Lægen, som i ambulatoriet indstiller patienten til operation eller endovaskulært indgreb, tager stilling til evt. pausering af antitrombotisk behandling og Metformin og skriver planen herfor i kontinuationsnotatet. Der tages udgangspunkt i skemaet ”Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling og antidiabetikum. Afdeling for Karkirurgi. Rigshospitalet”.
Patientmateriale blodfortyndende Metformin.pdf
Lægen og sygeplejersken sikrer sig, at patienten er informeret (og skriftlig information er udleveret).
Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling og antitiabetikum juni 2022.pdf
Visitationen minder patienten om evt. pausering i indkaldelsesbrevet på baggrund af kontinuationsnotatet fra det ambulante besøg.
Farmaceuten minder patienten om evt. pausering ved præoperativ optagelse af medicinanamnese på baggrund af kontinuationsnotatet fra det ambulante besøg.
Farmaceuten lægger medicinen klar til godkendelse i SP med startdato for blodfortyndende 1. postoperative døgn og med start for Metformin to dage efter operation/endovaskulært indgreb med kontrast. Dette gælder kun elektive patienter, som får teleanamnese inden indlæggelse.
Lægen, som skriver indlæggelsesjournal, godkender medicin i SP på baggrund af kontinuationsnotatet fra det ambulante besøg. Blodfortyndende medicin og Metformin fremgår herefter først i SP hhv. 1 og to dage efter indgreb.
Lægen og sygeplejersken sikrer sig, at patienten har pauseret medicinen som planlagt.
Ved udskrivelse sikrer lægen, at vanlig medicin genoptages. Dog tidligst to dage efter indgreb for Metformin.
Afdelings- og afdelingsledelsen har ansvar for, at vejledningen implementeres og følges
Det kliniske personale har ansvar for at følge vejledningen.
Folderen ”Behandling med blodkomponenter ved blødning. Region hovedstaden”. http://www.regionh.dk/Blodbanken
Promedicin.
VIP ”Anæstesi og diabetes mellitus - faste og perioperativ behandling hos voksne”. Region H. Gældende fra 03-11-2016 til 05-02-2018.
Patientmateriale blodfortyndende Metformin.pdf
Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling og antitiabetikum juni 2022.pdf