Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Formål
At sikre, at sygeplejersken har viden om årsager, dataindsamling og valg af rette interventioner for at kunne støtte og vejlede patienten med kræft, der lider af fatigue eller er i risiko for dette, - således at:
- Patienten oplever, at dialogen om træthed tager udgangspunkt i hans/hendes hverdagsliv/situation
- Patienten oplever handlemuligheder ift. at leve med fatigue
- Symptomer/årsager, der kan afhjælpes medicinsk, bliver afdækket
- Patienten oplever sig hørt, forstået og støttet i håndtering af en hverdag præget af træthed
Målgrupper og anvendelsesområde
Sygeplejersker, der arbejder med patienter med kræft.
Definitioner
Fremgangsmåde
Indledning
Kræftrelateret træthed (fatigue) er et af de hyppigste og mest belastende symptomer hos patienter med kræft. Op mod 90% af alle kræftpatienter vil blive påvirket af en fatigue i en grad, der influerer på deres livskvalitet. Fatigue kan optræde i alle faser af sygdomsforløbet, og den kan opleves voldsom både i det adjuverende såvel som i det palliative forløb. Fatigue kan vare fra måneder til år. Fatigue kan have store konsekvenser for patientens hverdagsliv og kan være svær at håndtere for både patient, pårørende og sundhedsprofessionelle.
Definitioner
"Kræftrelateret Træthed/fatigue er en vedvarende, belastende, subjektiv følelse af fysisk, psykisk og/eller kognitiv træthed eller udmattelse, der er relateret til kræft eller kræftbehandling, som ikke er proportional med nylig aktivitet og påvirker patientens vanlige funktionsniveau" - National Comprehensive Cancer Network (NCCN 2017).
Definitionen giver en forståelse af, hvorledes fatigue adskiller sig fra den almindelige oplevede træthed. Patienterne oplever sjældent fatigue som en stationær tilstand. Derfor anvendes begrebsrammen The Fatigue Adaption Model (FAM) (Figur 1) til at illustrere, hvordan fatigue kan komme til udtryk og variere hos det enkelte menneske.
FAM indeholder karakteristika for variationerne træthed, fatigue og udmattelse og guider dermed sygeplejersken til en forståelse af patientens fatigue.
Figur 1 (The Fatigue Adaption Model)
FAM er en tilpasningsmodel for fatigue, der illustrerer, hvordan tilpasning eller ikke tilpasning til ydre stressorer (årsager) påvirker bevægelserne mellem træthed, fatigue og udmattelse. Bevægelsen mellem de 3 tilstande kan gå begge veje afhængig af, hvor godt patienten formår at tilpasse sig stressorer ud fra de givne omstændigheder.
Ifølge modellen forstås fatigue som en tilstand, der svinger mellem træthed, fatigue og udmattelse i et kontinuum mellem de 2 yderpunkter: Tilpasning og Ingen Tilpasning.
De 3 tilstandes karakteristika er nedenfor i Tabel 1 defineret i forhold til følgende 6 nøgleområder: Søvnmønster, udholdenhed, kognition, følelsesmæssige reaktioner, kropsfunktioner og social aktivitet.
Karakteristika indenfor de 6 nøgleområder kan anvendes som en hjælp til at identificere om patienten er træt, fatigue eller udmattet med henblik på at vælge relevante interventioner.
###TABEL_1###
Tabel 1: Karakteristika indenfor de 6 nøgleområder med henblik på at identificere om patienten er træt, fatigue eller udmattet (bilag 1)
Fatigue er et multifaktorielt begreb, hvor årsagerne findes indenfor de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle områder (Figur 2). Årsagsafklaring er vigtig for at kunne målrette interventionerne. Det er ikke altid muligt at finde en klar forskel mellem årsag og virkning. Smerter kan fx. medvirke til træthed, men samtidig kan træthed forstærke smerterne.
De fysiologiske årsager til fatigue er ikke helt afklaret. Der forskes i mulige mekanismer, som kan ligge til grund for fatigue, fx. serotonin og dysregulering af cytokin.
Der er fokus på comorbiditet fx. diabetes og KOL som medvirkende årsag til fatigue. Depression kan være en differentialdiagnose, da kendetegnene på fatigue og depression har flere fælles karakteristika.
Figur 2: Eksempler på årsager på fatigue
Ikke alle kræftpatienter lider af fatigue eller oplever fatigue som et problem. For at identficere de patienter, der har brug for en målrettet indsats, er det nødvendigt at screene patienterne.
Hertil anbefales følgende 4 korte spørgsmål:
- Oplever du træthed?
- Hvis ja, hvor udtalt har trætheden i gennemsnit været den sidste uge på en skala fra 1-10?
- Oplever du træthed som et problem?
- Hvilken indflydelse har trætheden på din hverdag?
Det er nødvendigt med en vurdering af fatigue: hvornår den forekommer, hvor længe den varer, om den ændrer sig over tid (timer/dage/uger), hvordan den influerer på de daglige funktioner samt hvilke faktorer, der forstærker eller nedsætter fatigue.
Tabel 2 illustrerer spørgsmålstyper til at afdække dette. Derudover skal der som minimum indhentes oplysninger vedrørende: smerter, følelsesmæssig stress, anæmi, søvnforstyrrelser, ernæringstilstand, aktivitetsniveau og komorbiditet.
###TABEL_2###Tabel 2: Spørgsmål til at afdække fatigue (bilag 2)
Interventionerne har flere formål. Først og fremmest at undgå at fremprovokere fatigue hos patienter med træthed eller fremprovokere udmattelse hos patienter med fatigue. Derudover er formålet at hjælpe patienten med at tilpasse sine ressourcer til de krav, der stilles. Herved kan patienten måske bevæge sig fra udmattelse mod fatigue eller fra fatigue mod træthed.
Figur 3 viser, hvordan interventionerene skal rette sig mod både de grundlæggende årsager til fatigue samt mod selve behandlingen af fatigue. Hvis behandling af de reversible årsager ikke forbedrer patientens fatigue, bør man sætte fokus på de interventoner, der er rettet specifikt mod symptombehandling.
###TABEL_3###
Figur 3: Oversigt over valg af interventioner
Behandling af reversible årsager
Der kan i forbindelse med sygdom og behandling forekomme anæmi, smerter, kvalme m.m. Disse er alle medvirkende til at forårsage og forværre patientens fatigue. Det er vigtigt at afklare og intervenere på disse symptomer,- ofte med inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere.
Symptombehandling kan bestå af non-farmakologisk (A) og farmakologisk behandling (B).
A. Non-farmakologisk behandling
Fatigue er som tidligere nævnt et multifaktorielt symptom, som er svært at finde evidensbaserede interventioner til. Her skal fremhæves 3 interventioner, som har til formål at lindre fatigue, og hvor der gennem studier er fundet evidens:
- Motion/aktivitet
- Massage
- Kognitiv terapi, fx. meditation og mindfullness
Studier har ligeledes påvist, at der formodentlig er effekt af følgende interventioner:
- Undervisning og information
- Ernæring
- Optimering af søvnmønster
- Balance mellem søvn og hvile
- Afspænding
Samtale med patienten om årsager til fatigue, og hvordan denne påvirker patientens liv (jf. Tabel 2), er en forudsætning for at vælge de rette interventioner.
Fokusområder i samtalen med patienten:
- Energi bevarende/forøgende aktiviteter
- Udarbejde ugeplan over aktiviteter
- Sæt realistiske/kortsigtede mål
- Prioriter bevidst mellem aktiviteter
- Giv pårørende/venner mulighed for at hjælpe
- Seksualliv - vær opmærksom på nærhed og ømhed
- Samtale om tab fx. identitetstab
Hvis patienten har scoret sin fatigue på NAS (numerisk analog skala fra 0-10), kan nedenstående inddeling, guide til valg af interventioner, således at vejledning af patienten bliver individuel og målrettet (bilag 3).
Intervention ved ingen eller mild (0-3) fatigue:
Information og undervisning om:
- Forskel på oplevelse af træthed og fatigue
- Årsager til fatigue med udgangspunkt i patientens fatigue
- Sædvanlige strategier til at håndtere fatigue:
- Motion/fysisk aktivitet
- Fortsættelse af patientens sædvanlige strategier, - hvis de virker!
- Vigtigt at følge udviklingen af fatigue evt. gennem dagbogsnotater og fortælling om ændringer.
Intervention ved moderat til svær (4-10) fatigue:
Foretage en mere intens vurdering af patientens fatigue
- Årsagsfaktorer som anæmi, smerter, anden sygdom, medicinering, angst, depression samt søvn og ernæringsproblemer følges op tværfagligt
- Afklaring af mønstre, opståen, varighed, ændringer over tid, forstærkende/nedsættende faktorer, indflydelse på daglige funktioner samt hvorledes patienten håndterer dette.
Relevante interventioner planlægges og iværksættes på baggrund af tidligere samtale og patientens score.
Der forskes stadig i effekten af den farmakologiske behandling, og der foreligger for nuværende ikke entydig evidens for effekten.
NCCN (2021) foreslår, at man kan overveje brug af psyko-stimoli f.eks. methylphenidat eller modafinil til patienter i aktiv behandling og til patienter i den palliative fase. Corticosteroider (prednisolon eller dexametason) kan overvejes hovedsagelig til patienter i den palliative fase.
Den danske kliniske retningslinje (2016) omhandlende farmakologisk behandling af fatigue hos den palliative patient konkluderer, at der til patienter i tidlig eller sen (ikke terminal ) fase kan tilbydes metylphenidat. Der foreligger ikke evidens for, hvilken dosis, som kan anbefales. Til patienter med fremskreden kræft i palliativ fase kan der tilbydes behandling med metylprednisolon. Der foreligger ikke evidens for, hvilken dosis, som kan anbefales.
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Adamsen, L.2004. ’Transforming the nature of fatigue trough exercise: Qualitative findings from a multidimensional exercise program in cancer patients undergoing chemotherapy’ European Journal of Cancer Care, Vol 13, No 4 s. 362-370
Given, B. 2008 ’ Cancer - related fatigue: A brief overview of current nursing perspectives and experiences’ Clinical Journal of Oncology Nursing, vol. 12 no. 5 s. 7-9
Horneber M, Fischer I & Dimeo F. 2012 ‘Cancer-Related fatigue’, Deutches Ärtzblatt International, 109(9), s.161-172
Center for Kliniske Retningslinjer, under Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats, 2016,`Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF).´
Koktved DP, Pedersen B. 2012 ’Cancerrelateret fatigue - en udfordring for sygeplejen’ Klinisk sygepleje 26.årgang, nr. 3, s. 39-49
Minton O, Stone P & Richardson, A. 2009, ‘Drug therapy for the management of cancer related fatigue’ The Cochrane Liberay, Issue 3 s.1-47
Mitchell SA, Beck S & Hood LE. 2014 ‘Putting Evidence Into Practice: An Update of Evidence-Based Interventions for Cancer-Related Fatigue During and Following Cancer’ Clinical Journal of Oncology Nursing, Vol. 18, nr. 6, s. 38-58
NCCN (National Comprehensive Cancer Network) Clinical Practice Guidelines in Oncology (NCCN Guidelines) 2017 ‘Cancer Related Fatigue’, National Comprehensive Cancer Network, Version 2.
Olson, K. 2007,’ A new way of thinking about fatigue: A reconceptualization’ Oncology Nursing Forum, vol. 34, nr. 1 s.93-99
Pedersen L, Palshof T. 2009 ’Medikamentel behandling af cancer relateret træthed – en gennemgang af Cochrane review’ Ugeskrift for læger 171/39 s. 2830-2833
Ryan J, Caroll JK & Ryan K. 2007’ Mechanisms of cancer-related fatigue’ The Oncologist, vol 12, s. 22-34
Prip og Wittrup, 2014 `Kræftsygepleje - I et forløbsperspektiv ` Kap. 15 `Sygeplejemæssige udfordringer ved fatigue hos mennesker med kræft` Riis-Pedersen & Gyldenvang
Bilag
1. Karakteristika indenfor de seks nøgleområder med henblik på at identificere om patienten er træt 10.10.17.pdf
2. Spørgsmål til at afdække fatigue 10.10.17.pdf