Indledning
Mesenterial iskæmi er en underdiagnosticeret og potentiel livstruende tilstand, hvor abdominalorganernes – herunder især tarmenes - blodforsyning er utilstrækkelig med deraf følgende symptomer. Der skelnes mellem akut og kronisk mesenterial iskæmi.
Patientgrundlag
Afdeling for karkirurgi på Rigshospitalet har landsfunktion for behandling af mesenterial iskæmi – både akut og kronisk. Denne instruks omhandler kronisk mesenterial iskæmi (eng: Chronic Mesenteric Ischemi (CMI)) og patienter med akut forværring af CMI (eng: Acute on Chronic Mesenteric Ischemi (AoCMI)).
Baggrund
Den mesenteriale blodtilførsel varetages primært af tre arterier: truncus coeliacus (TC), arteria mesenterica superior (SMA) og arteria mesenterica inferior (IMA). Ved okklusion eller signifikant stenosering af én eller flere af disse, kan der opstå symptomer på mesenterial iskæmi. Atherosklerose er den hyppigste årsag til CMI og AoCMI.
I Danmark behandles der ca. 120 patienter årligt for CMI på atherosklerotisk basis – hvoraf 1/3 udgøres af patienter med akut forværring (AoCMI).
Sygdommen
Patienterne præsenterer sig oftest med et klinisk billede domineret af postprandiale mavesmerter og vægttab. De postprandiale smerter opstår oftest ca. ½ time efter fødeindtag, og resulterer ofte i angst for at spise (”food fear”) og derfor vægttab. I nogle tilfælde opstår malabsorption med diare. Herudover kan patienterne have en række mindre karakteristiske symptomer, fx kvalme/opkastninger, konstant abdominal ubehag og almen svækkelse.
Patienter med AoCMI har en forudgående anamnese med symptomer på CMI. Ved den akutte forværring vil mavesmerterne typisk blive af konstant karakter og ikke alene postprandielt. De tiltagende mavesmerter vil oftest ledsages af opkastninger og diare. Der kan gå dage til uger før der opstår manifest tarmnekrose og tegn herpå.
Forløb og prognose
Patienter med CMI og AoCMI diagnosticeres oftest sent i forløbet, hvor de oftest er underernærede. Uden revaskularisering vil patienter med CMI progrediere til AoCMI, der i sidste ende kan føre til tarmnekrose, peritonit, sepsis og død.
Patienter, der behandles i tide, vil ofte opnå normal tarmfunktion i løbet af uger til måneder.
Endovaskulær behandling er beskrevet med lavere perioperativ morbiditet og mortalitet samt kortere indlæggelsesvarighed i forhold til åben kirurgi. På Rigshospitalet behandles >90% af CMI patienterne endovaskulært, med en lav procedure-relateret komplikationsrisiko (se tabel, ca. 5%) og en generel lav risiko for recidiv (<10% symptomatisk recidiv første år).
Diagnostik og henvisning
Da CMI patientens symptomer ikke er specifikke for mesenterial iskæmi, og andre årsager er hyppigere, skal patienten være gastrointestinalt udredt før henvisning til karkirurgisk afdeling.
Diagnosen sandsynliggøres på baggrund af den karakteristiske anamnese sammenholdt med billeddiagnostik, typisk CTA med fremstilling af mesenterial-arterie stenose/okklusion.
Yderligere undersøgelser inden henvisning, i form af fx splanchnicus-flowmåling, er sjældent indiceret. Patienter skal ikke have foretaget arteriografi i diagnostisk øjemed. Så snart mistanken er rejst og andre oplagte årsager udelukket, skal patienten ses snarest og for CMI-patienten almindeligvis indenfor 2 uger i karkirurgisk ambulatorium, RH.
CMI-patienter vest for Storebælt og fra Bornholm bør have præ-booket mesenterika PTA/stent (PTA/S) dagen efter, således at pt indlægges efter det ambulante besøg mhp. intervention dagen efter. Patienter mistænkt for AoCMI bør ses akut eller subakut på karkirurgisk afdeling, hvor hastegrad afhænger af det samlede kliniske billede. Generelt skal tærsklen for at modtage AoCMI patienter være lav. Laktat har ingen rolle i diagnostikken af CMI eller AoCMI ptt jf. guidelines.
Hvem skal behandles
Revaskularisering er indiceret hos patienter med symptomer på CMI og AoCMI og relevant mesenterial-arterie stenose/okklusion.
Behandlingsmodalitet
Endovaskulær behandling med ballonudvidelse (PTA) og stentning er grundet de lavere mortalitets- morbiditetsrater (sammenlignet med åben kirurgi) den anbefalede behandlingsmodalitet. SMA er primære behandlingsmål, mens TC eller IMA forsøges revaskulariseret, når forsøg på SMA revaskularisering svigter.
Åben kirurgi overvejes hos patienter, hvor endovaskulær behandling ikke er teknisk mulig eller hos yngre patienter med non-atherosklerotiske læsioner. Åben kirurgisk revaskularisering af SMA kan udføres ved bypass kirurgi, transponering eller TEA med patch plastik. Behandlingsvalg er en specialistopgave.
Hos patienter med fremskreden AoCMI (peritonalia, CTA fund indikerende transmural iskæmi) er den primære terapi laparotomi og damage control surgery (fjernelse af nekrotisk tarm og afstapling af tarmender). Laparotomi anbefales fremfor laparoskopi, da omfattende intestinal paralyse med dilaterede tarmslynger vil vanskeliggøre laparoskopi og forsinke behandling - samtidig vil laparoskopisk manipulation af de skrøbelige tarme udsætte patienten for øget risiko for perforation. Tarmsegmenter - hvor der er tvivl om viabilitet - bør ikke reseceres primært, men revurderes efter revaskularisering og evt. second-look laparotomi (24-48timer senere).
Visitation
På alle ny henviste patienter med mistanke om CMI skal der foreligge:
For alle patienter med AoCMI skal der som minimum foreligge relevant anamnese og CTA, som er overført til RH-PACS.
Når CMI henvisning modtages, skal denne visiteres til ansvarlig sekretær, der gennemgår checkliste med ovennævnte punkter. Når checklisten er opfyldt, kan sekretæren sætte patienten til MDT konf. Hvis punkterne ikke er opfyldt, sendes standardbrev fra sekretær til henvisende afdeling med henblik på at få foretaget manglende undersøgelser og derefter ny henvisning.
AoCMI patienter vil ofte blive visiteret telefonisk via karkirurgisk vagthavende.
Mesenterial MDT konference
Der afholdes ugentlig mesenterial MDT-konference med deltagelse af karkirurger (faggruppemedlemmer) samt interventionsradiologer.
CTA på følgende patientgrupper gennemgås mhp tekniske muligheder og behandlingsindikation:
Røntgenkonference og forambulant besøg
Indlæggelse
Ved planlagt PTA/s indlægges patienterne som ovenfor beskrevet. Ved planlagt åben operation indlægges dagen før indgrebet.
Ved indlæggelse tages indlæggelsesprøver, patienterne ernæringsscreenes, og behov for rehydrering og parenteral ernæring vurderes.
Akut ændring i smertemønster, både før og efter åben eller endovaskulær behandling, skal altid medføre klinisk vurdering (tarmiskæmi, rekonstruktionssvigt).
Henvisning til diætist følger kriterier for ernæringsscreening. Ved svær undervægt og/eller omfattende tarmresektion henvises til medicinsk gastroenterologisk afd. CA.
PTA patienter overnatter - til observation for bedring af symptomer, fødeindtag og komplikationer – og udskrives dagen efter, hvis alt er vel og patienten spiser.
Medicinsk forebyggende behandling efter stentbehandling
Follow-up
Follow-up After Revascularization for PAD – ESC/ESVS Consensus Document. EJVES 2019
(The Society for Vascular Surgery practice guidelines on follow-up after vascular surgery arterial procedures, JVS. 2018. Guidelines)
Anamnesen bør ved både ved fremmøde og telefon/videokonsultation indeholde oplysninger om:
Mistanke om recidiv af symptomer og truende rekonstruktionssvigt må af-/bekræftes billeddiagnostisk med UL/CTA. Da vi har landsfunktion, skal patienterne ses og vurderes på lav indikation.
Referencer og supplerende læsning