiejnisk Enhed på baggrund af resistensbestemmelse og påbegyndes samtidig med ovennævnte eradikationsbehandling.
Efter behandling af bærertilstand skal patienten kontrolpodes for at undersøge, om patienten er fri for MRSA – først herefter kan smitteisolationen ophøre.
For ikke at få falsk negative svar ved kontrolpodningerne, er det vigtigt, at behandling med mupirocin næsesalve, klorhexidinsæbe og evt. antibiotika er ophørt, inden der foretages kontrolpodninger – det anbefales, at patienten har været uden behandling en uge (7 dage), inden der kontrolpodes.
Såfremt én af kontrolpodningerne er positive, kontaktes Infektionshygiejnisk Enhed med henblik på en ny behandling af bærertilstand.
Ved udskrivelse af patienten noteres i patientjournalen og epikrisen retningslinjer for:
Ved overflytning til andet afsnit, klinik eller andet hospital skal det modtagende afsnit/klinik informeres om, at patienten er kendt med MRSA, og der henvises til de supplerende retningslinjer.
Hvis patienten skal modtage pleje og behandling fra sundhedspersonale i primær sundhedssektor, skal de informeres om patientens MRSA-status og følge MRSA-vejledningen fra Sundhedsstyrelsen.
Patienten medgives:
Center- og klinikledelser er ansvarlige for, at sundhedspersonalet er bekendt med denne vejledning, og at de fysiske rammer og nødvendige ressourcer er til stede, for at vejledningen kan følges.
Det enkelte sundhedspersonale er ansvarlig for at kende og følge denne vejledning.