Baggrundsforståelse:
RIK bruges ved børn der har svært ved at tømme deres blære. Det ses tit som følge af myelomeningocele i lumbo-sakral regionen, hvilket forårsager at blærens nerver har nedsat funktion og derfor ikke kan bevirke en optimal tømning af blæren. Nedsat funktion af blæren kan resultere i en overfyldt blære og som konsekvens urinvejsinfektion og/eller refluks til nyrerne som kan blive skadet af processen.
Udstyr:
Før du starter, husk at have alle ting klar:
- Lofric-kateter nr. 6
- Ren ble
- Rent vand og vaskeklud
- Beholder til opsamling af urin
- Til personalet på hospital: sterile handsker, sterilt vand.
Handling:
- Giv barnet en ren ble.
- Vask hænderne grundigt, især hvis barnet har haft afføring.
- Åben forsigtigt Lofric-pakningen, og fyld væske direkte i pakningen (postevand i hjemmet, sterilt vand på hospitalet) – dette for at smøre kateteret. Posen har et selvklæbende tape som gør, at den kan hænge på f. eks.vask, sengebord etc.
- Vent 1 minut, før Lofric tages op af posen. (den tid det tager for blødgørerne at frigives på kateteret)
- Åben skamlæberne og vask med postevand.
På hospitalet bruges sterile handsker (personalet) og sterilt vand.
- Tag Lofric op af posen, placér spidsen af kateteret i en ren plastskål eller i en ren ble, og indfør kateteret i urinrøret, indtil urinen løber ud. Tryk evt forsigtigt ved blæreregion for at hjælpe med udtømning. Elevation af barnets overkroppen med en hovedpude kan også hjælpe.
- Vent til der ikke løber mere urin ud, og træk langsomt kateteret ud.
- Procedure gentages hver 3-4 time. Om natten må der gå op til 6 timer.
Kateter, ble, pose og evt handsker smides ud
Observationer:
- Urinmængde (noteres på observationsskemaet)
- Urinens udseende
- Barnets temperatur
Hvis urinen er ildelugtende (stærk lugt), ser grumset ud, eller barnet har temperaturforhøjelse, skal lægen kontaktes.
Lofric forældreinformation
Intermitterende kateterisation, ASTRA 1987