Formålet med vejledningen er at udstikke rammer for etablering og gennemførelse af gruppebaseret patientundervisning i Afdeling for Kræftbehandling.
I vejledningen beskrives
Alle sundhedsfaglige personer, som medvirker til afholdelse af gruppebaseret patientundervisning i Afdeling for Kræftbehandling.
Vejledningen omfatter ikke begrebet patientuddannelse, som er patientundervisning, der etableres over et længere forløb i forskellige moduler. Med patientuddannelse er formålet typisk at give patienter og pårørende handlestrategier til et forandret liv med kronisk sygdom, f.eks. KOL, diabetes, gigt og kræft. Denne opgave ligger i kommunalt regi.
Sundhedspædagogiske indsatser: Information, vejledning, rådgivning, instruktion og patientundervisning er begreber, der tilsammen kan rummes under begrebet "Sundhedspædagogiske indsatser”.
Gruppebaseret patientundervisning: Undervisning af en gruppe patienter med en fælles diagnose (f.eks. lungekræft), behandlingsform (f.eks. strålebehandling) eller problemstilling (f.eks. træthed). Formålet med undervisningen er typisk at give patienten viden om sygdommen, handlemuligheder og praktiske færdigheder, evne til at sætte sig mål samt emotionel og social støtte (erfaringsudveksling).
Didaktik: Alle forhold som er betydende for at fremme og skabe læring. Det være sig pædagogiske såvel som praktiske forhold, herunder mål, indhold, deltagerforudsætninger, lærerforudsætninger, metoder, rammer og vilkår af betydning for udbyttet af undervisning.
Didaktisk relationsmodel: Den didaktiske relationsmodel er et redskab til analyse og planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning og læring (Hiim & Hippe, 2000, s. 14), og således en model, der kan anvendes ved planlægning og gennemførelse af gruppebaseret patientundervisning. Bilag Den didaktiske relationsmodel Hiim og Hippe.docx
Modellens seks elementer er:
Den didaktiske relationsmodel handler om relationerne mellem de forskellige elementer. Det er ikke muligt at påvirke et område af modellen, uden at det har effekt på de andre elementer.
Planlægning af undervisningsforløbet
Tilmeldings- og registreringsprocedure
Tilrettelæggelse af undervisningen (sted, tidspunkt, varighed, hyppighed for afholdelse)
Praktiske overvejelser (forplejning, fremmøde registrering)
Aktuelle gruppebaserede patientundervisnings-tiltag i Afdeling for Kræftbehandling
Gruppebaseret patientundervisning kan overvejes i følgende situationer:
Undervisningsplanlægning kræver mange overvejelser og ofte inddragelse af forskellige fagpersoner. Det er derfor en god idé at afsætte min. 6 måneder fra planlægningens begyndelse til den første undervisning skal finde sted. Fordele og ulemper ved at inddrage tidligere patienter eller evt. patientforeninger i planlægningsfasen bør overvejes. Der bør gøres grundige overvejelser om sammensætningen af planlægningsgruppen – helst ikke for mange, de skal være relevante, gerne med ledelsesrepræsentanter og repræsentation af undervisere etc.
Ved etablering og gennemførelse af patientundervisning i Afdeling for Kræftbehandling anvendes vedlagte skabelon/guideline til en detaljeret plan for arbejdet Skabelon til planlægning af gruppebaseret patientundervisning.docx. Gruppebaserede undervisningskoncepter tilpasses og evalueres minimum en gang om året. Skabelonen omfatter følgende punkter:
Undervisningens titel skal afspejle formål med og indhold i undervisningen. Titlen skal være klar og præcis, så patienten kan se, hvad der bliver tilbudt. 'Kursus' signalerer undervisning over kort tid 'Møde' er en kortere engangsseance. Titlen skal gøre patienter motiverede for at komme, oftest søger de primært fagligt indhold/oplæg ved fagpersoner og sekundært at møde ligestillede. Eksempel på titler: Kursus for kvinder om underlivskræft, Informationsmøde for pårørende til kræftpatienter.
Formålet beskriver den overordnede hensigt med undervisningen. Formål kan være, at patienterne opnår mere kontrol og viden om, hvad de selv kan gøre for egen sundhed, håndtering af bivirkninger, omlægning af levevaner/livsstil etc.
Det er en god ide at opstille mål for hver undervisningsseance. Mål kan være rettet mod selve resultatet af undervisningen (outcome; resultatmål) og/eller mod den undervisningsmetode, der anvendes (procesmål; pædagogiske mål). Eks. på resultatmål vedr. smerter: At patienten forstår vigtigheden af brug af smertestillende medicin under strålebehandling for hovedhalskræft. Eks. på pædagogisk mål: At deltagerne under undervisningen er trygge ved hinanden og motiveres til at tale om deres egen situation.
In- og eksklusionskriterier anvendes til afgrænsning af målgruppen. Følgende spørgsmål overvejes:
For patienter, som ikke kan indgå i den gruppebaserede patientundervisning, skal et alternativt undervisningstilbud foreligge.
Gruppebaseret patientundervisning kan gennemføres på alle tidspunkter i behandlings– og kontrolforløbet, men såvel læringsmæssige som praktiske og ressourcemæssige forhold bør indgå i overvejelserne om timing. Der kan være tidspunkter i behandlingsforløbet, der opleves særligt belastende f.eks. fysiske problemstillinger som kvalme, diarré, træthed mm. Dette kan minimere patientens overskud til at modtage undervisning og tillære sig nye færdigheder, og for nogen gøre det svært at være sammen med andre. Andre tidspunkter i forløbet kan 'udnyttes' og er fordelagtige, idet patienten alligevel er 'inde' på hospitalet til undersøgelse eller har 'planlagt' ventetid f.eks. ved kemoterapi. Patientens psykiske tilstand vil altid være en faktor, som undervisere skal være opmærksomme på, idet reaktioner kan komme på forskellige tidspunkter og af forskellige årsager.
Gruppestørrelsen afhænger af undervisningsmetode og indhold, og der er ingen gylden regel. Erfaringer viser dog, at grupper på minimum fire personer er nødvendig for at skabe en vis dynamik. Ønsker man deltager-involvering bør gruppen ikke overstige 10-12 deltagere.
Information om undervisningen kan gives i form af informationsfolder eller posteropslag, der beskriver undervisningen. Hvis undervisningen er obligatorisk og indgår som en del af et standardiseret behandlings-pleje-forløb, skrives det på patientens mødekort, og patienten informeres om undervisningen på lige fod med undersøgelser, behandling etc.
En elektronisk løsning til registrering/tilmelding til undervisning som f.eks. kalender booking i Sundhedsplatformen kan være med til at sikre, at alle relevante patienter informeres og deltager i undervisningen. Herudover genereres der på en nem måde data til brug for evaluering af undervisningskonceptet, f.eks. antal fremmødte patienter, afbud etc.
Gruppebaseret patientundervisning er en sundhedsprofessionel ydelse, der registreres og takseres som ambulant besøg i Sundhedsplatformen med SKS koder som fx.: BVDY0: Vejledning og instruktion i undervisning af patient, BVD04: Undervisning af patient i nødvendig viden, BVD06: Vejledning i forbindelse med undersøgelse og behandlingsplan. Hvilke SKS koder, der vælges, afhænger af undervisningens indhold.
SP har en funktion til grupperegistrering af deltagere.
Fysiske rammer: De fysiske rammer bør rumme mulighed for:
Tidspunkt: Undervisningen bør foregå i dagtimerne af hensyn til patienter og personale. Mange patienter oplever fysiske gener og træthed, som ofte forværres sidst på dagen. Hverdagsaktiviteter samt transport med patientbusser etc. kan også gøre det besværligt for patienterne at deltage i undervisningen om aftenen, og personalet skal ikke honoreres for undervisning, der ligger udenfor normal arbejdstid.
Varighed: Der holdes pauser i undervisningen efter max 45 minutter, dels af hensyn til koncentration, toiletbesøg etc., men også fordi pauser er vigtige for erfaringsudveksling og læring imellem deltagerne. Ofte foranlediger gruppeundervisning også at deltagerne gensidigt bidrager til at stille spørgsmål, som der også skal være afsat tid til. Gruppedynamikken med ligestillede giver for de fleste et stort udbytte.
Hyppighed: Patientgrundlaget, personaleressourcer samt organisatoriske og fysiske rammer kan have betydning for, hvor ofte patientundervisning kan afholdes. Hvis undervisningens mål er at styrke patientens handlemuligheder og ændre vaner og tro på egne evner til at håndtere livet efter kræftbehandling, vil det ofte være nødvendigt med undervisning over flere gange. Ressourceforbruget kan i nogle situationer minimeres ved at samarbejde med andre involverede afdelinger/hospitaler om opgaven.
Undervisningen tilpasses patientgruppens specifikke behov, og er i tråd med formål og mål med undervisningen. Det er væsentligt både at anvende faglig viden og in-put fra patienter/patientgrupper f.eks. patientforeninger. Undervisningen tager afsæt i evt. kliniske retningslinjer/VIP'er af relevans for emnet.
OBS: Pas på med ikke at ville for meget på en gang - der skal være plads til, at deltagerne stiller spørgsmål og får tid til refleksion, og tempoet skal ikke være for hurtigt. Det er patienter som i forvejen skal håndtere en stor informationsmængde i en tid, hvor de ikke er dem selv og presset såvel fysisk som psykisk.
De professionelle kompetencer skal modsvare mål og metoder i patientundervisningen. Udover kendskab til relevante sygdomsspecifikke områder, skal underviserne have pædagogiske kompetencer til at arbejde deltagelsesorienteret og have kendskab til gruppedynamiske processer. Underviseren skal formå at inddrage patienternes erfaringer, ønsker og behov og tilpasse programmet i overensstemmelse hermed.
Det er en god idé at udvælge tværfaglige undervisere blandt de specialister, som patienterne enten har eller evt senere vil få kontakt med.
Ved patientundervisning over flere gange, er det nødvendigt at have en gennemgående person (kursusleder), som samler op på ubesvarede spørgsmål, reaktioner hos deltagerne etc., og som skaber en rød tråd i undervisningen fra gang til gang. Kursusleder er en 'sundhedspædagogisk jonglør', der har til opgave at være favner, dvs. empatisk underviser, som formår at favne den enkelte og gruppen.
Kursuslederen faciliterer undervisningen ved at have overblik og ’styre slagets gang’. Ofte vil kursuslederen også have en rolle med at oversætte fagtermer og at være opmærksom på, at den faglige viden formidles på det rette tidspunkt. Sluttelig vil den inspirerende underviser og kursusleder igangsætte og motivere patienter til handling.
(Ref: Guide til Sundhedspædagogiske værktøjer, 2. udgave, 1. oplag, 2015)
Afhængigt af undervisningstemaet og formålet med undervisningen vil forskelligt undervisningsmateriale blive anvendt. Eksempelvis powerpoint, narrativer/sygehistorier, flipover, whiteboard, laminerede postere, postkort, handleplaner, patientinformations-pjecer, web-tv/video etc. Plancher eller tegninger er især brugbare til at illustrere sammenhænge mellem kroppens anatomi, funktion og påvirkning af sygdom og behandling, ligesom en liste med de mest anvendte fag-termer kan være behjælpelig for mange. Undervisningen bør afholdes i et sprog og lix niveau, som lægfolk kan forstå. Tjek evt. lix niveau af f.eks. undervisningsslides/patientinformationsmateriale. Sæt tekst ind i lix beregner.
Evt. uddelingskopier eller andet materiale, som understreger undervisningens vigtigste budskaber, kan udleveres. Beskriv om der ved undervisningen udleveres skriveredskaber og papir, evt. kursusmappe.
Husk ved klargøring og modtagelse af kursister til første undervisning:
Det er vigtigt, at en person er udpeget som kursuskoordinator, med ansvar for tilmeldinger/afmeldinger, undervisningsplanlægning herunder booking af lokaler og kontakt til underviserne, evt. aflysning af kursus mv. Faglig ansvarlig er den lokale teamledelse.
Det sikres at alle sundhedsfaglige personer i teamet informeres om undervisningskonceptet. Der kan med fordel udarbejdes en kommunikationsplan, der beskriver hvad, hvem og hvornår internt personale og samarbejdende afdelinger informeres. Der træffes aftaler om, hvem og hvornår evt. skriftligt materiale til undervisningen udleveres.
Procesmål og resultatmål kan sammen med fremmøde, antal afholdte patientundervisningsgange etc. være evalueringsparametre. Hvad man vil have svar på i evalueringen er medbestemmende for, hvilke metoder og form evalueringen har. Test af kursisternes viden før og efter undervisning, evaluering af undervisernes pædagogiske metode i forhold til den afsatte tid, i forhold til emnet kan være andre foci for evaluering. Andre metoder kan være interview/tilbagemeldinger fra personale, som ser patienterne senere i forløbet - hvad hører de patienterne sige om patientundervisningen? Oplever de at patienterne er mere velforberedte/informerede på, hvad der skal ske? Brug evt. en log-bog og skriv gode som dårlige oplevelser ned i forbindelse med afholdelse af undervisningen, for at lære og kunne justere undervejs eller få feedback af kollega. Patientinterview kan også være en evalueringsform, men er mere tidskrævende. Evaluering kan også være at få deltagerne til at sige/skrive, hvad der er deres forventninger til undervisningen og sluttelig gense og besvare, om de har fået forventninger opfyldt. Alternativ kan også være at få patientforening/ex-patienter til at deltage i undervisningen og give feedback.
Vær opmærksom på at tidspunktet iht. afholdt undervisning kan have indflydelse på hvad deltagerne evaluerer. Overvej om det skal være umiddelbart efter afholdt undervisning eller nogen tid senere, ligesom hvem som varetager/modtager evaluering. Hvilken betydning/indflydelse har evalueringens fund? Er det realistisk at forvente 'effekt' af fx 1½ times undervisning?
Gruppebaseret patientundervisning er ikke udgiftsneutral, og følgende bør der indgås aftaler om:
Af www.sundhed.dk/soft fremgår alle aktuelle kommunale og regionale sundheds- og forebyggelsestilbud, herunder patientundervisning. Tilbuddene kan været grupperet under sygdomskategori som f.eks. kræft, men det kan også være under indholdet f.eks. kost, rygning, inkontinens, seksuel sundhed eller pædagogisk metode, f.eks. patientskole, rådgivning og støtte. Søg derfor bredt og se, hvilke tilbud kommunen har. I nogle kommuner findes også individuelt baserede tilbud.
Patientskoler "Lær at tackle" kurser er baseret på Standford-metoden, hvor patienter underviser andre patienter. Kurser af relevans for kræftpatienter kan være: Lær at tackle kronisk sygdom, Lær at tackle kroniske smerter, Lær at tackle job og sygdom, Lær at tackle hverdagen som pårørende og Lær at tackle angst og depression.
Standardiserede gruppebaserede patientundervisningstilbud, som patienter, egen læge eller andre kan henvise eller tilmeldes, skal lægges på SOFT portalen. Dette gælder også gruppebaseret patientundervisning. Skabelon til sundhed.dk udfyldes og sendes til Righospitalets SOFT ansvarlige, kræftrehab. sygeplejerske ###NAVN###, som også sørger for, at patientundervisningstilbuddet fremgår af intra- og internettet på Rigshospitalet på relevante sider.
Teamledelsen er ansvarlig for prioritering og initiering af gruppebaseret patientundervisning, og for at sikre rammer, ressourcer og kompetencer til gennemførelse af undervisningen.
Nye gruppebaserede patientundervisningstiltag godkendes af teamledelse og afdelingsledelse.
Teamledelsen sikrer, at der foretages evaluering af etablerede patientundervisningsaktiviteter, minimum en gang om året.
Kompetencekrav:
Underviser:
Kursusleder
Vejledningen bygger på:
Artikler:
DDKM: 2.1.2, 2.2.1, 2.2.2
1. Skabelon til planlægning af gruppebaseret patientundervisning
Skabelon til planlægning af gruppebaseret patientundervisning.docx
2. Didaktisk relationsmodel
Bilag Den didaktiske relationsmodel Hiim og Hippe.docx