MRSA, behandling af bærertilstand - indlagte

Formål

 At fjerne MRSA-bakterien hos personer, der er bærere for at undgå spredning af MRSA til andre personer.

 

Tilbage til top

Alt sundhedspersonale der varetager opgaver med pleje (inkl. rengøring, patienttransport mv.), undersøgelse og behandling af patienter.

Vejledningen beskriver den behandling, som indlagte patienter med MRSA og deres husstand skal gennemgå for at fjerne bakterien.

Derudover beskriver vejledningen, hvilke retningslinjer, der skal følges, såfremt behandling af bærertilstand ikke umiddelbart kan foretages på grund af individuelle risikofaktorer.

MRSA kan forårsage infektioner, som kan være svære at behandle. Det er derfor vigtigt, at holde forekomsten af MRSA på så lavt et niveau som muligt. Det er særligt vigtigt at undgå smittespredning på hospitalerne, da specielt svækkede og syge personer er udsat for at få alvorlig sygdom ved smitte med MRSA. Både personer, som er syge af MRSA samt personer, som er bærere af MRSA, udgør en smitterisiko.

Direkte og indirekte kontakt er den væsentligste smittevej for stafylokokker, som dog også kan smitte via støv – og som dråbesmitte.

MRSA-positive patienter har krav på samme tilbud om behandling og pleje og øvrige sundhedsydelser som andre patienter, og derfor skal hospitalet have implementeret infektionshygiejniske retningslinjer, som sikrer, at disse patienter får samme tilbud som andre patienter.

Det skal pointeres, at ingen patienter må afvises til undersøgelse, behandling eller operation på grund af MRSA.

Evt. antibiotika-profylakse/behandling skal gives jf. dyrkningssvar og resistensmønster. I tvivlsspørgsmål kan Klinisk Mikrobiologisk Afdelings vagthavende mikrobiologer kontaktes på tlf.nr. ###TELEFON###.

Tilbage til top

 

Behandling af bærertilstand: Fjernelse af MRSA-bakterien fra den enkelte person samt dennes husstand.

Eradikationsbehandling: Behandling af hud og slimhinder med desinficerende midler.

Individuelle risikofaktorer: Er komplicerende lidelser, der disponerer for MRSA fx sår, kroniske hudlidelser, kroniske luftvejsinfektioner herunder bihulebetændelse, intravenøst stofmisbrug og fremmedlegemer som fx dræn, sonde, kateter, trakealtube.

MRSA: Methicillin-resistente Staphylococcus aureus.

MRSA-bærertilstand: Fund af MRSA på slimhinde, i næse, svælg, sår, sekret, ekskret og på huden, og uden kliniske tegn på infektion.

MRSA-fri: Tidligere MRSA-positiv person er testet negativ 6 måneder efter endt behandling (eller senere).

Sundhedspersonale: Alt personale der varetager opgaver med pleje (inkl. rengøring, patienttransport mv.), undersøgelse og behandling.

 

Tilbage til top

Behandling af bærertilstand hos person med MRSA

Behandlingen iværksættes af den kliniske afdeling, hvor patienten er i behandling og planlægges i samråd med Infektionshygiejnisk Enhed eller efter udskrivelse i samråd med patientens praktiserende læge.

Patientens husstand behandles samtidig med patienten, men via praktiserende læge.

Udskrives patienten inden behandling kan iværksættes, henvises patienten til praktiserende læge.

Før en eradikationsbehandling kan iværksættes, skal patienten færdigbehandles for evt. infektion og såfremt der foreligger individuelle risikofaktorer, skal disse behandles/afhjælpe så godt som det er muligt fx ved:

• Henvisning til hudlæge, hvis patienten har eksem.
• Henvisning til intensiv sårbehandling, hvis patienten har kroniske sår.
• Behandling af luftvejsinfektion.
• Fjernelse af fremmedlegemer.

Hvis de individuelle risikofaktorer ikke kan afhjælpes, aftales behandling i samråd med Infektionshygiejnisk Enhed.

 

Tilbage til top

Minimering af smitterisiko indtil de individuelle risikofaktorer er afhjulpet

I perioden forud for behandling af bærertilstanden kan risikoen for smittespredning minimeres ved, at patienten med MRSA:

• 1-2 gange ugentligt foretager helkropsvask/brusebad inkl. hårvask med klorhexidinsæbe 4 % (Hibiscrub® eller Mediscrub®).
• Anvender grundig og hyppig hånddesinfektion.
• Tager rent tøj på dagligt.
• Dækker eventuelle sår med rene, tørre forbindinger.

Se i øvrigt infektionshygiejnisk vejledning: Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA): Hos indlagte patienter og patienter, der skal have foretaget dagkirurgi

 

Tilbage til top

Information om behandling

Patienten informeres om smittemåde, forebyggelse og instrueres i infektionshygiejniske forholdsregler. Der udleveres en informationsskrivelse om MRSA, hygiejneregler og behandling, samt en behandlingsvejledning og en oversigt over, hvilke hudplejemidler, der må anvendes i forbindelse med eradikationsbehandlingen:

• Informationsskrivelsen: MRSA, information til patienter og pårørende
• Behandling af MRSA-bærertilstand, Sundhedsstyrelsen 2016
• Oversigt over hudplejeprodukter, SSI

 

Tilbage til top

Behandling af bærertilstand

Medicin til behandling er vederlagsfri for patienten og dennes husstand.

Behandlingen varer minimum 5 dage og omfatter følgende:

Fjernelse af MRSA fra næsen:

Næsen smøres med mupirocin næsesalve 2% (Bactroban ®) i begge næsefløje 3 x dagligt.

• Der bruges ny vatpind til hvert enkelt næsebor. Der smøres kun indenfor næseborene og ikke længere op end en finger ville kunne komme.
• Efterfølgende klemmes næseborene let sammen for at fordele salven.
• Hvis patienten selv smører næsen, skal patienten efterfølgende foretage hånddesinfektion. Plejepersonale bruger handsker og foretager efterfølgende hånddesinfektion.
• Tuben med 3 g næsesalve er til én person og svarer til en 5-dages behandling.

 

Fjernelse af MRSA fra hud, hår og det nære miljø (sengestuen):

Hele kroppen inklusiv håret (brusebad) vaskes dagligt med klorhexidinsæbe 4 % (Hibiscrub® eller Mediscrub®).

• Kroppen skylles.
• Vask håret og ansigtet – særligt omhyggeligt omkring næsen. Undgå at få sæben i øjnene. Der bruges engangsvaskeklude, som kasseres efter brug.
• Vask armhuler og derefter resten af kroppen – særligt omhyggeligt i og omkring navlen, omkring kønsorganer, endetarmsåbning, mellemkødet, samt evt. sår, stomi og lignende.
• Skyl grundigt, og gentag hele vaskeproceduren.
• Efter hårvask må der gerne bruges hårbalsam.
• Tør kroppen og håret med et rent håndklæde, som lægges til vask efter brug.
• Det tilrådes at anvende fugtighedscreme efter badning for at forhindre huden i at tørre ud. Den anvendte hudcreme må ikke indeholde anioniske stoffer, da det nedsætter effekten af klorhexidin. Følgende cremer kan anvendes: Danatekt creme, Decubal clinic creme, Locobase fedtcreme eller repair, Archiv creme, Niveacreme eller lotion.
• Der må gerne anvendes deodorant, aftershave og lignende.
• Patienten anbefales ikke at bære smykker under behandlingen.
• Patienten får rent tøj på efter brusebad, og sengelinned skiftes dagligt.
• På 2. dagen aftørres alle kontaktpunkter på sengen med hospitalssprit.
• På 5. dagen får patienten en ren seng og der foretages desinficerende rengøring af stuen. Se infektionshygiejnisk vejledning: Desinficerende rengøring.

Tilbage til top

Hvis behandlingen svigter

Hvis der ved kontrolpodning igen konstateres MRSA gentages behandlingen.

Oftest vil det være hensigtsmæssigt at forsøge med ovenstående behandling 2 gange, evt. forlænges 2. behandling til 10 dage, hvis patienten har fået konstateret MRSA i svælget. Efter 2. behandlingssvigt suppleres med antibiotikabehandling.

Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt at behandle personer, der er bærer af MRSA i svælget, hvorfor det kan blive nødvendigt at supplere eradikationsbehandlingen med systemisk antibiotika i 10 dage.

Antibiotikabehandling iværksættes i samråd med Infektionshygiejnisk Enhed på baggrund af resistensbestemmelse og påbegyndes samtidig med ovennævnte eradikationsbehandling.

 

Tilbage til top

Opfølgning efter behandling af bærertilstand

Efter behandling af bærertilstand skal patienten kontrolpodes for at undersøge, om patienten er fri for MRSA – først herefter kan smitteisolationen ophøre.

For ikke at få falsk negative svar ved kontrolpodningerne, er det vigtigt, at behandling med mupirocin næsesalve, klorhexidinsæbe og evt. antibiotika er ophørt, inden der foretages kontrolpodninger – det anbefales, at patienten har været uden behandling en uge (7 dage), inden der kontrolpodes.

 

Tilbage til top

Kontrolpodninger af patienter på hospital

• Der podes fra næse, svælg, perineum, evt. sår og indstikssteder samt fra steder, hvor MRSA tidligere er blevet påvist, fx ekspektorat og urin.
• Der podes 7, 14 og 21 dage efter afsluttet behandling af bærertilstand. Smitteisolation på hospitalet kan først ophøre, når alle 3 sæt podninger er negative.
• For husstand gælder, at der kontrolpodes fra næse og svælg 1 måned efter afsluttet behandling.
• Alle der er podet negative 3 uger efter afsluttet behandling af bærertilstand, skal kontrolpodes efter yderligere 6 mdr., for at kunne erklæres MRSA-fri.

Tilbage til top

 

Hvis én af kontrolpodningerne er positive

Såfremt én af kontrolpodningerne er positive, kontaktes Infektionshygiejnisk Enhed med henblik på en ny behandling af bærertilstand.

 

Udskrivelse af patient med MRSA

Ved udskrivelse af patienten noteres i patientjournalen og epikrisen retningslinjer for:

• Hvornår og hvordan patienten skal behandles for MRSA, hvis det ikke har været muligt under indlæggelsen
• Hvornår patienten skal kontrolpodes,
• At der ved fornyet kontakt med hospitalet indenfor 6 måneder skal oplyses om patientens MRSA status.  

Ved overflytning til andet afsnit, klinik eller andet hospital skal det modtagende afsnit/klinik informeres om, at patienten er kendt med MRSA, og der henvises til de supplerende retningslinjer.

Hvis patienten skal modtage pleje og behandling fra sundhedspersonale i primær sundhedssektor, skal de informeres om patientens MRSA-status og følge MRSA-vejledningen fra Sundhedsstyrelsen.

Patienten medgives:

• MRSA-kort fra Sundhedsstyrelsen. Patienten opfordres til at vise sit kort ved alle kontakter med Sundhedsvæsenet.
• Udlevering af medicin til patienter smittet med bakterierne Clostridium difficile og meticillin-resistente stafylokokker (MRSA)

 

Tilbage til top

Center- og klinikledelser er ansvarlige for, at sundhedspersonalet er bekendt med denne vejledning, og at de fysiske rammer og nødvendige ressourcer er til stede, for at vejledningen kan følges.

Det enkelte sundhedspersonale er ansvarlig for at kende og følge denne vejledning.

 

Tilbage til top

1. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. Sundhedsstyrelsen, 2016
2. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut, 2019​​​​​​ og rettelsesblad til NIR SUPPLERENDE
3. Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA): Hos indlagte patienter og patienter, der skal have foretaget dagkirurgi​​​​​​

 

Tilbage til top

Vederlagsfri medicin - febr. 2013.pdf

Tilbage til top