Pleuradræn, observation og pleje

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 

Indikation for anlæggelse af pleuradræn:

                  – evakuere luft og/eller væske fra pleurahulen eller mediastinum

      – forhindre luft og /eller væskeansamling i brysthulen

      – genoprette og vedligeholde normale værdier af intratorakalt tryk

      – bidrage til fuldstændig udfoldelse af lungerne og genoprette normale respirationsforhold

Tilbage til top


Definitioner

 

Pneumothorax:

Pneumothorax er en ansamling af luft i en eller begge pleurahuler. Det kan ses spontant hos børn som aspirerer meconium og som komplikation til respiratorbehandling. Se illustration

 

Tegning af pneumothorax

Symptomer:

Pludselig cyanose, evt. gråbleg

Respiratorisk insufficiens

Pulsfald

Blodtryksfald

Dårlig perifer gennemblødning

Tc pO2 falder, tc pCO2 stiger

Faldende saturation

Nedsat respirationslyd på den syge side

Evt. sideforskel i thoraxstørrelse eller thoraxexcursioner

 

Chylothorax:

Chylothorax er ansamling af lymfevæske i thorax. Ved operationer i thorax, som ved oesophagusatresi eller hjerteoperationer, kan lymfekar læderes og lymfevæske sive ud i thorax. Chylothorax kan også være idiopatisk ( ukendt årsag ).

Chylothorax giver respiratoriske problemer, specielt når barnet begynder at få mælk, da dette giver øget produktion af lymfevæske.

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Behandling ved pneumothorax:

Behandling af pneumothorax er at sikre, at luften fjernes, så lungen kan ekspanderes og læsionen heles op. Det gøres ved at anlægge et dræn, der er tilsluttet sug under vandlås. Hvis barnet er meget dårligt, kan man starte med at punktere med en kanyle for at aflaste barnet.

Inden drænet lægges, skal der gives smertestillende medicin. Der gives injektion Morfin, som ordineres af læge.

Husk også injektion Lidokain i huden.

 

Behandling ved chylothorax:

Behandlingen består i anlæggelse af dræn, så lymfevæsken kan dræneres væk. Der bruges samme slags drænage som ved pneumothorax.

 

Anlæggelse af pleuradræn:

Se lægeinstruks om Pleuradræn - anlæggelse af -neonatal

Det udføres af en læge.

 

Fixering af pleuradræn:

1. Når drænet er lagt, skal drænet kun fixeres med Tensoplast, som tilklippes og fixeres som vist på billedet.

2. Hvis Tensoplasten løsnes eller er gennemsivet, skal forbindingen fjernes og ny lægges. Har drænet ligget meget længe, kan drænhullet udvides, hvis så, er der mulighed for sivning af falsk luft og væske. I de tilfælde kan det være nødvendigt at anlægge fedtemad ( jelonet ) omkring drænstedet, herefter evt. shuntforbinding og siden Tensoplast, som tidligere beskrevet. Se illustration

 

 

Forberedelse af Redax pleuradrænage-system:

Se vedhæftet fil nedenfor. 

Tilslutning af Redax drænage system:

Afkort slangen fra drænsystemet, så den hænger lige fra barnet. Hvis den hænger buet, kan der dannes vandlås.

Slangen kobles til barnets pleuradræn. 

Hvis der bruges små pleuradræn bruges en lille slange med tre-vejs-hane og en lille grøn konnektion. På tre-vejshanens sideben skal sidde en luer-lock sprøjte - IKKE en gul olivenknop.

 

Bruges store pleuradræn,  bruges ligeledes en lille slange med tre-vejs-hane og en lille grøn konnektion. Imellem dræn og slange kan indsættes hvid konnection. (findes på akutvognen, sammen med de andre rekvisitter til drænsamling). På tre-vejshanens sideben skal sidde en luer-lock sprøjte - IKKE en gul olivenknop.

 

 

###TABEL_1###

 

Hvis der kræves sug, skal den klare sugeslange forbindes med porten "A" oven på drænsystemet. Se vedhæftet fil. 

Der skal helst kun bruges et sug til hvert dræn. Hvis det er nødvendigt at koble to pleuradræn sammen til et sug, bruges et y-stykke til at koble drænene sammen. Der skal aldrig kobles flere end to dræn til samme sug. Flere end to sug koblet sammen giver meget ujævn sugestyrke i drænene.

Hvis ujævn sugestyrke, kan bruges klemmer på slangen på det drænsystem som bobler kraftigst.

 

                             Forholdsregler

     · REDAX systemet skal stå lodret og altid være under brystniveau, ca. 50 cm, for at forhindre tilbageløb af væske og/eller luft.

     · Undgå afklemning af patientens pleuradræn, undtagen ved udskiftning af systemet. Manglende drænering af blod/luft fra patienten,   kan  føre til en hæmothorax, hydrothorax eller livstruende spændingsthorax.

      · Blokér eller tildæk ikke sikkerhedsventilen (E).

      · Kontrollér jævnligt sammenføjninger mellem de forskellige konnektions. Lækage eller frakobling kan forårsage en pneumothorax.

          Ved brug af sikkerhedsventil ved højt negativt tryk skal systemet efterfølgende sættes til sug.

 

Observationer:

Når systemet er tilsluttet patienten skal følgende observeres

 · At der er tilstrækkeligt vand i vandlås og sugekammer. Fordampning kan føre til reduktion af vandmængden i vandlåsen (G) samt sugekamre, derfor observeres jævnligt at vandmængden er på ønsket niveau i alle kamre. Under denne kontrol skal et evt. sug slukkes.

 · At vandet i vandlåsen bobler (her skal altid skal være 2 cm vand) - hvis der stadig er luft i pleurarummet. Er pleura udfoldet, vil patienten have et negativt tryk i pleurarummet, og søjlen ved siden af vandlåsen bevæger sig respirationssynkront.

Omfattende luftbobler i vandlåsen (G) er en indikation på en omfattende pneumothorax eller utætheder ved connektorer /drænsted. Check samlinger og kontakt evt lægen, hvis det varer ved.

At de to vandsøjler er i niveau. Er der mere end 2 cm forskel på dem, skal de reguleres.

Dette gøres på følgende måde :

Afbryd suget – dvs. at sugeslangen fjernes fra sugekassen.

ON/OFF knappen på bagsiden af drænkassen drejes til ON.

Den blå prop på toppen af drænkassen åbnes.

I løbet af et øjeblik skal vandsøjlerne gå i niveau.

Herefter følges proceduren baglæns, og drænfunktionen er aktiv.

 Ved sug til systemet skal følgende observeres :

 Vandlåsen – er der bobler i vandoverfladen.

Sugekilden – vandet skal boble svagt, hvilket fortæller at suget er korrekt indstillet. Er der meget boblen i vandet skal suget i væggen skrues ned indtil den svage boblen   fremkommer. Kontrollér jævnligt, at suget fungerer med moderate bobler i sugekammer og vandlås.

 Suget skal i øvrigt slukkes ved følgende situationer :

                                 – når der fyldes vand på systemet

                     – når systemet flyttes

                     – observation af vandmængde i sugekamre og vandlås

        Vær opmærksom på, at suget bliver genoprettet hver gang det er slukket.

 

Afslutning af pleuradrænbehandling:

Hvis suget bliver slukket, kan trykket i pleurahulen aflæses på søjlen ved siden af vandlåsen. Når der ikke kommer mere luft fra pleurahulen, stiger vandsøjlen til –4 – 15 cm.

Der skal ikke klemmes af med peanger.

Luften kan ikke strømme tilbage til barnet, så længe det er vand i vandlåsen.

Hyppige observationer af vandsøjlen skal foretages. Hvis vandsøjlen begynder at synke ned til 0 cm i de næste timer, betyder det, at der kan være opstået pneumothorax igen.

Hvis vandsøjlen bliver stående på negativt tryk f.eks. -4, betyder det, at hullet er væk.

Der er negativt tryk i pleurahulen, som der skal være.

Drænet kan så kobles fra sug og fjernes efter en observationsperiode på 12 - 24 timer.

 

Når drænet fjernes, trækkes tobakssuturen til. En lille kompres lægges på. Plastres med Mefix.

Forbindingen fjernes et par dage senere.

 

Hvordan kan det testes om drænet er lækagefrit?

Vandlåsen fyldes som angivet.

Sugekontrolkammeret fyldes som angivet.

Drænsystemet sættes til sug.

Slangen indtil barnet afklemmes.

Skru op for suget indtil det bobler i vandlås- og sugekontrolkammer.

Hvis boblerne i vandlåsen ophører efter kort tid, er enheden lækagefri.

 

Hvis du fortsat er usikker om der er lækage eller ej, kan du gøre følgende:

Fortsæt med at have slangen til barnet afklemt. Sluk for suget. Du vil se at vandet stiger i vandlåsens smalle søjle for så at stoppe.

Hvis vandet i vandlåsens smalle søjle bliver stående i ro, er systemet lækagefrit.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 Pleuradrænagesystem.doc

Tilbage til top