Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Formål
Vejledningens formål er at sikre og beskrive korrekt udført rekvisition, blodprøvetagning samt håndtering af prøvemateriale og dermed minimere de fejl, der kan opstå ved forkert blodprøvetagning (Se Appendix I - Præanalytiske fejlkilder).
1. Målgrupper og anvendelsesområde
Målgruppen er alt personale på hospitalets kliniske afdelinger, som er involveret i rekvisition af blodprøver samt blodprøvetagning og -håndtering.
Vejledningens formål er at sikre og beskrive korrekt udført rekvisition, blodprøvetagning samt håndtering af prøvemateriale og dermed minimere de fejl, der kan opstå ved forkert blodprøvetagning (Se Appendix I – Præanalytiske fejlkilder).
2. Definitioner
###TABEL_1###
3. Fremgangsmåde
3.1 Rekvisition
3.1.1 Valg af analyser og rådgivning
Forud for rekvirering skal den ordinerende læge tage stilling til, hvilke analyser der skal rekvireres.
På KBA’s hjemmeside forefindes datablade på de mest anvendte analyser.
Ved behov for rådgivning om analysevalg eller særlige forholdsregler omkring patientforberedelse kan lægerne på Afdeling for Klinisk Biokemi kontaktes. Ved spørgsmål om prøvetagning og håndtering af prøvemateriale kan vagthavende bioanalytiker kontaktes døgnet rundt på ###TELEFON###.
3.1.2 Rekvirering af prøver
Som udgangspunkt skal alle prøver (blod-, cerebrospinal- urin-, ascites-, pleuravæske- og ledvæskeprøver) rekvireres i SP
Undtaget herfor er analyser, der udføres på POCT-udstyr på de kliniske afdelinger.
Arterieblodprøver til analyse på Afdeling for Klinisk Biokemis ABL skal afleveres med Cpr.nr samt påført ilt og afdeling. De afdelinger som har mulighed for dette skal for registrere prøven i Flexlink.
###TABEL_2###
3.2 Forberedelse
Følgende skal medbringes til patientstuen før identifikation.
- Den aktuelle PTB (se Appendix II- PrøveTagningsBlanket (PTB)).
- Sommerfugl
- Staseslange
- Swap til desinfektion
- Blodprøvetagningsrør og evt. bloddyrkningsflasker
- Vat + plaster
- Kanyleboks
3.3 Identifikation
Der skal altid foretages identifikation af patienten forud for blodprøvetagning.
Korrekt prøvetagning sikres ved brug af Mobil enhed.
Den sundhedsperson, som udfører blodprøvetagningen, har et selvstændigt ansvar for korrekt identifikation.
###TABEL_3###
Identifikationen udføres på følgende måde:
3.3.1 Habile patienter
- Patienten skal selv oplyse fulde navn og CPR nr.
- Derefter skannes patientens ID-armbånd og det aktuelle rekvisitionsnr. på PTB’en, for at sikre, at der er overensstemmelse mellem patient og rekvisition
3.3.2 Inhabile patienter
- Hvis patienten ikke selv kan medvirke til identitetskontrollen anvendes patientens ID-bånd på håndledet
- Derefter skannes patientens ID-armbånd og det aktuelle rekvisitionsnr. på PTB’en, for at sikre, at der er overensstemmelse mellem patient og rekvisition
- Hvis patienten ikke har ID-bånd på håndledet, bekræftes identiteten under medvirken af andet sundhedspersonale eller pårørende
- Identiteten af den person, som indestår for identitetssikringen, dokumenteres på rekvisitionen. PTB’en signeres med den medvirkendes BAM-ID (personale) og/eller navn (pårørende)
3.3.3 Patienter uden ID-armbånd
- Patienten oplyser fulde navn og CPR nr.
- På Mobil enhed indtastes patientens ID, herefter indscannes det aktuelle rekvisitionsnr. på PTB’en. Dette for at sikre, at der er overensstemmelse mellem patient og rekvisition
3.4 Mærkning af blodprøvetagningsrør
Rørene skal altid klargøres før prøvetagningen, men efter identifikationen.
Særlige regler vedr. mærkning gør sig gældende for blodprøver til blodtype, BAC-test og BF-test samt bloddyrkning. Se afsnit 3.4.1 og 3.5.
###TABEL_4###
Klargøring af rør udføres på følgende måde:
- På PTB’ens barkodeetiketter aflæses hvilke rør, der skal anvendes
- De relevante rør findes frem og udløbsdatoen kontrolleres
- Barkode-etiketter fra PTB’en sættes på de enkelte rør. Samtidigt kontrolleres, at der er overensstemmelse mellem rørtypen på barkodeetiketten og på selve røret. (Se Appendix IV- prøverørstavle)
- Etiketterne
- skal sidde på langs af røret og
- sættes ovenpå rørets mærkat for at sikre visuel adgang til rørets indhold
- skal på rør til sænkningsreaktion (Sort 1,5), sættes mellem prop og første hvide markeringsstreg. Afriv tiloversbleven etikette.
(Se Appendix V- Mærkning af prøverør) - må på det lyseblå (Blå 2H/Blå 3,5S) rør ikke dække fyldningsmarkeringen ◄ (Se Appendix VI- Fyldning af prøverør)
- Akutte analyser markeres med rød etiket fra PTB’en. Sættes øverst på røret lige under proppen.
- Fremskyndet prøver markeres med blå etiket fra PTB’en. Sættes øverst på røret lige under proppen
- Sæt rørerne frem i den rækkefølge de skal tages (Se Appendix IV- prøverørstavle)
Særlige regler vedr. rækkefølgen gør sig gældende for blodprøver udtaget fra A-kanyle og CVK. Se afsnit 3.6.1.2 og 3.6.1.3
3.4.1 Mærkning af blodprøvetagningsrør til Blodtype, BAS-test og BF-test
Blodprøverør mærkes med én etiket fra PTB med både rekvisitionsnummer og patientens CPR-nr. (evt. erstatnings CPR-nr.). Hvis dette ikke er muligt, mærkes prøven tillige med fulde navn. Identiteten af den person, som indestår for identitetssikringen, dokumenteres ved brug af Mobil enhed. Hvis det ikke er muligt at bruge Mobil enhed til Prøvetagningen, skal BAM-ID noteres på PTB eller blanket til nødprocedure.
Se mærkning ved nødprocedure og VIP-dokumentet Blodtype, BAS-test og BF-test (forligeligheds-undersøgelse) til blodbanken.
3.4.2 Mærkning ved nødprocedure
Blodprøverør mærkes med de tilhørende stregkoder fra Nødblanket. Husk Nødblanket skal udfyldes med BAMID, dato og klokke. Mærkning af BAS-test, Blodtype og BF-test se ovenstående. Ved nødprocedure SKAL følgeseddel til blodbanken endvidere udfyldes og medsendes.
Følgeseddel tilgås via intranettet\Afdeling for Klinisk Biokemi, Glostrup\Nødprocedure\Nødprocedure til bestilling af lab. Ydelser\ Følgeseddel til Blodbank og Micobiologisk Afdeling ved IT-nedbrud, mærkes med patientens navn og CPR-nr. (evt. erstatnings CPR-nr.), dato og evt. klokkeslæt fro prøvetagningen, samt BAM-ID
Se Nødprocedure til bestilling af laboratorieydelser og følg ovenstående link.
3.5 Mærkning af bloddyrkningsflasker
Overfør en stregkode fra PTB til bloddyrkningskolberne. Stregkoden skal placeres på den tilhørende kolbe, og så den ikke rammer kolbens stregkode. Se evt. vejledning af mikrobiologerne på Intranettet
3.6 Prøvetagning
3.6.1 Særlige forhold
Prøvetagning foretages sædvanligvis som venepunktur, men i særlige situationer er der andre gældende forhold, som er beskrevet nedenfor.
3.6.1.1 Patient med perifer i.v. adgang
Generelt bør der ikke udføres prøvetagning i den arm, hvor der gives intravenøs infusion.
- Hvis en patient får infusion i en arm, tages blodprøven i den anden arm
- Hvis der løber infusion ind i begge arme, skal der pauseres med infusion i 15 minutter, før der må tages blodprøver i en anden vene (end den med drop), nedenfor infusionsstedet. Hvis dette ikke er muligt, må prøven udtages oven over infusionsstedet, efter at droppet har været lukket i 15 minutter
- Prøvetagning fra perifer vene kateter (PVK) er forbundet med høj risiko for hæmolyse og bør derfor generelt undgås
- Sengeafdelingens personale har ansvar for venedrop, hvorfor bioanalytikere aldrig betjener selve droppet
3.6.1.2 Patient med centralt venekateter (CVK)
Ofte er CVK fyldt med heparin i forbindelse med aflukning af katetret, hvorfor det vil påvirke koagulationsanalyserne. Derfor skal rør med anti-koagulantia (citrat rør) altid tages som sidste rør, og blodvolumen trukket ud i spildrør + rør før citratrøret skal udgøre mindst 8 mL (børn og voksne).
Sengeafdelingernes personale har ansvaret for CVK, hvorfor bioanalytikere aldrig betjener selve venekatetret
Før prøvetagning:
- Alle dropindgange skal lukkes under blodprøvetagningen. Blodprøvetagning i CVK med kontinuerlig medicindosering (f.eks. dopamindrop) er ikke tilladt, med mindre det er muligt at lukke droppet under blodprøvetagning
- Ved et CVK med flere indgange vælges indgangen nærmest patienten (mindst dødvolumen)
Under prøvetagning:
- Så frem CVK ikke gennemskylles med 5 mL saltvand, udtages og kasseres 9 mL spildblod fra voksne og 6 mL spildblod fra børn før blodprøvetagningen
- Fra CVK, der er gennemskyllet med 5 mL isotonisk saltvand, udtages 3 mL spildblod før prøvetagningen. Dette er gældende for både voksne og børn
Vejledning i blodprøvetagning fra katetre]. DSKB www.dskb.dk.
3.6.1.3 Patient med A-kanyle
Ofte er A-kanylen fyldt med heparin, hvorfor det vil påvirke koagulationsanalyserne. Derfor skal rør med anti-koagulantia (citrat rør) altid tages som sidste rør, og blodvolumen trukket ud i reservoir /spildrør + rør før citratrøret skal udgøre mindst 8 mL (børn og voksne).
Sengeafdelingens personale har ansvar for arteriekanyler, hvorfor bioanalytikere aldrig betjener selve arteriekanylen.
Før prøvetagning:
- Evt. infusion i arteriekanyle stoppes under prøvetagning.
- Det er ikke nødvendigt at lukke evt. venedrop under udtagning af blod fra arteriekanylen.
Under prøvetagningen:
Generelt skal koagulationsanalyser (citratrør) altid tages som sidste rør, og blodvolumen trukket ud i reservoir/spildrør + rør før citratrør skal udgøre mindst 8 mL (børn og voksne).
- Ved A-kanyle uden reservoir skal der trækkes og kasseres 9 mL spildblod ved arteriekanyle med 3-vejsstuds og 6 mL ved arteriekanyle uden 3-vejsstuds.
- Ved A-kanyle med reservoir skal der trækkes og kasseres 5 mL spildblod hos voksne og 2,5 mL hos børn. Blodprøvetagningen skal foretages straks herefter, da blodet maximalt må opholde sig 3 minutter i reservoiret
NB! Der bør kun i undtagelsestilfælde, fx hvor venepunktur er ekstra vanskelig eller umulig, tages blod fra arteriekanyler til dyrkning og resistens. Hvis det gøres, skal det altid noteres på PTB’en til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi. Der findes ofte vækst af koloniserende bakterier, som ikke nødvendigvis er årsag til septikæmi
[Vejledning i blodprøvetagning fra katetre]. DSKB www.dskb.dk.
3.6.1.4 Patient der er vanskelig at stikke
Der bør ikke tages blodprøver i ekstremiteter med ødemer, ardannelser, læsioner, ved hæmatomer og i arm/ben, hvor patienten har haft dyb venetrombe, samt hvis der på punkturstedet er tegn på infektion i huden eller flebitis/tromboflebitis. Hvis patienten er mastektomeret med lymfeknudefjernelse, bør denne arm undgås.
Ligeledes skal man, hos dialysepatienter med fistel anlæg (Arterievene-shunt), undgå at tage blodprøver i armen med fistlen, idet fistlen bliver ødelagt ved stase.
3.6.2 Veneblodprøve
- Udfør håndhygiejne efter gældende regler.
- Alle medbragte utensilier lægges frem.
- Pak sommerfugl ud og anlæg stase.
- Tag evt. handsker på.
- Udvælg punktursted.
- Aftør punkturstedet med Swap og lad desinfektionsvæsken fordampe helt. Undgå berøring af huden herefter. (Huden må ikke afsprittes, hvis der er rekvireret S-Ethanol)
- Sommerfugl klargøres.
- Venepunkturen udføres i en jævn bevægelse med en indstiksvinkel på ca. 20° og med slibet opad.
- Første rør sættes i adaptoren og stasen fjernes.
- Når røret er fyldt, fjernes det forsigtigt fra adaptoren. røret må ikke fjernes, før blodet er holdt helt op med at løbe.
- Vend røret forsigtigt de antal gange der er anført på prøverørstavlen, (Se Appendix IV- prøverørstavle).
- Sæt næste rør i adaptoren.
- Når sidste rør er fyldt, klemmes kanylens ”sider” og trækkes tilbage, således at kanylespidsen går ind i beskyttelseshætten (se figur 1).
Figur 1. Figur fra Bio-Greiners vejledning [Blood collection techniques]."
- Der sættes vat og plaster på punkturstedet.
- Patientens arm skal derefter holdes bøjet i 5 minutter.
- Sommerfuglen og adaptoren kasseres i kanylebox.
- Alle rør skannes med Mobil enhed. Er dette ikke muligt indtastes prøvenummer.
- Alle rør samt PTB bringes til KBA straks.
###TABEL_5###
3.6.3 Kapillærblodprøve
- Prøvetagningsstedet masseres forsigtigt, så det bliver rødt og varmt
- Udvælg prøvetagningssted:
- Ved indstik i øret, foretages indstikket i kanten af øreflippen 10-15 mm fra kinden. Der skal stikkes parallelt med ørets plan, ikke på tværs. Herved mindskes risikoen for dannelse af arvæv
- Ved indstik i finger, foretages indstikket i 3. eller 4. finger. Stik i siden af fingerblommen
- Prøvetagningsstedet afsprittes med renseserviet. Lad stedet tørre.
- Med handsker på foretages indstik med en lancet (lancet med stikdybde 3 mm)
- For bedre dråbedannelse påsmøres eventuelt steril Hemo-Form ved hjælp af den flade ende af en lancet inden indstikket. Skru straks hætten på tuben igen, så Hemo-Form holdes så rent som muligt.
- Lancetten kasseres i en kanyleboks
- På grund af karkontraktionen kan blødning først forventes nogle sekunder efter indstikket.
- Fjern den første bloddråbe med en ren vattampon
- Hvis indstikket er vellykket, flyder bloddråberne frit fra indstiksstedet
- Korrekt blodvolumen opsamles. En forsigtig ”malkning” kan tillades. Det er vigtigt at slippe øret/fingeren ind i mellem, så blodtilførslen ikke hindres
- Ved glukosebestemmelse på Poct-udstyret ACCUCHEK INFORM II, er det vigtigt – for at opnå et korrekt analyseresultat – at det er anden dråbe blod man opsamler på, dvs. første bloddråbe skal fjernes.
- Vat og plaster sættes på punkturstedet, når prøvetagningen er overstået
3.7 Håndtering af prøvemateriale
Generelt fremgår håndteringen af prøvematerialet, på prøvetagningsblanketten, f.eks. om prøven skal på isvand og/eller bringes hurtigt til KBA.
Akutte prøver skal altid afleveres på Afdeling for Klinisk Biokemi, Glostrup straks efter prøvetagningen.
3.7.1 Transport og aflevering af prøver til Afdeling for Klinisk Biokemi, Glostrup
Prøver transporteres til Afdeling for Klinisk Biokemi så hurtigt som muligt. Prøverne afleveres i Prøvemodtagelsen og vagthavende bioanalytiker orienteres på 3-2476.
3.7.2 Transport og aflevering af prøver til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi (KMA), Hvidovre, Afdeling for Patologi og Statens Serum Institut (SSI)( IKKE DYRKNINGER)
Prøver afleveres i køleskabet i kældergangen 02.
3.7.3 Transport og aflevering af prøver til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi (KMA), Rigshospitalet.
Alle mikrobiologiske prøver til KMA Rigshospitalet skal pakkes og transporteres i plastposer. Bloddyrkningskolber afleveres på Afdeling for Klinisk Biokemi, Glostrup. Øvrige prøver afleveres i køleskab i kældergangen 02.
3.7.4 Transport og aflevering af prøver til Blodbanken ( Afdeling for Klinisk Immunologi)
Prøver til Blodbanken kan afleveres på Afdeling for Klinisk Biokemi, Glostrup i tidsrummet kl 8.00-13.30 på hverdage. Uden for dette tidsrum har afdelingerne selv ansvaret for transport til Blodbanken.
3.7.5 Prøver på is
Prøver på is skal være i isvand for at være korrekt kølet ned (se nedenstående billeder).
Læg gerne røret i en handske eller pose for at beskytte mærkaten.
4. APPENDICES
4.1 Appendix I - Præanalytiske fejlkilder
Analyse af blodprøver er en fast del i patientbehandlingen, i form af diagnostik og monitorering af patienten. Fejl i disse undersøgelser kan føre til forkert diagnostik eller behandling og derfor er omhyggelig blodprøvetagning vigtig.
De hyppigste årsager til fejl i forbindelse med blodprøvetagning er:
- Forkert eller ingen patientidentifikation
- Forkert forberedelse af patienten (f.eks. manglende faste før blodprøvetagning)
- Langvarig stase under blodprøvetagning (venestase påvirker koncentrationen af analysekomponenterne)
- Prøvetagning i forkerte prøvetagningsrør (hvilket kan medføre forkerte prøvesvar)
- Ikke korrekt fyldt koagulationsrør (fører til forkerte koagulationsanalysesvar)
- Forkert opbevaring af blodprøver (hvilket kan medføre forkerte prøvesvar)
- Langvarig opbevaring af blodprøver på rekvirerende afdeling (hvilket kan medføre forkerte prøvesvar)
- Forkert bestilling af analyse
4.2 Appendix II - PrøveTagningsBlanket (PTB)
4.3 Appendix III - prøverørstavle
4.4 Appendix IV - Mærkning af prøverør
###TABEL_6###Bemærk mærkningen af sænkningsreaktionsprøverøret (rør med sort prop):
- Patientmærkaten sidder på prøverørets egen mærkat.
- Patientmærkatens øvre kant flugter med prøverørets mærkats øvre kant.
- Patientmærkatens nedre del sidder på bunden af røret.
4.5 Appendix V - Fyldning af prøverør
5. Ansvar og organisering
De kliniske afdelingsledelser er ansvarlige for at formidle vejledningen til personalet.
Den medarbejder, der udtager den primære prøve, har ansvaret for:
- at prøvetagning foretages på den korrekte patient
- at der ikke anvendes udløbne blodprøvetagningsrør eller blodprøvetagningsudstyr til prøvetagning
- at den primære mærkning af blodprøvetagningsrør er korrekt
- at prøverne tages korrekt
- at prøverne håndteres korrekt indtil de indleveres til Afdeling for Klinisk Biokemi, Glostrup.
6. Referencer
6.1 Interne
###TABEL_7###
6.2 Eksterne
VEJ nr. 9808 af 13/12/2013 Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160895
[Blood collection techniques] Greiner Bio-One, www.gbo.com/preanalytics
[Vejledning i blodprøvetagning fra katetre]. DSKB, www.dskb.dk.
VIP-dokumenter:
[Biologisk materiale, mærkning af
Håndhygiejne samt brug af handsker
Blodtypebestemmelse, BAC-test og BF-test (forligeligheds-undersøgelse) til blodbanken, Region Hovedstaden
Fælles Intranet for Blegdamsvej og Glostrup:
Afdeling for Klinisk Mikrobiologi/Vejledninger og guides
GLO Prøverørtavle, Afdeling for Klinisk Biokemi, Glostrup rørtavle