Formål
At sikre optimal behandling af postoperative sårinfektioner.
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
Personalet i Afdeling for Kvindesygdomme
Tilbage til top
Definitioner
Infektion i cikatrice og omgivende væv indtil 30 dage postoperativt.
Faktorer, der øger risikoen for postoperativ sårinfektion: fedme, rygning, diabetes, malign sygdom, systemisk steroidbehandling og operationstid > 2 timer.
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Postoperative sårinfektioner optræder typisk mellem dag 3-10. Følgende fund skal føre til mistanke om infektion:
- Rødme, hævelse, pussekretion
- Feber og smerter
- Ømhed og fluktuation
- Nedsat ekkogenicitet ved UL
- Forhøjede infektionstal (CRP og leukocytter).
Nekrotiserende fasciitis skal mistænkes hos en patient, der er uforholdsmæssigt smertepåvirket, har feber, bullaedannelse, krepitation, dysæstesi eller grå-blå kutan misfarvning. Der henvises til specifik instruks for nekrotiserende fasciit i VIP gældende for hele RH.
Nekrotiserende bløddelsinfektioner - præhospital og hospital håndtering af diagnostik, visitation, og behandling (børn og voksne)
Håndtering af postoperative sårinfektioner:
- BT, puls og temperatur noteres ved modtagelsen
- Rødmens udbredelse beskrives og optegnes eventuelt
- Der tages infektionstal. Ved højfebrilia (>38,5) eller mistanke om sepsis tages der desuden fra til bloddyrkninger.
- Pus eller væv sendes til D+R i sterilt glas, hvis dette ikke er muligt, podes der med kulpodepind til D+R i Stuart transportmedium
- Nekroser fjernes med pincet/saks
- Såret skylles med NaCl
- Der pålægges sugende forbinding og Mefix
- Afebrile og klinisk upåvirkede patienter, hvis eneste klage er rødme omkring cikatricen (dvs. ingen sekretion, varme eller smerter), kan ses an uden antibiotikabehandling.
- Patienter med febrilia > 38,5 og/eller påvirket almentilstand behandles med i.v. cefuroxim 1,5 gram x 3 dagligt samt tablet metronidazol 500 mg x 3 dagligt til patienten har været asymptomatisk og afebril i 24 timer. Herefter kan patienten overgå til tabletbehandling. I alt behandles med antibiotika i fem dage.
- Patienter med fulminant sepsis el. mistanke om nekrotiserende fasciit behandles med Meropenem 2 g x 3 i.v. + Clindamycin 600 mg x 3 i.v.
- Valg af antibiotika justeres, så snart dyrkningssvar foreligger.
Kirurgisk behandling af sårinfektion:
Ved mistanke om dyb sårinfektion (fluktuation under cikatrice eller excessiv siven) laves ud over ovenstående behandling også kirurgisk revision af såret:
- Såret spaltes i universel anæstesi, spinal eller epidural analgesi.
- Nekroser fjernes og såret renses med skylning af rigelig NaCl.
- Det sikres, at fascien er intakt. Mindre defekter kan skylles.
- Ved større, dårligt helende sår, kan VAC system anvendes. Dette vurderes ved speciallæge.
- Der ilægges Aquacelmeche og bandageres med sugende forbinding og Mefix.
- Skiftning kan ofte ske dagen efter på afdelingen under NSAID- eller morfindække.
Videre behandling:
- Tidlig resuturering: foretages på 2.-5. dag. Foregår i universel anæstesi under antibiotikadække (se herover). Nekroser fjernes, der foretages let curretage (ikke hvis der er granulationsvæv) og skylles med rigeligt NaCl. En evt. fasciedefekt lukkes med resorberbar tråd og selve såret lukkes med monofile, gennemgribende enkeltsuturer. Tør forbinding. Suturfjernelse på 8.-10. dagen.
- Sekundær suturering: sker efter 10-12 dages daglig skiftning af forbinding til såret er dækket af lyserødt granulationsvæv. Benyttes ved større fasciedefekter.
- Konservativ behandling/åben heling: benyttes ved meget små defekter eller hos patienter med dårlig almentilstand. Såret heler op fra siderne med daglige skift af forbinding til såret er rent og lyserødt. Derefter skiftning hver 2. dag til fuld opheling af såret.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Klinikchef.
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
- Larsen, JW et al. Guidelines for the diagnosis, treatment and prevention of postoperative infections. Infect Dis Obstet Gynecol 2003;11:65–7.
- Lazenby GB and Soper DE. Obstet Gynecol Clin North Am. 2010 Sep;37(3):379-86. Prevention, diagnosis, and treatment of gynecologic surgical site infections.
- Kadija, S. Malignant disease as a risk factor for surgical site infection. Clin Exp Obstet Gynecol. 2012;39(1):53-6
- Hager, WD. Efficacy of oral antibiotics following parenteral antibiotics for serious infections in obstetrics and gynecology. Obstet Gynecol 1989;73:326–9
- DSOG guidelines (“infektioner”).
Rådgivning angående antibiotikabehandling kontakt Infektionsmedicinsk Afdeling, RH
Følgende opgørelse over bakterieforekomst fundet på afdeling 5031 og 5032 i 2011 og 2012 ved dyrkninger i forbindelse med postoperative sårinfektioner er lavet i samarbejde med overlæge og klinikchef ###NAVN###, mikrobiologisk afdeling, RH.
###TABEL_1###
Tilbage til top
Akkrediteringsstandarder
Tilbage til top
Bilag
ICD10 diagnoser:
DT81.4F Postoperativ sårinfektion
DT81.4G Postoperativ overfladisk sårinfektion
DT81.4H Postoperativ dyb sårinfektion
DT81.4I Postoperativ intraabdominal sårinfektion
Tilbage til top