Observation og analyse (urinstix) af det nyfødte barns urin er en meget vigtig og samtidig en let tilgængelig metode der på et tidligt tidspunkt kan indikere eventuel sygdom hos barnet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på urinens betydning og sørge for iværksættelse af yderligere udredning ved observationer der giver mistanke om sygdom.
Baggrund:
Nyfødtes nyrer har en relativ høj filtrationsevne (2-7 ml/kg/min), men nedsat evne til at rearbsorbere forskellige stoffer, bl.a. bicarbonat og glukose, hvilket betyder at de risikerer at ”tabe” disse stoffer gennem nyrerne. Dette er mest udtalt hos præmature børn.
Bicarbonat har indflydelse på blodets pH-værdi, idet tab af bicarbonat giver en metabolisk acidose. Urinen bliver tilgengæld basisk: pH bliver 7 eller derover.
Glukose binder vand, således at større forekomster af glukose i urinen medfører at urinmængden bliver uønsket stor (osmotisk diurese) med deraf følgende ekstra tab af vand: barnet bliver dehydreret. Meget præmature børn kan have betydelig glukosuri også ved lave blodsukkerværdier og alle børn får glukosuri ved høje blodsukkerværdier.
Indikation:
Daglig urinstix for glukose og pH er rutine og skal derfor ikke lægeordineres særskilt hos:
Udover dette kan urinstix være indiceret i udvalgte tilfælde og skal da lægeordineres.
Metode til opsamling af urin til urinanalse (urinstix)
Det er ikke nødvendigt at prøven er steril.
Hos børn der ligger med ble, placeres et par vattotter i bleen, som så snart de er gennemvædet lægges i en 20 ml sprøjte hvorfra urinen presses ud. En prøve så lille som 0,09 ml er nok til at fuldføre testen.
Ligger barnet med blærekateter trækkes urin med en sprøjte og kanyle fra den lille gummimembran under studsen på slangen. Det kan være nødvendigt at afklemme kateteret i kortere tid, for at opsamle urin i slangen.
Udførelse af urinanalse (urinstix)
Urinen skal stixes umiddelbart efter den er opsamlet. Den må max være 2 timer gammel og skal have stuetemperatur.
Farveændringer der kun optræder i kanten af testfelterne eller efter mere end 2 minutter har ingen diagnostisk betydning.
Tolkning af resultat
Ved unormalt testresultat kontaktes vagthavende læge.
pH-værdi:
pH-måling bruges til dels at vurdere
1. om barnet har bicarbonat-mangel (negativ BE og høj urin-pH)
2. om barnet kan udskille et eventuelt syreoverskud (negativ BE og meget lav urin-pH)
Glukose:
Urin-glukose skal normalt være negativ.
En positiv urin-glukose bestemmelse bruges til at vurdere graden af osmotisk diurese. Derudover er urin-glukose desuden vejledende for blodsukkerniveauet: et barn med 2+ eller mere for glukose i urinen har næppe lavt blodsukker og et barn uden glukose i urinen har næppe meget for højt blodsukker. Særligt opmærksom skal man være på børn i parenteralernæring, der med urin-glukose på 2+ eller mere skal mistænkes for at have højt blodsukker. Det er vigtigt at huske, at En positiv urin-glukose bestemmelse bruges til at vurdere graden af osmotisk diurese. Derudover er urin-glukose desuden vejledende for blodsukkerniveauet: et barn med 2+ eller mere for glukose i urinen har næppe lavt blodsukker og et barn uden glukose i urinen har næppe meget for højt blodsukker. Særligt opmærksom skal man være på børn i parenteralernæring, der med urin-glukose på 2+ eller mere skal mistænkes for at have højt blodsukker. Det er vigtigt at huske, at der er en mulig tidsforskydning mellem glukosemængden i urinen og i blodet. Med disse retningslinier kan der spares en del blodsukkermålinger.
Leukocytter:
Leukoctter i urinen skal normalt være negativ.
Ved et positivt resultat tyder tilstedeværelsen af leukocytter i urinen på urinvejsinfektion eller infektion i nyrerne. En steril urinprøve sendes hurtigst muligt til mikrobiologerne og behandling af infektionen opstartes mhp. at undgå sepsis.
Nitrit:
Nitrit skal normalt være negativ.
Et positivt resultat af nitrit i urinen tyder på tilstedeværelsen af gram positive bakterier og dermed en urinvejsinfektion. Som ovenover beskrevet sendes en steril urinprøve til mikrobiologerne og behandling opstartes.
Protein:
Protein i urinen skal normalt være negativ. Dog kan der i de første 48 timer efter fødslen ses et positivt resultat 1g/L (2+).
Ethvert positivt resultat efter de første 48 timer -proteinuri kan blandt andet skyldes sepsis, overbelastede nyrer eller asfyxi. Desuden kan behandling med blandt andet gentamycin og store doser af penicilin samt behandling med infumix give proteinuri.
Blod:
Blod i urinen skal normalt være negativ.
Hos præmature kan der godt være positivt resultat for blod i urinen uden det har betydning. Ved konsekvent positive resultater skal man dog være opmærksom på at det kan skyldes RDS, NEC eller lignende.
Kilde: Heather Graham m.fl.: ”Urine analysis in the neonate” Journal of Neonatal Nursing. Vol. 8, issue 5, 2002.