Brachyterapi

Denne vejledning skal sikre:

• Ensartede og evidensbaserede principper for observation, pleje og information af patienter med gynækologisk kræft (c. cervicis uteri, c. vaginae, c. corporis uteri) som får brachyterapi.
• Korrekt og sikker håndtering af apparatur, der benyttes i forbindelse med brachyterapi.

Tilbage til top

Læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, som er involveret i pleje og behandling af patienter, som modtager brachyterapi på Afdeling for Kræftbehandling.

Tilbage til top

Applikator: Udstyr, som lægges op i tumorområdet til indvendig strålebehandlig.

Afterloading: Princip, hvor den radioaktive kilde først føres ind i applikatoren efter applikatoren er anbragt i patienten. 

Dummy: Udstyr, som ligner det der bruges til behandling, som anbringes i patienten før den planlagte behandling, så man kan beregne hvordan behandlingen skal gives. Patienten MR-skannes med udstyret. Dette sker oftest ugen før brachyterapi. 

Ekstern strålebehandling: Strålebehandling, der gives af en accelerator. Det kaldes også udvendig strålebehandling. For patienter med cervixcancer gives udvendig strålebehandling før brachyterapi, for at behandle både cervixcanceren, livmoderen, det omkringliggende bindevæv og de områder, hvor der ligger lymfeknuder i bækkenet.

Easypump: Elastomerisk pumpe som fyldes med bupivacain på 4013, anvendes i transitionen mellem leje 7, MR/CT - skanning og afsnit 5044, således at patienten er sufficient smertedækket.

Intrakavitær brachyterapi: Indvendig strålebehandling, hvor strålerne leveres via en applikator, som ligger i et hulrum (en kavitet) i kroppen. Dette kan være vagina eller uterus. 

Interstititel brachyterapi: Indvendig strålebehandling, hvor strålerne leveres via nåle eller fleksible plastikkatetre, der er implanteret i tumor eller i det omkringliggende væv (interstitiel).

Isolation: Isolation på behandlingsstuen, når strålebehandlingen pågår. Formålet med isolationen er at hindre stråling på andre personer.

Konkomitant cisplatin: Når kemoterapi gives i kombination med strålebehandling benævnes det konkomitant kemoterapi. For patienter med cervixcancer er der tale om cisplatin, som gives på ugentlig basis. Det gives for at øge følsomheden for strålebehandling og øger behandlingseffekten med ca. 10 %

Leje 7: Gynækologisk/onkologisk operations/anæstesileje (afsnit 4013).

MUPIT: Et system til indvendig strålebehandling, der består af en stav, der lægges i vagina og en plade, der fastsys på perineum. Denne applikator er opkaldt efter opfinderen og hedder 'Martinez Universal Perineal Interstitial Template' (MUPIT) og bruges ved brachyterapi, 50 timer.

Vaginal stav: Applikator, som anvendes til brachyterapi, hvor tumor er lokaliseret i vagina.

PDR mikroselektron: Pulse-Dose-Rate afterloader. Et apparat, der styrer en strålekilde og sender denne kilde ind i applikaoren, som ligger i patienten, i særlige pulse. I hver puls afgives en del af den stråledosis, som er beregnet af en fysiker. I afterloaderen ligger strålekilden i en blybeholder, som beskytter omgivelserne mod stråling. 

Puls: Strålebehandlingsdosis, der gives over ca. 10 - 20 minutter per time.

Tilbage til top

Behandling af gynækologisk kræft

Behandlingen af cervixcancer afhænger af det kliniske stadie. I de tidlige stadier er kirurgi førstevalg. Ved lokal avanceret cervix cancer, stadium IB2-IVA, er standardbehandlingen ekstern stråleterapi, konkomitant cisplatin og brachyterapi (1-3). Patienten får de første 4 uger cisplatin én gang ugentligt i kombination med ekstern stråleterapi. I den femte behandlingsuge gives cisplatin og gerne første brachyterapi. Det tilstræbes at det samlede behandlingsforløb har en varighed på maksimum 50 dage. Behandlingsmetoderne har kurativt potentiale.

Patienter med c. vaginae får ofte en behandling, der ligger tæt op ad den behandling patienterne med cervixcancer får.

Patienter med c. corporis uteri, som har et tilbagefald af tumor, lokaliseret i vagina eller vaginaltop får også brachyterapi, som regel forudgået af ekstern stråleterapi.

Brachyterapi til patienter med gynækologisk kræft

Brachyterapi er en behandlingsmodalitet, som kan leveres på flere måder:

1) Brachyterapi via vaginal stav (10 timer), anvendes hovedsageligt til kvinder med c. vaginae og vaginalt tilbagefald af c. corporis uteri. Behandlingen gives over to på hinanden følgende uger.

2) Brachyterapi via intrauterin applikator (bilag 7) +/- fleksible nåle (plastikkatetre)(20 timer). Anvendes til patienter med c. cervicis uteri. Fleksible nåle anvendes for at sikre højere stråledosis til tumoren samtidig med at kunne give en mindre dosis til de nærliggende organer (blære og tarm). Værdien af nålene er størst ved de større tumorer. Behandlingen gives over to på hinanden følgende uger.  

3) Brachyterapi via MUPIT (50 timer). Anvendes fortrinsvis til patienter, hvor tumors placering bevirker at der ikke kan anvendes de applikatorer, som bruges til intrakavitær behandling. Ofte fordi, der skal suppleres med en del nåle i det omliggende væv (interstitiet). Behandlingen gives oftest 5-10 dage efter ekstern stråleterapi er afsluttet. Der gives ikke kemoterapi sammen med MUPIT behandlingen.

Gennem applikator +/- fleksible nåle eller MUPIT leveres den ioniserede stråling i kræftvævet. Fordelen ved denne metode er, at man opnår en høj stråledosis i tumorområdet, og samtidig skåner man så vidt muligt det omkringliggende væv og organer.

Applikator placeres under universel anæstesi på leje 7. Indgrebet foretages af en onkolog. Patienter der har fået anlagt applikator +/- fleksible får efterfølgende foretaget en MR scanning. Patienter der modtager brachyterapi med MUPIT får foretaget en CT scanning (da nålene er lavet af metal). Onkolog og fysiker anvender scanningen til at kontrollere applikatorens/katetrenes placering samt til at udarbejde en individuel behandlingsplan. Såfremt applikatoren er displaceret seponeres denne og behandlingen udskydes en uge. I nogle tilfælde kan applikatoren lægges om på dagen og behandligen gives som planlagt.  

Selve strålebehandlingen foregår på en specialindrettet stue på afsnit 5044. Der er opsat video-monitor på behandlingsstuen, således at der er mulighed for, at patienten kan overvåges fra sygeplejekontoret. Endvidere er der et samtaleanlæg på behandlingsstuen og sygeplejekontoret, så det er muligt at kommunikere med patienten. I vægge, gulve, loft og døre er der indsat bly for at forhindre ioniseret stråling af omgivelser, medpatienter, pårørende og personale.

PDR mikroselektron leverer stråling i korte pulse. Flere kabler kobles fra PDR mikroselektron til applikatoren. En puls varer ca. 10-20 minutter og gives én gang i timen. Efter applikatoranlæggelse og indtil seponering af applikator skal patienten være immobiliseret i rygleje (hovedgærdet må maximalt løftes 30 grader), da applikator ikke må forrykkes. Patienten er isoleret, mens mikroselektronen pulser. Når der er pause mellem pulsene kan patienten tilses på stuen, og pårørende får ligeledes adgang til at besøge patienten. Afterloadingssystemet sikrer, at personale og pårørende i behandlingspauser kan opholde sig på stuen uden risiko for bestråling.

Aktiviteter på de enkelte indlæggelsesdage

Brachyterapi 10 timer

Følger det samme regime som brachyterapi 20 timer, bortset fra at der ikke anlægges epiduralkateter. Patienten kan få p.n. subcutan morfin ved smertegennembrud.
Ved troboseproflyakse se bilag 12. 

Brachyterapi 20 timer

Dag -1:

Dagvagt:

Patienten møder på 5044 om formiddagen. Der foretages:

- Lægelig vurdering, journaloptagelse og information om behandlingsrationale, applikatoranlæggelse, behandlingsforløb og forventelige bivirkninger. Lægen informerer desuden om risiko for at behandling udskydes en uge grundet displacering af applikator, hvilket vurderes efter MR-scanning. Blodprøver vurderes og brachypakke samt evt. 5 serie cisplatin ordineres. Obs. ved trombocytter < 80 skal der tages stilling til trombocyttransfusion forud for anlæggelse af epiduralblokade. Dette skal konfereres med vagthavende anæstesilæge på ###TELEFON###. 

- Sygeplejefaglig vurdering dokumenteres i Sundhedsplatformen, fuld Indledende sygeplejevurdering inklusiv trysksårsscreening og ernæringsscreening. Sygeplejen målrettes vurderingsområderne: smerter, udskillelse, kommunikation, ernæring, hud/væv, viden/udvikling, seksualitet og psykosocialt.
 

- Information ved sygeplejerske (hvis muligt den plejeansvarlige sygeplejerske) om dagens fastlagte undersøgelsesprogram:

• Blodprøver (Hæmatologi, elektrolytter, koagulationsfaktorer).
• EKG (må max være 3 måneder gammelt).
• Anæstesitilsyn; vægt og højde dokumenteres i Sundhedsplatformen.

Desuden informerer sygeplejersken om følgende:

• Hvor, hvordan og hvor længe behandlingen foregår, inkl. fysikerberegning, som forlænger den samlede behandlingstid med nogle timer.
• Tromboseprofylakse er opstartet. Se særskilt bilag (Bilag 12)
• Udrensning: Fosfatklysma kl. 22 (dag -1) og kl. 06 (dag 0). Ved svær diarré gives klyx efter lægelig ordination.
• Anlæggelse af blærekateter, rektalsonde og epiduralkateter på leje 7.
• Anvendelse af forebyggende decubitus plastre på os sacrum samt begge hæle.
• Faste fra kl. 02 og under hele behandlingen, samt tørste fra kl. 06.
• Anbefalede fysiske øvelser til sengeliggende patienter, patientinformation fra fysioterapeut udleveres.
• Lejring på liftestykke (bruges ved MR-skanning).
• Isolation, rationale og muligheder for besøg og adspredelsesmuligheder (se sygepleje til patienter som får brachyterapi).
• Mulighed for overvågning via monitor på sygeplejekontoret.
• Tilsyn på stuen af sygeplejerske minimum hver time.
• Lejring på trykaflastende vekselstrømsmadras(hvis pt har trykspor/sår og/eller vejer mere end 100kg). 
• Hvis muligt fremvises behandlingsstuen.

Patienten kan, efter de forskellige undersøgelser og information tage på orlov og komme igen kl. 20 til indlæggelse på 5044.
 

Sygeplejerskens praktiske gøremål i dagvagt:

• Støttestrømper opmåles (beholdes af patient til 2. brachy).
• Bestille vekselstrømsmadras (i CSL) og klargør madrassen ved at tænde for tænde for strømmen.
• Klargør sengen med sengekort, rektalsonde, Easypump og Mepilex Border plastre.
• Find patienttøj frem til natten (underbukser + t-shirt), patienttøj til selve behandlingsdagen (coronarskjorte, støttestrømper og underbukser) samt håndklæder.
• Opdater patienttavle med navn, dato, sygeplejersker i de forskellige vagter, samt dagens gøremål (faste + tørste, Innohep^®, fosfatklyx og bad).
• Udfyde checkskema (bilag 1).

Aftenvagt:

• Patientarmbånd påsættes.
• EWS.
• Fosfatklyx vha. kvindekateter kl. 22.
• Vekselstrømsmadras i seng (hvis ikke gjort i dagvagt).

Dag 0:

Nattevagt - klargøring til operation (bilag 1 følges):

• Præmedicin, antiemtetika (hvis patienten skal have cisplatin) og evt. vanlig morgenmedicin kl. 06.
• Brusebad.
• Patienttøj (coronarskjorte, underbukser og støttestrømper).
• Støttestrømper.
• Decubitusforebyggende plastre på begge hæle, os sacrum plaster anbringes i sengen. 
• Easypump anbringes i sengen.
• Ingen smykker, neglelak eller make-up.
• Patienten medgives et helt ark patientlabels samt rektalsonde (den mindste).

Dagvagt:

Patienten hentes af portør (bestilles af OP) og bliver kørt til leje 7, hvor anæstesiafsnittet anlægger epiduralkateter og lægger patienten i universel anæstesi.

Ved ankomst til afsnit 5044 foretages følgende observationer og (bilag 2 følges) :

• Vitale værdier (EWS): respirationsfrekvens, puls, saturation, blodtryk, temperatur (oral) og bevisthedsniveau.
• Easypump fjernes og infusionssæt med bupivacain og pumpe tilkobles epiduralkateteret. Der påsættes 3-vejs hane mellem filteret og epiduralpumpen, således at der arbejdes i et lukket system.  
• Blærekateters funktion. 
• Vaginalblødning; forbinding samt lagen efterses. Evt. blødning/sivning kan markeres med kuglepen.
• PVK; Intravenøs infusion opretholdes mhp. sikring af i.v.-adgang.
• Kvalme/opkastning; Profylaktisk kvalmebehandling: Ondansetron 8 mg gives som infusion, hvis patienten ikke har fået palonosetron, obs. om dette allerede er administreret på leje 7.
• Lejring; Hovedgærdet må eleveres ca. 30 grader efter ankomst. Flexi pude kan benyttes til lejring under ben og hæle som erstatning for stillingsændring og for at trykaflaste. Informer og hjælp patienten med venepumpeøvelser.
• Liftestykke fjernes ved hjælp af 2 personer, patienten vendes nænsomt fra side til side. Det er vigtigt at sørge for at lagenet ikke folder.
• Undersøg om patienten er sufficient smertedækket ellers giv p.n. medicin (se afsnittet smerter).
• Sikre at patienten har klokkesnoren.
• Evt. kemoterapi påbegyndes.
• Patienten må indtage vand, saftevand, sodavandsis og boullion per os, max 300-500 ml i døgnet.
• Pårørende må besøge patienten; informeres om retningslinjerne for besøg (se afsnit om pårørende).

Når applikatorens placering er kontrolleret på MR-skanning og behandlingsplanen er godkendt af onkolog og fysiker igangsættes brachyterapi.

Patienten tilses minimum en gang i timen, døren åbnes eventuelt og der foretages følgende observationer:

• Patientens respirationsfrekvens observeres og dokumenteres.
• Blødning, kontrollér for blødning. 
• Smerter, behovet for p.n. medicin vurderes (se afsnit om smerter).
• Kvalme/opkast; p.n. benyttes.
• Angst; behov for beroligende medicin vurderes.
• Sikre at klokkesnoren er inden for patientens rækkevidde.
• Hælene tilses og der skiftes position, brug flexpude.

Ovenstående punkter kan ved individuel vurdering justeres til hver anden - tredje time om natten (Dog skal respirationsfrekvensen observeres hver time).

Hver anden time foretages desuden følgende:

• EWS; Ved individuel vurdering kan dette justeres til hver tredje time om natten.
• KAD; mængden af diurese registreres på observationsskema, minimum 50 ml i timen. Giv evt. furix i.v. ved manglende diurese eller øg infusionshastigheden på i.v.-væsken.
• Blødning; ved let blødning kan dette evt. tegnes ind på lagen og T-bind. Kontakt onkolog ved vedvarende blødning.
• Ved tvivl om, hvorvidt applikator har rykket sig, konfereres med onkologisk bagvagt.
• Intravenøs infusion opretholdes med henblik på sikring af i.v.-adgang. Infusion jvf. standardpakke i Sundhedsplatformen.
• Tryksårsprofylakse; Patienten ligger på vekselstrømsmadras. Flexi pude kan benyttes til lejring under ben og hæle som erstatning for stillingsændring og for at trykaflaste. Informer og hjælp patienten med venepumpeøvelser.

Patienten skal have hjælp til soignering morgen og aften: tandbørstning, ny coronarskjorte, vask i ansigtet, under armene samt hænderne. Creme påsmøres underekstremiteter og hæle. 

Brachyterapi 50 timer

Implantationen finder sted 5-10 dage efter afsluttet behandlingsforløb med konkomitant cisplatin og ekstern stråleterapi. Patienten informeres om brachyterapi og scanning med dummy (test skanning) ved første fremmøde i Afdeling for Kræftbehandling. Det er vigtigt, at patienten informeres om MR-skanning med dummy, ved det første besøg i Afdeling for Kræftbehandling. Patientinformation: "Planlægning af indvendig strålebehandling" udleveres ved første besøg. 

De patienter, som kun får ekstern stråleterapi, bookes til en ambulant tid i 5044 mhp. at hente laksantia til brug ved udrensning. De patienter, som får konkomitant cisplatin, skal have udleveret laksantia ved 5. serie.

Dag (- 2)

Patienten får udleveret laksantia i henhold til udrensningsregime:

Dag - 2: 2 tbl. Toilax á 5 mg x 2 kl. 12 + 18

Dag -1: Fosfatklyx kl. 22

Dag 0: Fosfatklyx kl. 06

Dag -1

Dagvagt:

Dagen før brachyterapi møder patienten til: 

- Lægelig vurdering, journaloptagelse og information om behandlingsrationale, implantation, behandlingsforløb og forventelige bivirkninger.

- Sygeplejefaglig vurdering dokumenteres i Sundhedsplatformen, fuld indledende sygeplejevurdering inklusiv trysksårs- og ernæringsscreening. Sygeplejen målrettes vurderingsområderne: smerter, udskillelse, kommunikation, ernæring, hud/væv, viden/udvikling, seksualitet og psykosocialt.

- Information ved sygeplejerske (hvis muligt den plejeansvarlige sygeplejerske) om dagens fastlagte undersøgelsesprogram:

• Blodprøver (Hæmatologi, elektrolytter, koagulationsfaktorer, BAC-test). 
• EKG (må max være 3 måneder gammelt).
• Anæstesitilsyn; vægt og højde dokumenteres i Sundhedsplatformen.

Desuden informerer sygeplejersken om følgende:

• Hvor, hvordan og hvor længe behandlingen foregår, inkl. fysikerberegning, som forlænger den samlede behandlingstid med nogle timer.
• Tromboseprofylakse er opstartet. Se særskilt bilag (Bilag 12)
• Anlæggelse af blærekateter, rektalsonde og epiduralkateter på leje 7.
• Faste fra kl. 02 og under hele behandlingen, samt tørste fra kl. 06.
• Anvendelse af forebyggende decubitus plastre på os sacrum samt begge hæle.
• Lejring; Hovedgærdet må eleveres ca. 30 grader efter ankomst. Flexi pude kan benyttes til lejring under ben og hæle som erstatning for stillingsændring og for at trykaflaste. Informer og hjælp patiente med venepumpeøvelser.
• Lejring på liftestykke (bruges ved CT - skanning).
• Isolation, rationale og muligheder for besøg og adspredelsesmulighed (se afsnittet sygepleje til patienter som får brachyterapi).
• Mulighed for overvågning via monitor på sygeplejekontoret.
• Tilsyn på stuen af sygeplejerske minimum hver time.
• Lejring på trykaflastende vekselstrømsmadras(hvis pt har trykspor/sår og/eller vejer mere end 100kg). 
• Opmål til støttestrømper.
• Hvis muligt fremvises behandlingsstuen.

Sygeplejerskens praktiske gøremål i dagvagt:

• Bestille vekselstrømsmadras (i CSL) og klargør madrassen ved at tænde for strømmen.
• Klargør sengen med sengekort, rektalsonde, Easypump og Mepilex plastre.
• Find patienttøj frem til natten (underbukser + t-shirt), patienttøj til selve behandlingsdagen (coronarskjorte, støttestrømper og underbukser) samt håndklæder.
• Opdater patienttavle med navn, dato, sygeplejersker i de forskellige vagter, samt dagens gøremål (faste + tørste, Innohep^®, fosfatklyx og bad).
• Udfyde checkskema (bilag 3).

Patienten kan gå på orlov og møde, med mindre andet er aftalt, i afsnittet kl. 20 til tromboseprofylakse,  samt fosfatklyx.

Aftenvagt:

• Vekselstrømsmadras i seng (hvis ikke gjort i dagvagt).
• Påsæt patientarmbånd.
• EWS.
• Fosfatklyx via kvindekateter kl. 22.
• Støttestrømper (tage mål). 

Dag 0

Nattevagt - klargøring til operation (bilag 3)tjekskema intrakavitær bracyterapi 20 timer.pdf:

• Præmedicin og evt. vanlig morgenmedicin kl. 06.
• Brusebad.
• Patienttøj (coronarskjorte, underbukser og støttestrømper).
• Ingen smykker, neglelak eller make-up.
• Patienten medgives et helt ark patientlabels samt rektalsonde (den mindste).
• Hjælpe patienten med at få støttestrømper på.
• Easypump anbringes i seng.

Dagvagt:

Efter implantation køres patienten til CT-scanning mhp. dosisplanlægning. Patienten køres herefter til afsnit 5044.

Ved ankomst til afsnit 5044 foretages følgende observationer (og bilag 4 følges):

• Vitale værdier (EWS): respirationsfrekvens, puls, saturation, blodtryk, temperatur (oral) og bevisthedsniveau.
• Easypump fjernes og infusionssæt med bupivacain og pumpe tilkobles epiduralkateteret. Der påsættes 3-vejs hane mellem filteret og epiduralpumpen, således at der arbejdes i et lukket system.
• Blærekateters funktion.
• Vaginalblødning; forbinding samt lagen efterses. Evt. blødning/sivning kan markeres med kuglepen.
• PVK; Intravenøs infusion opretholdes mhp. sikring af i.v.-adgang.
• Kvalme/opkastning; Profylaktisk kvalmebehandling: Ondansetron 8 mg gives som infusion. Obs. om dette allerede er administreret på leje 7.
• Lejring; Hovedgærdet må max eleveres 30 grader efter ankomst. Håndklæder eller Flexi pude kan benyttes til lejring under ben og hæle som erstatning for stillingsændring og for at trykaflaste. Informer patienten om venepumpeøvelser.
• Liftestykke fjernes ved hjælp af 2 personer, patienten vendes nænsomt fra side til side. Det er vigtigt at sørge for at lagenet ikke folder.
• Undersøg om patienten er sufficient smertedækket ellers giv p.n. medicin (se afsnittet smerter).
• Sikre at klokkesnoren er inden for patientens rækkevidde.
• Patienten må indtage vand, saftevand, sodavandsis og boullion per os, max 300-500 ml i døgnet.
• Pårørende må besøge patienten; informeres om retningslinjerne for besøg (se afsnittet pårørende).

Når behandlingsplanen er godkendt af onkolog og fysiker igangsættes den interstitielle brachyterapi.

Patienten tilses minimum en gang i timen, døren åbnes eventuelt og der foretages følgende observationer:

• Patientens respirationsfrekvens observeres og dokumenteres.
• Blødning, kontrollér for blødning.
• Smerter, behovet for p.n. medicin vurderes (se afsnit om smerter).
• Kvalme/opkast; p.n. benyttes.
• Angst; behov for beroligende medicin vurderes.
• Sikre at klokkesnoren er inden for patientens rækkevidde.
• Hælene aflastes og der skiftes position f.eks. ved brug af Flexi pude.
   

Ovenstående punkter kan ved individuel vurdering justeres til hver anden - tredje time om natten (Dog skal respirationsfrekvensen observeres hver time).

Hver anden time foretages desuden følgende:

• EWS. Ved individuel vurdering kan dette justeres til hver tredje time om natten.
• KAD; mængden af diurese registreres på observationsskema, minimum 50 ml i timen. Giv evt. furix i.v. ved manglende diurese eller øg infusionshastigheden på i.v.-væsken. Der må IKKE skylles på KAD med mindre det er ordineret af læge.
• Blødning; ved let blødning kan dette evt. indtegnes på lagen. Kontakt onkolog ved vedvarende blødning.
• Tjek suturer i hvert hjørne af perinealpladen.
• Intravenøs infusion opretholdes med henblik på sikring af i.v.-adgang. Infusion jvf. standardpakke i Sundhedsplatformen.
• Tryksårsprofylakse; Patienten ligger på trykaflastende vekselstrømsmadras. Tilbyd at rykke lidt på benene eller flytte evt. håndklæder under knæ og hæle for trykafveksling. Flexi pude kan også benyttes til lejring under ben og hæle som erstatning for stillingsændring og for at trykaflaste. Informer og hjælp patienten med venepumpeøvelser.

Patienten skal have hjælp til soignering morgen og aften: tandbørstning, ny coronarskjorte, vask i ansigtet, under armene, i ansigtet og på hænderne.  

Hele infusionssættet, undtagen gult filter, skiftes af dagvagten en gang dagligt.

Sygepleje til patienter som får brachyterapi

Behandlingen med brachyterapi er både fysisk og psykisk belastende, og patienten er i en meget sårbar situation (4,5) pga.:

1. Immobilisation i rygleje. Hermed er patienten gjort afhængig af plejepersonalets hjælp. Ofte forekommer der fysiske gener ifm. strålebehandlingen, f.eks. smerter/gener fra applikator, gener fra fast sengeleje på ryggen samt kvalme/opkastning pga. anæstesi og faste.
2. Isolation på behandlingsstuen, hvilket for mange patienter er angstfremkaldende, og giver følelsen af manglende kontrol, frihedsberøvelse, ensomhed, sårbarhed og hjælpeløshed.
3. Ofte i forvejen fysisk og psykisk svækkelse på grund af den eksterne strålebehandling og kemoterapi, som er givet i de foregående uger.

Sygeplejen orienterer sig mod at reducere symptomer, forebygge komplikationer samt at øge velvære for patienten. For mange patienter er det tekniske udstyr, isolation på en behandlingsstue, og det at være helt afhængig af andres hjælp en skræmmende oplevelse forbundet med følelser som frihedsberøvelse, ensomhed, sårbarhed og hjælpeløshed. Det er afgørende, at patientkald hurtigt bliver besvaret, og at sygeplejersken overholder indgåede aftaler (f.eks. om næste tilsyn), da patienten er helt afhængig af, at sygeplejersken imødekommer eventuelle behov.

Det er af afgørende betydning, at sygeplejersken har erfaring med behandlingen og betjener det tekniske apparatur på en kompetent og sikker måde (4,5). For den isolerede patient har det en opløftende effekt, hvis sygeplejersken og de pårørende yder positiv psykisk/mental støtte, fx ved at fortælle, at det går godt, at patienten klarer det flot osv., det hjælper patienten til at mestre sin situation og dermed gennemgå behandlingen (4,5).
 

Patientens mentale tilstand har betydning for det generelle velvære under behandlingen. Patienten kan anbefales adspredelse f.eks. i form af:

• Musik (kan afhjælpe uro, ubehag og symptomer).
• Afspænding, simple øvelser som kan udføres selvom patienten er sengeliggende. Har en positiv effekt på angst og depression.
• Tv, computer/iPad, lydbøger, mobiltelefon. Internet må gerne benyttes imens strålebehandlingen pågår.

Pårørende

De pårørende inddrages i den udstrækning patienten ønsker det. Hyppige besøg fra pårørende kan bidrage til adspredelse, mildne oplevelsen af isolation og give oplevelsen af at tiden går hurtigere. Nogle patienter ønsker dog at sove tiden væk, hvilket også skal respekteres.

Pårørende informeres om og anbefales at:

• Besøge patienten på behandlingsstuen (i tidsrummet hvor der ikke pulses).
• Aldrig at gå ind på behandlingsstuen før en sygeplejerske har sagt "ok" til besøg.
• At patienten skal forblive immobil i rygleje.
• At udvise opmuntrende adfærd.

Smertebehandling

Patienter, som skal have brachyterapi, får som standard følgende analgetiske behandling på dagen (kl. 06) for brachyterapi:

Dag 0 kl. 06

2 tbl. Paracetamol a 500 mg

1 tbl. Ibumetin^® a 400 mg

1 stk. tbl. morfin a 10 mg

I Sundhedsplatformen ordineres af læge best. ord sæt svarende til den relevante behandlingsstrategi: brachyterapi 10 timer, brachyterapi 20 timer eller brachyterapi 50 timer. For at sikre optimal analgetisk behandling under brachyterapi i henholdsvis 20 eller 50 timer, får patienten anlagt epiduralkateter inden anlæggelse af applikator på leje 7, anæstesiafsnit 4013. Patienten medbringer Easypump fra 5044 til leje 7. Efter anlæggelsen af epiduralen tilkobles Easypump (5 ml/t) og denne anvendes i transitionen mellem leje 7, CT/MR-scanning og afsnit 5044, således at patienten er sufficient smertedækket indtil ankomst på 5044. Her skiftes til Braun^® infusionspumpe med indstilling af baggrundsinfusionen til 4 ml/t. Patienter som får brachyterapi 10 timer får ikke lagt epidural-kateter.  

Den analgetiske behandling består af:

• Kontinuerlig epidural bupivacain. 
• i.v. paracetamol (1 g x 4). 
• i.v. ketorolac (15 mg x 3).  
• p.n. bolus epidural bupivacain 12,5 mg, svarende til 5 ml (2,5mg/ml) + 5 ml NaCl = i alt 10 ml for at få større udbredelse af epiduralanalgesien.
• p.n. morfin (10 mg subkcutan anvendelse).
• p.n. ketorolac (15 mg i.v.).

Hvis smerterne er lokaliseret svarende til underlivet (trykkende/borende smerter), kan det være effektivt at give en bolus med bupivacain i epiduralkateteret. Der skal ved indgift af bupivacin samtidig justeres i baggrundsdosis ved hver bolus.

Smerter relateret til skulder og ryg grundet det langvarige rygleje, kan ofte kuperes med p.n. subcutan morfin a 10 mg eller p.n. i.v. ketorolac a 15 mg. Det er individuelt hvilken analgetisk behandling der er gavnlig og oftest skal forskellige kombinationer afprøves. Patienten opfordres altid til at sige til tidligt og allerede ved begyndende smerter, da smertelindring skal finde sted inden smerterne forværres.

Epiduralkateter

Epiduralkateteret anvendes til kontinuerligt at give bupivacain 2,5 mg/ml samt ved behov for bolus epidural bupivacain (12,5 mg, svarende til 5 ml + 5 ml NaCl = i alt 10 ml). Ved hver bolus øges baggrundsdosis med 1 ml/time. Der må max øges til 10 ml/time og bolus må gives max én gang i timen, hvorefter der skal konfereres med vagthavende anæstesilæge (telefon 5-1346).

Generelle infektionshygiejniske retningslinjer ved epidural kateter

Epidurale katetre kan indebære en betydelig risiko for bakteriæmi, sepsis og infektion omkring indstikssted samt epidural absces/meningitis, og derfor skal aseptisk procedure eller "non-touch" teknik udføres ved enhver anvendelse af kateteret (6).  

Der skal altid påsættes en 3-vejshane på kateteret ved første bolus, på denne måde kan der arbejdes i et lukket system under resten af behandlingen. Det er vigtigt, at bolus altid gives via trevejshanen, som er koblet til filteret på epiduralkateteret.

• Før procedure foretages altid hånddesinfektion (7).
• Præparation og indgift af medicin skal ske ved aseptisk teknik eller "non touch" teknik.
• Ved indgift af bolus epidural bupivacain via trevejshane, lukkes der først for indgangen (drejes på hanen), proppen kasseres, studsen desinficeres med 70 - 85% ethanol (klorhexidin er neurotoksisk og må ikke anvendes), medicin indgives langsomt (3-5 min) og ny steril prop påsættes.

Skift af filter, infusionssæt og tilkoblinger 

• Der udføres altid grundig hånddesinfektion før håndtering af filtre, infusionssæt og forlængerslanger (7).
• Tilkoblet infusionssæt og/ eller forlængerslanger, inkl. filter skiftes minimum hver 4 døgn (7).
• Hvis filter og kateter skilles ad, skal filter, infusionssæt, infusionsvæske og forlængerslange skiftes (7).
• Der anvendes Perifix^® filter (B.Braun) 0,2µm.

 

 

Ved mistanke om manglende funktion

Ved mistanke om manglende funktion, tjekkes kuldesensibiliteten - se VIP (8): Epiduralkateter; sygeplejeopgaver i forbindelse med anlæggelse og observation af funktion. Kuldesensibilitet (termogrænsen) giver et billede af, hvilket område analgesien dækker. Termogrænsen tjekkes med swabs fugtet med sprit. Når spritten fordamper, føles det koldt i det område, hvor epiduralanalgesien ikke virker. Start derfor med at tjekke et område, hvor epiduralen ikke dækker f.eks. patientens skulder. Omkring hoften og ned skal det føles anderledes end på overkroppen. Husk at tjekke både højre og venstre side. Ved tvivl, kontakt vagthavende anæstesilæge 5-1346.

Tromboseprofylakse og epidural kateter

Patienten får troboseprofylakse ud fra vægt. Patienten sættes i tromboseprofylakse 1 uge op til brachytreapi. Se bilag 12 for skema omhandlende Tromboseprofylakse og epidural kateter. 

Blodprøvemonitorering

Hvis patientens trombocytter er i normalområdet, er der ikke behov for blodprøvemonitorering inden anlæggelse eller seponering af epiduralkateter.

Var patientens trombocytter derimod < 100 mia/L ved anlæggelse af epiduralkateter, skal patientens trombocytniveau kontrolleres inden seponering af epiduralkateteret. Blodprøver må maksimalt være tre timer gamle. Hvis trombocyttallet er under 80 mia/L, må epidural kateteret ikke seponeres, før der er givet 1-2 pool trombocytter. Kateteret må først seponeres efter aftale med læge og transfusioner skal altid lægeordineres.

Seponering af epidural kateter (6)

• Patienten sidder på sengekanten eller lejres på siden.
• Forbinding fjernes og huden desinficeres med desinfektionsserviet uden klorhexidin.
• Epidural kateteret trækkes forsigtigt ud, og det kontrolleres, at spidsen er kommet med ud.
• Huden desinficeres med desinfektionsserviet uden klorhexidin, inden der påsættes et tætsluttende sterilt plaster.
• Plasteret kan seponeres efter 24 timer.

Febrilia

Ved febrilia temperatur > 38,5 opstartes i.v. antibiotika efter lægelig ordination. EWS handlingsalgoritme følges, dog fortsat minimum hver 2. time.

Det tilstræbes at der før i.v. antibiotika påbegyndes og efter lægelig ordination udføres:

• Blodprøver: hæmatologi, elektrolytter samt CRP.
• Venyler.
• Urin (dyrkning + resistens).
• Evt. ekspektorat (dyrkning + resistens).

Seponering af udstyr

Ved vaginal stav eller applikator uden nåle kan sygeplejersken, umiddelbart efter sidste puls, seponere applikatoren eller staven. En vaginal multichannelapplikator seponeres også af sygeplejerske, da fremføringskanalerne ligger inde i applikatoren og der ikke er risiko for blødning. 

Det er en lægelig opgave at seponere applikatorer med nåle, dette gælder også eller MUPIT applikatorer. Stuegangsgående læge eller onkologisk bagvagt kontaktes i god tid inden sidste puls.

Når seponeringstidspunktet nærmer sig, afklares det med patienten, om der er behov for analgetika (bupivacain som bolus eller s.c. morfin) eller beroligende, i form af temesta^® 1 mg. Begge dele gives ca. 30 min før seponering.

Der slukkes for epiduralkateteret på seponeringstidspunktet. Infusionssæt frakobles og gul prop sættes på filter til epiduralkateteret – gøres dog først, når seponeringen er veloverstået, da der er risiko for blødning ifm. seponeringen. Epiduralkateteret kan evt. bibeholdes et par timer i tilfælde af smertegennembrud, hvorefter det kan seponeres. PVK bibeholdes ligeledes til et par timer efter seponering i tilfælde af akut blødning eller opkastninger, hvor patienten får brug for supplerende i.v.-væske.

Seponering af vaginalstav og applikator, uden nåle, sygeplejerske seponerer

Følgende klargøres:

• Røgfarvet spand – benyttes til brugt applikator.
• Bækken.
• Kande til lunken vand.
• Rent tøj og sengelinned.
• Bind/ble.
• Gul overtrækskittel (hvis patienterne har fået kemoterapi).
• Natriumklorid harmonikaflaske (til fugtning af gaze via kvindekateter).
• Vasketøjskurv til det brugte sengelinned og patienttøj.

Applikatorer seponeres på følgende måde:

1. Kabler kobles fra applikatoren og mikroselektronen.
2. T-bindet (fikserer applikatoren) åbnes. Obs. at dette smides til vask og ikke ud.
3. Applikatoren skilles ad så meget som det er muligt, det vil sige skruer, der kan løsnes og dele, der kan fjernes uden at rykke for meget på det hele.
4. Urinposen skilles fra KAD'et (det kan evt. proppes) og føres gennem hullet i applikatoren, således KAD ikke trækkes ud, når applikatoren seponeres. Herefter sættes det til pose igen.
5. Gazen fjernes forsigtigt, kan evt. fugtes med natriumklorid harmonikaflasker gennem kvindekateter. Der er ingen gaze ved vaginale applikatorer og MUPIT applikatorer.
6. Patienten anbefales at tage nogle dybe indåndinger og gøre sig tung i underlivet. Med en lille opadvendt drejning i håndleddet kan applikatoren fjernes.
7. Applikator påsættes "sorte propper" og placeres i røgfarvet spand tilegnet klinisk risikoaffald, og bringes til skyllerummet. Der krænges engangshandske over.
8. Patienten får et bækken under sig og med lunkent vand skylles genitalier, så rester af blod/udflåd fjernes.
9. Der skiftes sengelinned ved at vende patienten fra side til side
10. Patientens tøj skiftes og patienten får et bind/ble på, da der er risiko for pletblødning. Tjek for begyndende tryksår og tag billede af hæle og os sacrum.
11. Patienten tilbydes lidt let mad og drikke. Anbefales yoghurt, kiks, ristet brød og saft.
12. Kabler og blyskærm tørres grundigt af med ”wet wipe desinfection (blå)” og hænges på plads i nummerorden i kontrolrummet.
13. Afsnittets rengøringsprocedure findes i det urene depot afsnit 5044 (bilag 5)

Vaginalstav seponeres på følgende måde:

1. Kabler kobles fra stav og mikroselektron.
2. T-bindet (fikserer staven) åbnes. Obs. at dette smides til vask og ikke ud.
3. KAD skilles ad og føres gennem hullet i staven, således KAD ikke trækkes ud, når staven seponeres.
4. Patienten anbefales at tage nogle dybe indåndinger og gøre sig tung i underlivet og staven trækkes forsigtigt ud. I nogle tilfælde er der påsat kondom på staven, vær opmærksom på om det følger med ved seponering.
5. Staven påsættes "sorte propper" og placeres i røgfarvet spand tilegnet klinisk risikoaffald, og bringes til skyllerummet. Der krænges engangshandske over.
6. Patienten får et bækken under sig og med lunkent vand skylles genitalier, så rester af blod/udflåd fjernes.
7. Der skiftes sengelinned ved at vende patienten fra side til side.
8. Patientens tøj skiftes og patienten får et bind/ble på, da der er risiko for pletblødning. Tjek for begyndende tryksår og tag billede af hæle og os sacrum.
9. Patienten tilbydes lidt let mad og drikke. Anbefales yoghurt, kiks, ristet brød og saft.
10. Kabler og blyskærm tørres grundigt af med ”wet wipe desinfection (blå)” og hænges på plads i kontrolrummet.
11. Afsnittets rengøringsprocedure findes i det urene depot afsnit 5044 (bilag 5).

Seponering af udstyr med interstitielle nåle (læge seponerer)

Prøver før fjernelse:

På morgenrunden tages hæmatologi-blodprøver, hvis der var trombopeni på dagen for anlæggelse af udstyret. Hvis trombocyttallet er under 80, må epidural kateteret ikke fjernes, før der er givet 1-2 pool trombocytter. Transfusioner skal lægeordineres.

Brachyudstyret må godt fjernes før der gives trombocytter, men lægen må vurdere om det skal vente til efter transfusionen. Det kommer an på både trombocyttal og anden observeret blødningstendens.

Hvis der var blødning ved fjernelse af udstyret ved første behandling med brachyterapi, tages også BAC-test før fjenelsen efter anden behandling.

Forberedelse af patient:

· Giv 1 g (evt. 2 g) Tranexamsyre, hvis der er stor blødningsrisiko, f.eks. markant blødning under anlæggelsen, behandlingen, eller blødning ved første fjernelse af brachyudstyr.

· Giv epidural bolus hvis patienten har brug for smertestillende.

· Giv 1 mg lorazepam p.o., hvis patienten er nervøs eller bare har brug for noget afslappende.

Forberedelse af stue:

Det gynækologisk leje skal køres op i niveau ved siden af patienten, lejeforlængere sættes klar på lejet. Lejet skal stå parallelt med patientens seng, og der skal være monteret gynækologisk bøjle i modsat side af der, hvor patientsengen står

Mikroselektronen skal køres væk, så ikke den er i vejen.

Operationslampen skal tilsluttes strøm, og det kontrolleres at den virker.

Lille rullestol og rent rullebord med klæde hentes ind på stuen. 

Følgende skal klargøres

Bakke med udstyr:

- 1 gynækologisk afbadningssæt

- 2 skyllevæsker med 120 ml NACL (harmonika)

- 2 pakker med operationsservietter, 4 slags Nonwoven swabs og Barrier abdominal swabs (med røngtentråde)

- 2 pakker med Curaspon (plader)

- 2 gazeruller Nobatamp (5 cm/5 m)

- 2 plastikskåle til vædning af gazeruller (gazekop/skål med 5 viskers)

- 3 ampuller med Tranexamsyre

- 100 ml isotonisk NaCl til opblanding ved behov for infusion af Tranexamsyre

- 500 ml isotonisk NaCl

- Blodmølle

Øvrige remedier medbringes som ved vanlig seponering, se afsnit: Seponering af vaginalstav og applikator, uden nåle (sygeplejerske seponerer).

Procedure:

· Der bestilles portører

· Portørerne trækker patienten over på det gynækologiske leje, ved at hive i lagnet.

· Der vædes med 100-200 ml NaCl på kvindekatederet i vagina

· Gazen fjernes

· Der monteres bøjler i begge sider og patientens ben løftes op i bøjlerne

· Lejeforlængeren afmonteres

· Man kan vælge at afmontere nålene én for én, for at følge med i, om der kommer blødning, eller fjerne alle nålene sammen med resten af udstyret.

· Til sidst fjernes det intrauterine udstyr og ring/ringe, enten samlet eller adskilt, alt afhængig af den anvendte teknik. Trækretningen er nedad, udad og til sidst let opad.

Ved markant blødning, hvor der vurderes behov for hastig intervention skal resterende nåle fjernes sammen med brachyudstyret.

Procedure ved blødning:

Tilkald hjælp – Ring alarm "HJERTESTOP" fra stuen så der er flere til at assistere.

Der skal ophænges 1 g (evt. 2 g) tranexamsyre til i.v., indgives over 10 minutter.

Lægen skal straks gribe en serviet med en pean og trykke den hårdt mod portio, uanset pågående blødning og smertereaktion fra patienten. Kompression på blødningen prioriteres over komfort (lægens) og smertefrihed (patientens). Der skal bruges flere servietter, og man er nødt til at lette trykket mod portio når man skifter disse. Der skal ofte komprimeres med 2-5 servietter og i 10-15 minutter. De allersfleste blødninger standes på denne måde.

Når blødningen er aftaget pakkes vagina med en gazerulle vædet med 20 ml Tranexamsyre og 100 ml Nacl.

Ved absolut akutte situationer, hvor patienten bløder meget, skal der ringes til gynækolog på nr. 5-5585 og vagthavende anæstesilæge - JMC på nr. 5-1346, hvor der bedes om et akutleje. 

Hertil skal der laves en casebestilling, dette kan gøres af læge, spl. eller sekretær (bilag 6).

Der skal bestilles Akut Transfusions Pakke til infusion se VIP (10): Livstruende blødning samt kontrollabel blødning - transfusionsstrategi. Transfusionspakken er klar efter 5 minutter. En ledig person fra afdeling 5044 skal hente blodet, dog kan portørerne i nogle situationer være behjælpelige med at hente det. Blodet skal følge patienten på operationsgangen. Derudover skal der bestilles TEG prøve, PTB'en printes og medgives på operationsgangen jvf. VIP (10): Livstruende blødning samt kontrollabel blødning - transfusionsstrategi.

Efterfølgende:

Gazen i vagina kan fjernes efter 3-4 timer.

Ved den efterfølgende seponering, skal dette foregå på leje 7, og der kan blive behov for at ombooke patienten så behandlingsdagen ligger fra tirsdag-onsdag, hvor vi har adgang til leje 7 i forbindelse med fjernelse.

 

Seponering af MUPIT, brachyterapi 50 timer

Følgende klargøres:

• Gul Kanylespand – benyttes til brugt applikator.
• Bækken.
• Kande til lunkent vand.
• Rent tøj og sengelinned.
• Bind/ble.
• 5 nonwoven swabs.
• 3 ampuller tranexamsyre samt 10 ml sprøjter.
• 100 ml isotonisk NaCl + kanyle til hvis der bliver behov for infusion af tranexamsyre.
• 500 ml isotonisk NaCl.
• Tjek at skuretrækker samt gummidutter til nålene er sendt med op fra leje 7.
• Skapel til suturfjernelse.

Seponering:

• Kabler kobles fra Mupit og mikroselektron.
• Lægen seponerer de suturer som Mupit er sutureret fast med.
• Mupit og nåle trækkes ud i en bevægelse.
• Der komprimeres med gaze svarende til indstiksstederne.
• Mupit sættes i en stor spand beregnet til klinisk risikoaffald og bringes til det urene depot.
• Patienten får et bækken under sig og med lunkent vand skylles genitalier, så rester af blod/udflåd fjernes.
• Der skiftes sengelinned ved at vende patienten fra side til side.
• Patientens tøj skiftes og patienten får et bind/ble på, da der er risiko for pletblødning. Tjek for begyndende tryksår og tag billede af hæle og os sacrum.
• Patienten tilbydes lidt let mad og drikke. Anbefales yoghurt, kiks, ristet brød og saft.
• Kabler og blyskærm tørres grundigt af med ”wet wipe desinfection (blå)” og hænges på plads i kontrolrummet.
• De hvide plastikhætter sættes på nålene på den flade/stumpe side.
• Ved hjælp af skruetrækker og tålmodighed skilles nåle og Mupit ad. 
• Afsnittets rengøringsprocedure findes i det urene depot afsnit 5044 (bilag 5).

Observationer efter seponering

• Ved fortsat KAD afklemmes dette ca. en time før evt. ekstern strålebehandling.
• EWS foretages en time efter seponering, herefter foretages EWS efter vanlig algoritme.
• Ved ingen eller pletvis vaginal blødning kan patienten mobiliseres forsigtigt og efter evne.
• Ved vaginal blødning fastholdes sengeleje indtil blødning er aftaget.
• Ved frisk sivende vaginal blødning kontaktes vagthavende onkolog med det samme.
• Ved kvalme kan der evt. gives temesta^® 1 mg eller domperidon 20 mg.
• Ved smerter kan evt. gives s.c. morfin eller bupivacain hvis epiduralkateteret ikke er seponeret.
• Psykisk reaktion på behandling.

Udskrivelse efter brachyterapi

Udskrivelse kan ske når patienten er velbefindende, har haft afføring (kun ved 50 interstitiel), samt normal vandladning. Når patienten har modtaget interstitiel behandling eller efter anden og sidste brachyterapi afholdes udskrivningssamtale ved hhv. sygeplejerske og læge. Patienten informeres om følgende:

1.  brachyterapi

• Vaginal blødning (pletblødning de første dage er ok).
• Kontakt afdelingen ved febrilia > 38,5. 
• Mobilisering, stille og roligt efter evne.

2. brachyterapi

• Hormonsubstitutionsbehandling, hvis patienten er under 50 år.
• Der udleveres dilatatorsæt, samt skriftlig information om brugen af denne.
• Potentielle akutte bivirkninger og mulige senfølger gennemgås.
• At svømmehal/karbad bør vente til 30 dage efter behandlingsophør på grund af infektionsrisiko.
• PET/CT tre måneder efter behandlingsophør med svartid i ambulatoriet 5042.
• Det kommende opfølgningsforløb (se nedenfor), samt udlevering af patientinformation om opfølgning ved cervixcancer samt pjecen opfølgningsforløb (KB)(11).
• Seksuelt samliv kan genoptages efter cirka 14 dage.
• Henvisning v/læge til genoptræningsforløb i kommunen (GGOP).
• Henvisning v/spl. til øvrige kommunale tilbud for kræftpatienter (XREF15).
• Udlevering og anvendelse af samtalearket "støtte til livet med kræft".
• Tilbud om kursus for kvinder med kræft i underlivet.

Bivirkninger til brachyterapi

Akutte bivirkninger - indtil ca. 3 måneder efter endt behandling (1)

• Stråleinduceret diarre, akut afføringstrang, aftager oftest efter 2-3 måneder.
• Fatigue/træthed.
• Appetitløshed.
• Tørre/irriterede slimhinder.
• Smerter relateret til strålefelt og nedre abdomen.
• Kvalme/opkastning.
• Samlivsproblemer.
• Psykiske reaktioner: nedtrykthed, depression, angst, bekymringer for fremtiden og prognose.

Mulige senfølger

• Agglutination (sammenklæbning) af vagina.
• Tørre/irriterede slimhinder.
• Vandladningsgener, svie, smerte og hyppig vandladningstrang. Blod i urinen.
• Varig diarre og akut afføringstrang. Blod i afføringen.
• Smerter relateret til strålefelt og nedre abdomen.
• Menopause.
• Atrofi og stenose af vagina. Blødning ved brug af dilatator og samleje.
• Samlivsproblemer.
• Lymfødem.
• Psykiske reaktioner: nedtrykthed, depression, angst, bekymringer for fremtiden og prognose.
• Ændret body image.

Opfølgningsforløb

Patienter som har fået brachyterapi tilbydes telefonisk opfølgning ved sygeplejerske ca. 14 dage efter udskrivelse. Samtalen har fokus på dagligdagen og hverdagslivet efter kræft. Desuden tilbydes patienten opfølgningssamtale ved sygeplejerske 21-35 dage efter behandlingsophør. Denne opfølgningssamtale kan varetages over telefonen, via video eller ved fremmøde, alt efter patientens præferencer. Samtalen har fokus på følgende:

• Seksualitet og genoptagelse af samliv.
• Opfølgning på tilbud om kursus for kvinder med kræft i underlivet samt henvisning til kommunale tilbud.
• Psykiske reaktioner.
• Generelle bivirkninger til behandlingen som påvirker dagligdagen.
• Tilbagevenden til hverdagen og eventuelt arbejdsmarkedet.
• Udlevering af patientinformation om opfølgning ved cervixcancer samt pjecen opfølgningsforløb (KB), hvis ikke gjort tidligere.

Hvis der er behov for det, kan der aftales endnu en telefonisk samtale senere i opfølgningsforløbet.
 

Håndtering af apparatur

Apparatur må udelukkende betjenes af sundhedsprofesionelle (bilag 7 + 8), som har gennemført afsnittets praktiske introduktions- og oplæringsprogram omhandlende brachyterapi (bilag 9).

Det påhviler afdelingssygeplejersken, assisterende afdelingssygeplejerske eller den kliniske sygeplejespecialist at underskrive det gennemførte introduktions- og oplæringsprogram. 

Arbejdsmiljø

Ansatte som plejer og behandler patienter, som får brachyterapi, bærer persondosimeter. Dosimetrene sendes hver 3. måned til Sundhedsstyrelsen (Strålebeskyttelse), som foretager individuel dosisovervågning af den ioniserede stråling, dette med henblik på at sikre en optimal strålebeskyttelse på arbejdspladsen (12).

Ansatte som er gravide, kan uden forøget risiko yde pleje og behandling til patienter, som får brachyterapi (13).

Anvendelsen af vekselstrømsmadrasser er fysisk belastende, da madrasserne skal tømmes for luft og sammenrulles efter brug. For at minimere den fysiske belastning, er det aftalt lokalt i afsnit 5042/44, at madrassen sammenrulles ved hjælp af to persomer. Det tilstræbes af arbejdsmiljøhensyn, at den enkelte sygeplejerske maksimalt håndterer én madras per uge.  

Nødprocedure

I afsnit 5044 (kontrolrummet) findes beskrivelse af nødprocedurer (bilag 10) og telefonliste til relevante tværfaglige samarbejdspartnere. Alle ansatte i afsnittet deltager i nødprocedureundervisning ved fysiker.

På indgangspartiet til sengestue 30-32 og 26-28, afsnit 5044, findes en nødknap.

Ved tryk på nødknappen, tilbageføres den radioaktive kilde til mikroselektron (bilag 11). 

 

---

 

---

 

---

 

---

 

---

 

 

Teamledelsen er ansvarlig for, at personale tilknyttet patienter i brachyterapi har de nødvendige kompetencer. Observation, sygepleje og information af patienter som får brachyterapi, samt betjening af det tilhørende apparatur, forudsætter at afsnittets introduktions- og oplæringsprogram er gennemført (bilag 9).

Tilbage til top

1) Sundhedsstyrelsen, Pakkeforløb for livmoderhalskræft, 2019. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/pakkeforloeb-for-livmoderhalskraeft

2) Chuang LT, Temin S, Camacho R, et al. Management and care ofwomen with invasive cervical cancer: American Society of Clinical Oncology resource-stratified clinical practice guideline. JGlobOncol. 2016;2(5): 311–340.

3) Kirchheiner K, Nout RA, Czajka-Pepl A, et al. Health related quality of life and patient reported symptoms before and during definitive radio(chemo) therapy using image-guided adaptive brachytherapy for locally advanced cervical cancer and early recovery—a mono-institutional prospective study. GynecolOncol. 2015;136(3):415–423.

4) Humphrey P, Bennett C, Cramp F. The experience of women receiving brachytherapy for cervicak cancer: A systematic litterature review. Radiography. 2018 (24): 396-403.

5) Kirchheiner K, Czajka-Pepl, Ponocny-Seliger E, Scharbert G, Wetzel L, Nout RA, et al. Posttraumatic stress disorder after high-dose-rate brachytherapy for cervical cancer with 2 fractions in 1 application under spinal/epidural anes- thesia: incidence and risk factors. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2014;89(2):260e7.

6) Statens Serum Institut. Nationale infektionshygiejnsiske retningslinjer for intravaskulære katetre, 2.1 udgave 2016

7) VIP: Epidural- og spinalkatetre (Rigshospitalet, 30/12-20)

8) VIP: Epiduralkateter; sygeplejeopgaver i forbindelse med anlæggelse og observation af funktion. (Intensiv, Rigshospitalet 30/12-20)

9) Promedicin. https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/1385#a280 (10/1-21)

10) VIP: Livstruende blødning samt kontrollabel blødning - transfusionsstrategi (Rigshospitalet 30/12-20)

11) Kræftens Bekæmpelse, www.cancer.dk

12) Sundhedsstyrelsen, https://www.sst.dk/da/Opgaver/Straalebeskyttelse/Dosisovervaagning (10/1-21)

13) Strålebeskyttelsesbekendtgørelsen (BEK nr 669 af 01/07/2019, § 38 – 41 + kapitel 10) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/669 (10/-21)

 

Tilbage til top

Bilag 1: Tjekskema brachyterapi 20 timerBilag 1 Tjekskema brachyterapi 20 timer.pdf

Bilag 2: Observationsskema brachyterapi 20 timer Bilag 1 Tjekskema brachyterapi (20 timer).pdf

Bilag 3: Tjekskema brachyterapi 50 timer Bilag 3 Tjekskema interstitiel brachyterapi (50 timer).pdf

Bilag 4: Observationsskema brachyterapi 50 timer Bilag 4 Observationsskema brachyterapi 50 timer.pdf

Bilag 5: Instruks for rengøring af brachyterapiudstyr Bilag 5 Instruks for rengøring af brachyterapiudstyr.pdf

Bilag 6: Casebestilling ved akut blødning Bilag 6 Casebestilling ved akut blødning.pdf

Bilag 7: ApparaturBilag 7 Apparatur.pdf

Bilag 8: BetjeningsudstyrBilag 8 Betjeningsudstyr.pdf

Bilag 9: Introduktions- og oplæringsprogram for sygeplejersker (brachyterapi) Bilag 9 Introduktions- og oplæringsprogram for sygeplejersker (brachyterapi).pdf

Bilag 10: Nødprocedurer for microSelectron Bilag 10 Nødprocedure for microSelectron PDR.pdf

Bilag 11: NødprocedurerBilag 11 Nødprocedurer.pdf

Bilag 12:  Tromboseprofylakse Brachyterapi ny arbejdsgang 5044 130123.docx

Tilbage til top