Formålet med denne instruks er at sikre ensartede retningslinjer for væske behandling af nyfødte børn.
Immatur, præmatur og matur børn indlagt på Neonatalklinikken.
Væske: ved væske forstås parenteral og enteral indtag i form af tynd væsker, parenteral ernæring, modermælk, modermælkserstating.
###TABEL_1###
Væskeordination
Dag 1 = første væskedøgn, som er det kalenderdøgn, hvor barnet er født, varer frem til næstfølgende morgen kl. 06:00. Væskedøgn strækker sig fra 06:00 til 06:00.
Formålet med væske og elektrolyt administration til nyfødte børn er:
Fase 1: Transition
1) At opnå reduktion af ekstra-vaskulære volumen
2) At opnå et negativt natrium balance på 2-5 mmol/kg de første levedage
3) At sikre en tilstrækkelig urinproduktion på 0,5-1 ml/kg/time over 12 timer
4) At optimere reguleringen af kropstemperaturen ved tilførsel af tilstrækkelige væske til erstatning af tab gennem huden
Ekstremt tidligt fødte børn (GA<28 uger): En speciallæge skal lave en individuel vurdering af barnets behov med hensyn til væske, elektrolytter og ernæring da ovennævnte skema kun er vejledende. Ekstremt tidligt fødte børn kan have et betydeligt væsketab via huden i den første leveuge.
Fase 2: Mellemliggende fase
1) At erstatte tab af væske og elektrolytter
2) At øge det enterale indtag
Fase 3: Stabil vækst
1) At erstatte tab af væske og elektrolytter
2) At tilføre tilstrækkelig ernæring, væske og elektrolytter til at opnå en væksthastighed tilsvarende den intrauterine.
Der kan forventes et samlet vægttab i de første dage efter fødslen på ca. 10 % af fødselsvægten. Overhydrering i den første leveuge øger risikoen for DAP, NEC og død (LOE1 +).
Væskeindtag op til og højere end 170 ml/kg/døgn øger udskillelsen af natrium og der bliver risiko for natrium underskud. Tilstrækkeligt natrium tilførsel er nødvendigt for at opnå vækst i den stabile fase, da børn med end gestationsalder<32 uger har et højt Na+ tab i urinen fra slutning af første leveuge og frem til gestationsalder omkring 34 uger. Na+ tilskud gives fast enteralt til børn med gestationsalder mindre end 28 uger fra dag 8, hvis barnet rummer > 5 ml per måltid.
Når et barn får parenteral ernæring skal man beregne barnets kalorie, protein og fedtbehov. Når man anvender de nuværende blandinger til parenteral ernæring opnå man typisk makimal grænse for fedt ifølge ESPGHAN allerede ved cirka 140 ml/kg/døgn.
Børn i stabil vækst fase, som ikke er syge og udelukkende får enteral ernæring kan øges til 170, 180 og evt. 200 ml/kg/døgn.
Ekstra væske:
Det kan være nødvendigt at give mere væske end den, der er anført i skemaet. Øget tab kan skyldes feber, store diureser, tab fra dræn, fister, acsites, o.s.v.
Hos ekstremt tidligt fødte børn kan væskebehovet overstige 160 ml/kg/døgn; særligt i den første leveuge før barnets hud modnes. Det høje væsketab gennem huden kan ses selvom man sørger for høj fugtighed i kuvøsen.
Mindre væske:
I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt at reducere væske indgiften i forhold til den, der er anført i tabellen:
DAP og indometacin behandling
BPD
Overhydrering
Hjerteinsufficiens
Hydrops
Små diureser grundet øget sekretion af ADH hos nogle syge børn.
Det er lægens ansvar at ordinere væske til den enkelt indlagt barn. Væskeordination skal dokumenteres i ICIP. Ansvar for væskeordination kan uddelegeres til sygeplejerkser. Uddelegering skal dokumenteres i OPUS notat og i ICIP.
Guidelines on Paediatric Parenteral Nutrition of the European Society of Paediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition (ESPGHAN) and the European Society for Clinical Nutrition and Metabolism (ESPEN), supported by the European Society of Paediatric research (ESPR) 2005.
Neonatology/ Paediatrics- Guidelines on Parenteral Nutrition. GMS German Medical Science 2009, Vol 7, ISSN 1612-3174
Den Danske Kvalitetsmodel 2.9.5 og 2.9.6
Joint Commission International, LM 3.2
Nedenstående bilag til opslag i klinikken: