Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål

At klinisk personale ved Neonatalklinikken kan observere, behandle og pleje et barn, der er opereret for galdevejsatresi

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker

Tilbage til top

Definitioner

Galdevejsatresi: "Er en kongenit progressiv sclerose af de eksterne og evt. interne galdeveje, der udvikles prænatalt og indenfor de første 3 levemåneder (Sokal & Mack, 2001)" Sundhedsstyrrelsen.

Incidens

1:15000 fødsler, dvs. 4 pt. om året i Danmark

Patologi

De externe galdeveje er omdannet til fibrøse strenge uden lumen. Galdeblæren ofte til stede, men ofte uden lumen og er der lumen, er indholdet klar væske.

Atresierne inddeles efter anatomisk udbredelse:

type I : Atresi af ductus choledochus, øverste del af galdetræet omdannet til en cyste ofte

type II : Atresi af ductus choledochus og ductus hepaticus communis

type III : Atresi af porta hepatis og mere eller mindre distalt (udgør 80%)

Ætiologi

1) Kongenit misdannelse

2) Infektiøs agens

3) Immunologisk reaktion

Diagnose

(Se vedhæftede flowchart)

Kasai-operation: Hepato-porto-entero-anastomosis a.m. Kasai (se vedhæftede illustration)

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Alle opvågningsbørn efter Kasaiopereration monitoreres efter VIP: Monitorering - excl blodprøver og skal have taget S/B-status inkl. elektrolytter og blodsukker, samt pp og trombocytter umiddelbart efter ankomst. Derefter kontrol blodprøver som ordineres af vagthavende bagvagt.

Monitorering: Risikogruppe 3 det første døgn, samt så længe barnet er intuberet. Herefter risikogruppe 2. OBS! Disse børn har ofte ondt!!!

Kirurgiske forhold skal være beskrevet, der skal foreligge en plan for den postoperative observation og behandling i OPUS. Denne er individuel for hver enkelt barn og indgreb, og tager udgangspunkt i det operative forløb. Der er dog fællesstræk:

Under operationen:

anlægges sugedræn No 12 mod porta.

Der gives præoperativt antibiotika:

zinacef 100 mg/kg iv
metronidazol 20 mg/kg iv
Rocepfalin 50 mg/kg iv

Dagen efter operationen:

rp Rocephalin 50 mg/kg x 1 dgl i.v.
rp. Metronidazol 20 mg/kg fordelt på 3 doser dgl i.v. i 14 dage
rp Solu-Medrol 5 mg/kg x 1 i.v til barnet kan spise. Herefter Prednisolon 5 mg/kg dgl efter skema, aftrappes over 5 uger
rp sukkervand per os efter lyst og evne til tarmfunktion.

Ascitestab > 50 ml erstattes med HA 5% + Neoknag 10 % halvt af hvert.

rp akut UL mhp. flow i V. portae (nogle gange lavet under operationen, ellers laves den kort tid efter)

Når barnet spiser (må som regel spise når de er vågne)

rp Ursofalk 100 mg/kg x 1 dgl per os.
rp Pregestimil
rp Questran 4 gram dgl
rp Multivitamin 10 dr dgl
rp Zink 22 mg dgl
rp Et-alfa 0,5 mikrogram dgl
rp Glycifer 5 dr dgl
rp Tochoferol 100 mg dgl
rp K-vit 10 mg
rp A-vit 3000 IE

sep sutur efter 14 dage

Drænet klippes over og der sættes stomipose omkring efter 3 dage, drænet må først fjernes når ernæringen er etableret og produktionen under 30 ml.

Der skal det første postoperative døgn observeres, vurderes og dokumenteres:

respirations mønster
frekvens og fio2 behov
sat >95.
blodtryk
perifer perfusion
vurdering af hydrerings grad i forhold til diureser
temperatur
bevidsthedniveau
smerter/stresspåvirkning
drænproduktion og eventuelle forbindinger
evt blodtab
hvilke væsker der er givet under op.
postop. væskeordinationer og evt. antibiotisk behandling (se ovenfor)

Ved større mave/tarm operationer bør desuden overvejes og konfereres ang.:

Abd. omfang
Ventrikeltryk (VIP:Abdominaltryk - måling af)
Elektrolyt tab, blodsukker og PP (særligt leverpt.)
Hyppighed af blodprøver
Dræntabserstatning

Specielt for Kasai-opererede:

S/B-status, elektrolytter, blodsukker og koagulationstal kontrolleres ved ankomst, samt efter aftale med læge
Dræntab erstattes med halvt HA 5%, halvt Neoknag, og gøres op x 1 i døgnet, medmindre andet er aftalt.
Ofte smertepåvirkede, og skal monitoreres tæt for smertegennembrud.
Medicinsk behandling opstartet i børnekirurgisk klinik skal ofte fortsættes, også peroral (se ovenfor).

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Anæstesilæge og sygeplejerske har ansvar for at videregive informationer om anæstesiens forløb. Herunder medicin- og væskeindgift, sedationsbehov under operation, vanskeligheder ved intubation, og evt blodtab.

Kirugen har ansvar for at videregive informationer om operationens forløb, samt videre behandliing

Neonatalklinikkens bagvagt har ansvar for behandling i opvågningsfasen

Sygeplejerske har ansvar for observationer og sygepleje og dokumentation heraf.

Tilbage til top