Målgruppen er sundhedspersonale i Afdeling for Kræftbehandling.
Anvendelsesområde er gældende for både indlagte og ambulante patienter med kræft, hvor fokus er på at fremme den gode søvn gennem forebyggelse og håndtering af søvnbesvær.
Søvnbesvær kan dække en række forskellige søvnlidelser, hvoraf insomni-symptomer ofte vil være den hyppigste årsag til søvnbesvær hos patienter med kræft.
Søvnbesvær (insomni) defineres ved:
Kronisk søvnbesvær karakteriseres ud fra varigheden af søvnbesvær og defineres ved:
Konsekvensen er ofte en følelse af ikke at være udhvilet eller kunne fungere normalt den efterfølgende dag. Kronisk søvnløshed forekommer oftere blandt patienter med kræft (ofte over 50%) sammenlignet med befolkningen i almindelighed (ca. 10% - 20%).
Det er vigtigt at undersøge for og behandle andre årsager til søvnbesvær, f.eks. lindring af smerter, angst og depression.
1. Identificering af søvnbesvær
Indledningsvist spørges patienten om, hvordan han/hun sover. Følgende spørgsmål kan stilles:
2. Handlings algoritme, målrettet at fremme god søvn, forebygge og håndtere søvnbesvær, omfatter
Punkt A, B og C omfatter således handlinger målrettet det kortvarige og forbigående søvnbesvær. For patienter med længerevarende søvnbesvær (vedvarende søvnbesvær over 4 uger), tillægges yderligere vejledning (se punkt D).
Habituel god søvn
A. For patienten, der ikke har søvnbesvær, er målet at opretholde en god søvn med udgangspunkt i følgende:
Søvnbesvær
B. For patienten, der har søvnbesvær:
Søvnbesvær under indlæggelse
C. Særligt for patienten, der er indlagt og har svært ved at sove:
Sovemedicin
Forslag til farmakologisk behandling af søvnløshed, hvis anden behandling eller non-farmakologiske strategier ikke er sufficient:
Benzodiazepiner er førstevalg ved søvnløshed (12):
Obs.: Benzodiazepiner kan give anledning til natlig konfusion og delirøse symptomer.
Ved søvnløshed og angst kan forsøges:
Ved søvnløshed og natlige smerter kan forsøges:
Mange patienter kan under indlæggelse og i forbindelse med at få en livstruende diagnose opleve at deres nattesøvn påvirkes (2). For de fleste vil dette være forbigående og punkt a, b eller c være tilstrækkelige tiltag.
D. For patienten, der har søvnbesvær og har haft det over længere tid, eller som er i risiko for at udvikle langvarigt søvnbesvær, kan punkt A, B og C være utilstrækkelig. Patienten kan i disse tilfælde have behov for yderligere vejledning.
Patienten rådgives med udgangspunkt i de behandlingstiltag, der indgår i kognitiv adfærdsterapi målrettet insomni, og omfatter:
Patienten kan derudover anbefales:
Evidens for behandling af kronisk søvnbesvær (insomni)
Der eksisterer moderat evidens for fysisk aktivitet til at mindske kronisk søvnbesvær (3-7). Det er uafklaret, hvilken type af træning, intensitet og varighed, der har størst effekt på søvn.
Der foreligger moderat til høj evidens for kognitiv adfærdsterapi målrettet insomni. Studier har vist effekt både i form af fysisk fremmøde konsultationer (8,11) og online baseret metoder (9,10). Evidensen er primært baseret på kvinder med brystkræft.