At sikre at patienter i Afdeling for Karkirurgi med perifer atherosklerose/aneurismer er i sufficient kolesterolsænkende behandling.
Alle patienter med perifer aterosklerose og aneurismer bør behandles med statin, da der er evidens for, at det nedsætter risiko for cardiovaskulære hændelser.
Opmærksomheden henledes på, at kolesterolværdier fungerer som en omvendt akut fasereaktant, dvs værdierne falder ved akut sygdom. Et lavt kolesteroltal i forbindelse med akut iskæmi og /eller operation skal således ikke tages som udgangspunkt for, at statinbehandling ikke er indiceret, men fordrer at der skal tages nye kolesteroltal efter det akutte stadie er passeret, eks. ved 6 ugers kontrollen. Herefter ny stillingtagen til behandling.
Patienter med LDL > 6 og normalt triglycerid skal konfereres med ###NAVN###/###NAVN### før behandlingsstart, da en sådan lipidprofil kan give mistanke om familiær hyperkolesterolæmi.
Behandlingen bør tilstræbe en LDL værdi < 1,4 mmol/l eller en 50% reduktion i forhold til udgangsværdien målt efter 4 ugers behandling.
Behandlingsstart
Alle patienter, der ikke er i sufficient statin-behandling, bør starte statin-behandling ved det forambulante besøg.
Hvis der foreligger lipidprofil, startes som skitseret under ”dosering”.
Hvis der ikke foreligger lipidprofil, skal der tages blodprøver ”karprofil” og lægges recept på serveren på atorvastatin 80 mg.
Når blodprøvesvarene foreligger, kontrollerer sygeplejersken, at patientens "før-statinprøver" (ALAT, BS, kreatinin, TSH, kreatin-kinase) ligger inden for normalområdet for at udelukke sekundær hyperkolesterolæmi. Ved værdier udenfor normalområder konfereres med læge.
Alternativt kan patienten medgives Statin pjece og informeres om at gå til egen læge mhp måling af kolesterolværdier og levertal samt opstart af statinbehandling, dette bør være undtagelsen da hovedparten af disse patienter sjældent opstarter behandling.
Ved akutte indlæggelser bør patienten sættes i statin-behandling inden udskrivelsen.
Dosering
Dosering er individuel.
Ved LDL < 1,8 Atorvastatin 20 mg
Ved LDL > 1,8 og < 4,5 indledes med 80 mg atorvastatin dagligt.
Ved LDL > 4,5 startes med 40 mg rosuvastatin.
Dosisjustering bør først foretages efter mindst 4 ugers behandling. Dosisjustering foretages udfra målinger af fraktionerede lipider.
Atorvastatin og Rusovastatin kan tages om morgenen, men studier tyder på bedre effekt om aften. De øvrige statinpræparater bør tages om aftenen for at have maksimal effekt.
Bivirkninger
Korttidsbivirkninger er få og sjældne, sædvanligvis forbigående. De omfatter udslet, gener fra fordøjelseskanalen, muskelsmerter, søvnløshed og hovedpine. Ved vedvarende gener skiftes til andet statinpræparat (se dosering).
Ved søvnbesvær efter start af statin-behandling kan patienten opfordres til at tage statin om morgenen.
Hos få procent af patienterne ses stigning i aminotransferase eller kreatin-kinase pga. påvirkning af leverens funktion eller muskelbetændelse. I sjældne tilfælde ses muskelsvaghed og svind af muskulatur (myopati).
Patienten informeres om at bivirkningerne er få og sjældne, at det almindeligste er muskelømhed eller -smerter, som oftest er forbigående. Patienten skal ved behandlingens start gøres opmærksom på, at han skal henvende sig til os og lade være med at tage den kolesterolsænkende medicin, hvis der opstår muskelsmerter, specielt hvis de er ledsaget af utilpashed og feber.
Ved vedvarende muskelsmerter uden forhøjelse af CK-total kan patienten forsøge at tage et tilskud af Q10.
Inden skift imellem statiner eller til anden behandling forsøges en 2 ugers pause. Herefter titreres statinet langsomt op til den ønskede dosis med dosis øgning hver 4 uge.
Interaktion:
Patienter, der er i peroral AK-behandling (marevan eller marcoumar), kan blive mere følsomme for denne medicin. Patienten skal gøres opmærksom på dette, når statinbehandlingen startes.
Inhibitorer af CYP3A4 (bl.a. amiodaron, ciclosporin, imatinib, ritonavir, clarithromycin, erythromycin, itraconazol, ketoconazol, fluconazol, diltiazem, fibrater og grapefrugtjuice) hæmmer metaboliseringen af simvastatin, atorvastatin og lovastatin og medfører øget risiko for myopati.
- (se lægemiddelkataloget (www.lmk.dk)) under lipidsænkende midler, statiner).
Kontraindikationer:
Aktiv leversygdom eller vedvarende transaminaseforhøjelse af ukendt årsag.
Graviditet.
Samtidig anvendelse af potente CYP3A4-hæmmere.
Forsigtighedsregler:
Statiner
P-Alanin-AminoTransferase (ALAT) skal måles før behandlingen, efter 6 ugers behandling og ca. halvårligt derefter.
Statin seponeres, hvis ALAT overstiger 3 gange øverste normalgrænse.
Ved muskelsmerter, især hvis de er ledsaget af utilpashed og feber, skal præparatet seponeres og kreatin-kinase (CK-total) måles (helst inden for 2 døgn efter sidste statindosis).
Hvis koncentrationen er mere end 5 gange øverste normalgrænse, må behandlingen ikke genoptages. Ved stigning i plasma-ALAT og/eller plasma-CK konfereres med læge.
PCSK-9 hæmmer
Nedsat leverfunktion:
Forsigtighed ved moderat nedsat leverfunktion (Child Pugh B) - formindsket eksponering for evolocumab er set.
Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion (Child Pugh C).
Nedsat nyrefunktion:
Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min).
Tilskud
Der ydes generelt tilskud til simvastatin,atorvastatin og rosuvastatin.
PCSK-9 hæmmerne evolocumab og alirocumab udleveres fra ambulatoriet.
Ordination af statinbehandling og plan for opfølgning dokumenteres i SP.
Hvis patienten ikke skal i kolesterolsænkende behandling, dokumenteres årsagen i SP
Links:
www.lmk.dk – se afsnittet statiner
http://www.cardio.dk/nbv/28-dyslipidaemi - se National BehandlingsVejledning Dyslipidæmi
https://www.escardio.org/Guidelines/Clinical-Practice-Guidelines/Dyslipidaemias-Management-of - 2019 Guidelines on Dyslipidaemias (Management of) ESC Clinical Practice Guidelines