Nedregulering af mælkeproduktionen så den passer til barnets behov, kan gøres på flere måder eller som en kombination af flere metoder. Det kan tage fra nogle dage til nogle uger. Moderen må acceptere en vis brystspænding, fordi mælkemængden reduceres via feedbackmekanismer, når brystet er spændt. Samtidig skal man være opmærksom på at moderen ikke får mælkeknuder/brystbetændelse.
Mødre, der producerer mere mælk, end svarende til barnets behov
Det normale
Et rask maturt barn vil som regel regulere mængden af mælk i brystet i løbet af de første 2-6 uger (udbud og efterspørgsel), når det får lov til at die så ofte og så længe det vil.
Det specielle
Hvis moderen har født et sygt eller præmaturt barn, har hun opstartet sin mælkeproduktion ved hjælp af udmalkning. Nogle mødre får en stor overproduktion af mælk, mens de malker ud, og kan vælge at sælge mælken, eller at nedregulere mælkemængden til ca. 500 ml eller mere, hvis barnets behov er større. Hvis nedreguleringen begynder for tidligt, kan der være risiko for, at mælkeproduktionen bliver for lille. Daglig opmærksomhed på mælkemængden er afgørende.
Når barnet selv kan die al sin mad, behøver moderen ikke mere at malke ud for at opretholde mælkeproduktionen, så opretholder barnet moderens mælkeproduktionen. Men hvis moderen har en overproduktion af mælk, skal hun nedregulere sin mælkemængde. Se også ” Nedtrapning af udmalkning ved overgang til fuld amning”
Metoder:
Øge intervallet mellem udmalkningerne (hvis barnet kun hyggesutter)
Moderen kan øge intervallet mellem udmalkningerne med f.eks. ½-1 time. Hun skal være opmærksom på, at brysterne ikke bliver smertefulde spændte (så har tiden mellem udmalkningerne været for lang). Efter 1-2 dage, kan hun igen øge intervallet mellem udmalkningerne, og fortsætte med nedregulering til hun har den ønskede mælkemængde. Når hun har for meget mælk, kan det være svært at springe en udmalkning helt over, det er bedre at øge intervallet mellem udmalkningerne.
Ikke tømme brystet
En anden metode er at undlade at ”tømme” brystet under udmalkningen, f.eks. kun malke 90% af den sædvanlige mængde ud eller reducere udmalkningstiden med 1-2 minutter. Der skal holdes en balance mellem at malke mindre ud, så brystet producerer mindre mælk, og at malke nok ud, til at brystet ikke bliver smertefuldt spændt inden næste udmalkning. Hvis der er for stor en del af mælkemængden tilbage i brystet efter udmalkningen, kan dette medføre, at brystet hurtigere bliver spændt, og moderen må malke ud igen med kortere interval end vanligt, hvilket vil øge mælkemængden. Nedtrapning er en balancegang.
Springe en udmalkning over (hvis barnet dier mere)
En tredje metode er at vente til barnet spiser ca. halvdelen af sit behov ved brystet, og amningen ser ud til at lykkes. Tal med moderen om hvilken udmalkning, der nemmest kan undværes: hvornår barnet dier mest eller om hun har variationer i mælkemængden i løbet af døgnet. Moderen begynder med at springe én daglig udmalkning over og reducere tiden ved de øvrige udmalkninger med 2 minutter. Efter nogle dage springes endnu en daglig udmalkning over og udmalkningstiden reduceres med yderligere 2 minutter og så fremdeles indtil mælkemængden passer med barnets totale behov.
Pas på at nedreguleringen ikke bliver for effektiv med for lille mælkeproduktion til følge.
Obs mælkeknuder/brystbetændelse
Mødre med stor mælkemængde har større risiko for at få mælkeknuder/brystbetændelse. Nedregulering af mælkemængden giver en yderligere risiko for mælkeknuder/brystbetændelse.
Moderen skal informeres om symptomer, forebyggelse og behandling af mælkeknuder/brystbetændelse, og personalet skal øge observationen af det.
Litteratur
Ian Riordan
Breastfeeding and Human Lactation
Third edition
Jones and Bartlett Publishers 2005