Formål med monitorering
Det er nødvendigt at risikovurdere barnet, før omfanget af monitoreringen kan fastlægges. Se VIP: Risikovurdering
Monitorering betyder gentagne observationer for at beskrive en udvikling. Monitorering kan evt. være kontinuerlig.
Omfattet apparatur:
Kliniske parametre:
Omfanget af monitoreringen fastlægges efter hvilken risikogruppe barnet tilhører. Se VIP: Risikovurdering
For børn født før uge 28 er der desuden indikation for monitorering 2 døgn efter 3-måneders vaccination, uanset hvornår denne gives. Ved efterfølgende vaccinationer monitoreres kun hvis der er særlig klinisk grund.
Ved palliativ behandling vurderes i de enkelte tilfælde, hvilken form for monitorering, der skønnes nødvendig.
Vejledende retningslinier for valg af kontinuerlig monitorering, samt hyppighed af dokumentation
###TABEL_1###
(1) Tc kan også undlades ved stabil respiratorbehandling hvor minutvolumen monitoreres og/eller barnet har egenrespiration
(2) etCO2 ved transport.
(3) Respirationsbesvær bedømmes udfra: knirken, spil af alae nasi og indtrækninger. Hvis man synes der intet besvær scores 0, og ved mere besvær +, ++, +++, registrering som vi gør ved sugning.
Ovenstående skema er vejledende, tilvalg eller fravalg foretages efter individuelt skøn. Begrundelse skal dokumenteres i journal.
Skop er især en alarmfunktion for bradycardi ved apnø. Apnø kan hos ikke-intensive børn også monitoreres med pulsoximeter.
Monitorering for apnø kan pauseres, når barnet er under konstant opsyn f.eks. når barnet er hos sine forældre.
Normale grænser for variable og alarmgrænser
###TABEL_2###