PVI vejledning. (Lov om Social Service, Barselsov, socialrådgiver).
Når et barn er indlagt til behandling på hospital p.g.a. sygdom, er der en række muligheder for at få økonomisk støtte ved tab af indtægt, til betaling af ekstra udgifter og andre hjælpeforanstaltninger
i henhold til den sociale lovgivning.
Socialrådgiveren kan hjælpe med råd, vejledning og ansøgninger vedlagt lægeerklæring fra GN til socialforvaltningen (retlig opholdskommune). Afdelingen kan henvise til socialrådgiver, forældre kan selv henvende sig, og forældre kan henvende sig direkte i socialforvaltningen. Ved ansøgning om hjælp fra kommunen p.g.a. et barns sygdom, vil det som oftest være nødvendigt med oplysning om barnets sygdom (lægebrev) og forældrenes merudgifter. Det er socialforvaltningen, der på baggrund af ansøgning og nødvendig dokumentation, træffer endelig beslutning om , hvilken hjælp en familie kan få.
Lov om Social Service.
Formål, § 1:
1) at tilbyde rådgivning og støtte til at forebygge sociale problemer
2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte
3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
§46. Særlig støtte til børn og unge:
Stk. 1.Formålet med at yde støtte til de børn/unge, der har et særligt behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.
stk. 2. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og fa-
miliens forhold.
Stk 5. Der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder at der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.
§50. Undersøgelser.
Stk 1. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder p.g.a. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen (socialforvaltningen) undersøge barnets eller
den unges forhold. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges
1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3)skoleforhold, 4)sundhedsforhold, 5)fritidsforhold og venskaber, 6) andre relevante forhold.
Stk. 3 I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket.
Stk 4. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold.
§52. Foranstaltninger.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger, når det må anses for for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.
Stk 3. Følgende typer af hjælp kan iværksættes:
Konsulentbistand, praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnet eller den unges problemer, døgnophold for forældremyndighedshaver og barnet, aflastningsordning, udpegning af personlig rådgiver, udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien, anbringelse af barnet udenfor hjemmet, anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.
Stk 4. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltinger og yde økonomisk støtte, når forældremyndighedens indehaver ikke selv har midler dertil.
Stk 5. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse undefor hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes eller at støtte i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse udenfor hjemmet.
§153. Underretningspligt.
Underretnigspligten omfatter personer, der gennem deres arbejde får kendskab til eller formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har brug for særlig støtte.
Underretningspligten foreligger, når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skole eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, eller der er behov for støtte p.g.a. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Underretningspligten omfatter alle
offentlig ansatte, der får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte, herunder at de fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare.
Underretningspligten indtræder kun, hvis det ikke er muligt selv at afhjælpe problemerne i tide
gennem dialog med forældrene, barnet eller den unge.
§153, Stk. 3
Personer, der udøver offentlig hverv eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er behov for støtte p.g.a. sundhedsrisiko for det kommende barn.
§154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare har pligt til at underrette kommunen.
Der er jfr. Vejledningen om Særlig Støtte til børn og unge og deres familier ikke formkrav til, hvordan er underretning skal finde sted. Det kan således både være skriftligt, telefonisk, mundtligt, via e-mail etc. En underretnig kan også ske anonymt.
§155. Hvis kommunen modtager underretning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen. Det gælder også underretninger om vordende forældre, hvor der kan
opstå et behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.
Loven om Social Service.
§ 41.Merugifter i forbindelse med barnets sygdom
Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter (eks.vis kost, transport, og ophold for den forælder, der ikke er hospitalsindlagt), når et barn under 18 år har en en indgribende kronisk eller langvarig lidelse eller betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det er en forudsætning, at merudgiftene er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Hjælpen afhænger ikke af indtægt, hjælpen er ikke skattepligtig og udbetales med et månedligt beløb. De forventede merudgifter skal være udover et årligt grænsebeløb, som reguleres hvert år.
Forældre, der har børn, som er omfattet af §41 får udleveret socialrådgiverpjece om børn indlagt på hospital eller i ambulant behandling.
§ 42. Tabt arbejdsfortjeneste.
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der har barn under 18 år med en alvorlig, kronisk eller langvarig psykisk sygdom, og det p.g.a. barnets tilstand er nødvendigt, at begge forældre er hos deres barn. Hjælpen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, og at vedkommende har tab af indtægt.
Socialministeren fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste.
Der er mange overenskomster/aftaler, der giver ret til løn og frihed i forbindelse med børns
sygdom og indlæggelse på hospital.
Forældre, der har børn, som er omfattet af §41 i Loven om Social Service og søger tabt arbejdsfor-tjeneste får udleveret socialrådgiverpjece om børn indlagt på hospital eller i ambulant behandling.
Barselloven.
§26. Dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.
Forældre til alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis må ophøre med lønarbejde eller arbejde i selvstændig virk-
somhed. I nogle tilfælde supplerer arbejdsgiveren op til fuld løn i henhold til overenskomst.
For at få dagpenge er det en betingelse, at hospitalet vurderer, at barnets sygdom medfører behov for indlæggelse på hospital i 12 dage eller mere.
Det er dagpengekontoret i kommunen der behandler ansøgningerne.
§14. Forlænget barselsorlov.
Hvis barnet er indlagt i hospital, forlænges den periode, hver der er ret til fravær. Retten til orlov kan forlænges med den periode, barnet er indlagt max. 3 mdr., hvis indlæggelsen finder sted i løbet af de første 46 uger efter fødslen.
§7, §8, §9. §10, §11, §12. Barsels- og Forældreorlov.
Forældre har ret til fritagelse for arbejde i forbindelse med barsels- og forældreorlov. Barselsorloven er tiden til og med 14 uger efter fødslen. Efter 14.uge hedder orloven forældreorlov.
Moderen har ret til 14 ugers barselsorlov lige efter fødslen, faderen ret til 14 dages fædreorlov i
samme periode (2 sammenhængende uger). Fra barnet er 14 uger gammelt har forældrene hver især ret til forældreorlov i 32 uger men har tilsammen kun ret til tilsammen at få eks.vis barselsdagpenge i 32 uger.
Faderen har ret til at påbegynde forældreorloven indenfor de første 14 uger efter fødslen.
Retten til fravær forlænges eller udsættes, hvis barnet er indlagt på sygehus.
Barselloven har særlige regler m.h.t. genoptagelse af arbejde, forlængelse eller udskydelse af orlov.
