Efterladte: Pårørende til patienter der enten er døde i Afdeling for Kræftbehandling eller døde efter et forløb i Afdeling for Kræftbehandling.
Naturlig Sorgreaktion: Er et livsvilkår og forventelig i forbindelse med tab f.eks. intens tristhed, ensomhed, meningsløshed, vrede, gråd labilitet, social tilbagetrækning og der kan være optagethed af tanker om den afdøde, selvkritik, søvnbesvær, nedsat energi og appetit mm. Over tid tilpasser den sørgende sig tabet og kan fortsætte sit hverdagsliv. Den dominerende sorgmodel er to-spors modellen (The dual process model of coping with bereavement, udviklet af Stroebe og Shut (1)), hvor man ofte svinger som et pendul (oscillerer) mellem en konfrontation med tabet og sorgens smerte (tabsorienteret proces) og en undgåelse af tabets smerte, hvor man beskæftiger sig med at reetablere sin verden (restaurerende proces).
Vedvarende og komplicerede sorgreaktion: Vedvarende og kompliceret sorg danner baggrund for diagnosen ”Vedvarende sorg”, der i marts 2019 blev en ny diagnose i Danmark, da WHO i 2018 udnævnte vedvarende sorglidelse som en af de nye diagnoser i ICD-11 diagnosesystemet. Vedvarende og kompliceret sorg rammer omkring 10 -15% af sørgende, som har mistet en nærtstående person til et dødsfald og er bl.a. defineret ved at vare længere end 6 måneder. Selve sorgsymptomerne under et kompliceret forløb er stort set de samme, som dem der kan komme til udtryk under et naturligt sorgforløb, men de varer længere, har en højere intensitet og kan være associeret med sundhedsmæssige konsekvenser herunder øget risiko for depression og angst samt andre psykiske sygdomme, øget selvmordsrisiko og reduceret livskvalitet(2). Sorgreaktioner kan komme til udtryk som psykiske, fysiske, sociale og andre problemer, som gør det svært for den efterladte at komme videre i livet (3). Læs mere på National sorgcenter
Den efterladte skal kontaktes af det sundhedspersonale, som har haft en relation til den pårørende og som har kendskab til den enkeltes situation (4).
Indhold i telefonsamtalen er: Se bilag 1
For efterladte til patienter der dør under indlæggelse
Umiddelbart efter dødsfaldet vurderes de pårørendes behov for opfølgning med henblik på kontakt til evt. præst, egen læge eller hjemmepleje.
Alle efterladte til patienter, der er døde i afdeling for kræftbehandling tilbydes en opfølgende telefonsamtale med sygeplejerske ca. 10-14 dage efter dødsfaldet. Ved behov tilbydes en tværfaglig samtale med læge og sygeplejerske.
Aftaler om hvilken sygeplejerske i ambulant forløb eller under indlæggelse, der kontakter den efterladte, afklares af de implicerede sygeplejersker efterfølgende.
Alle efterladte bliver mundtligt tilbudt en telefonisk opfølgende samtale og hvis den efterladte ønsker dette, udleveres informationsbrev med tilbud og indhold af en opfølgende telefonsamtale (Bilag 2).
Der tages kopi af informationsbrevet (Bilag 2), hvor patientens navn samt pårørendes navn og tlf.nr. registreres. Sygeplejersken skriver patientens cpr. nummer på kopien. Kopien gives til afd. sygeplejersken eller PAS. Såfremt patienten har haft et langvarigt forløb i ambulatoriet, kontaktes ambulatoriet dagen efter dødsfaldet og det aftales, hvem der foretager opkald til den efterladte og hvis det er ambulatoriet, gives kopien til PAS i ambulatoriet. Den sygeplejerske, der skal afholde telefonsamtalen (eller afd. spl.), laver en administrativ tid i SP til samtale med den efterladte. OBS! Husk skrive den pårørendes navn, relation og telefonnummer.
Alle efterladte får derudover udleveret informationspjecer: ”Når nogen dør” (Danske bedemænd) og ”Kræft og sorg” (Kræftens Bekæmpelse).
For efterladte til patienter, der var i ambulant forløb
Hvis muligt, tilbydes den pårørende en opfølgende telefonsamtale, når patienten er død.
Om der laves et opkald til efterladte, der ikke på forhånd er aftalt, beror på den enkelte sygeplejerskes relation til afdøde og den efterladte.
Selvom patienten har været indlagt og er død andetsteds f.eks. Hospice eller palliativ afdeling, kan sygeplejersken stadig kontakte den efterladte.
Der laves en administrativ tid i SP på aftalen med den efterladte. OBS! Husk skrive den pårørendes navn, relation og telefonnummer.
Tidspunkt for telefonopringning
Hvornår det er passende at ringe, er individuelt. Hvis man har haft et meget tæt forløb med afdøde og pårørende, kan det give mening at ringe umiddelbart efter dødsfaldet og måske tilbyde en ekstra tlf. opringning f.eks. efter begravelsen. I andre situationer giver det mening, at man venter med at ringe til 10-14 dage efter dødsfaldet. Varighed af samtalen forventes at være af højst en times varighed.
Tilbud til efterladte
Supplement til Personalet:
Helle Gyldenvang, Karen Anna Riis-Pedersen, Karin Piil på vegne af pårørendegruppe i afdeling for kræftbehandling
1. Stroebe M, Schut H. The dual process model of coping with bereavement: rationale and description. Death studies. 1999;23(3):197-224.
2. Guldin M. Tab og sorg : en grundbog for professionelle. 2 ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2019. 367 sider p.
3. DetNationaleSorgcenter. Det Nationale Sorgcenter [Available from: https://sorgcenter.dk/komplicerede-sorgreaktioner/.
4. Clearinghouse. Forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne, og ældre efter ventet eller uventet dødsfald af en nærtstående person.
. Institut for medicin og Sundhedsteknologi; 2020 14.9.20.
Bilag 1: Tilbud om telefonsamtale til efterladte i Afdeling på KræftafdelingenTilbud om telefonsamtale til efterladte i Afdeling på Kræftafdelingen.pdf
Bilag 2: Vejledning til telefonsamtale til efterladte i Afdeling for kræftbehandlingVejledning til telefonsamtale til efterladte i Afdeling for kræftbehandling.pdf