Operationspersonale, der deltager i operative indgreb på Rigshospitalet.
Formålet er at undgå, at materiale utilsigtet efterlades i operationsfeltet under operationen.
Operationspersonale:
Materiale:
Kontroltælling før og under operationen:
Før operationen påbegyndes udføres 1. optælling af optørringsmateriale mv af både den sterilt assiterende og den usterilt assisterende operationspersonale. Optælling må ikke baseres på emballagens talangivelse alene, idet fejlleverancer kan forekomme. Ved optælling tælles der højt, og ved servietter og tamponer fremvises de røntgenfaste tråde. Kontrolmærker opbevares på operationsstuen under hele operationsforløbet. Den ene opbevares af den sterilt assisterende og den anden synligt for den sterilt assisterende sygeplejerske og kirurg på operationsstuen.
Når instrumentbakken åbnes tælles indhold af den sterilt assisterende sygeplejerske og afstemmes med bakkeseddel. Ved divergens noteres dette til brug ved afsluttende optælling.
Tages yderligere materiale i brug under operationen, skal dette ligeledes optælles og noteres til brug og samstemmes ved afsluttende optælling efter operation.
Den sterilt assisterende operationssygeplejerske skal medvirke i alle tællinger.
Borttælling:
For at fastholde overblikket og øge patientsikkerheden ved større operative indgreb, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en "borttælling" af eksempelvis servietter.
Borttællingen foretages ved, at servietterne optælles og sammen med servietmærket placeres i en dertil indrettet pose, som adskiller sig fra de øvrige affaldsposer på stuen. Posen pakkes med et antal servietter svarende til servietmærket. Posen med servietterne og servietmærket opbevares på stuen, til operationen er slut. Ved borttællingen skal materialets røntgenmarkering kontrolleres, og markeringen skal være synlig.
Afløsning under operationen: – kontroloptælling
Hvis den sterilt assisterende sygeplejerske, der er ansvarlig for instrumenteringen, afløses inden operationens afslutning, skal denne foretage en kontroloptælling med den nyankomne sygeplejerske, af såvel brugte som ubrugte servietter, duge, tamponer mv. Kontroltællingen afstemmes med det førte regnskab. Afløsningen må først foretages, når kontroloptællingen er gennemført tilfredsstillende.
Når der er foretaget »borttælling« af servietter, skal afløseren oplyses om antallet af poser med servietter og servietmærker.
Før lukning af operationssåret:
2. optælling af alle fremtagne, såvel brugte som ubrugte, servietter, duge, tamponer mv. foretages af både den sterilt assiterende og den usterilt assisterende sygeplejerske. Når kontroloptællingens resultat anses for korrekt, meddeles dette operatøren, som herefter kan påbegynde lukningen af operationssåret. Hvis der er foretaget »borttælling« af servietter, skal poserne med servietter og servietmærker indgå i kontroloptællingen. Såfremt der konstateres uoverensstemmelse ved optællingerne, skal dette meddeles operatøren, der er ansvarlig for, at det videre fornødne foretages.
Kontrol efter operationen:
Efter operationen skal den person, der er ansvarlig for instrumenteringen, foretage yderligere en 3. kontroloptælling af alt materiale, herunder kontrol af om dette er intakt. Denne kontroloptælling skal finde sted, inden patienten forlader operationsstuen. Såfremt der konstateres uoverensstemmelse ved optællingerne, skal dette meddeles operatøren, der er ansvarlig for, at det videre fornødne foretages.
Afdelingsledelsen:
Sygeplejerskerske med ansvar for instrumentering:
Assisterende operationssygeplejerske, gulvassistent og operatør:
Det skal dokumenteres, hvis der sker afløsning af operationspersonale i forhold til ansvarsfordeling.
Lovgivning:
Vejl. nr 9091 af 13/3-2013: Vejledning om kontrolforanstaltninger ved anvendelse af servietter, tamponer, duge, instrumenter mv. i forbindelse med operationer