Som led i udredning af leverlidelser kan følgende specielle undersøgelser ordineres:
Scanning:
Ved almindelig ultralydscanning af leveren ses efter forkalkninger, galdeblære og galdegange. Der er ingen særlig forberedelse. Hvis der ønskes optimal vurdering af galdeblærens- og galdegangenes størrelse, sten eller choleducuscyste, skal barnet faste før undersøgelsen.
Ved HIDA-scanning, med henblik på galdevejenes udseende og afløbsforhold behøver barnet ikke faste før undersøgelsen, men skal have drop.
Leverbiopsi
Leverbiopsi kan udføres som led i udredning af parenchymatøs leverlidelse, og vil da være konfereret med børnekirurgerne, eller som led i metabolisk udredning, hvor indikationen skal være konfereret med professor ###NAVN### (lokal ###TELEFON###) eller overlæge ###NAVN### (###TELEFON###).
Forprøver:
Na, K, Carbamid, Hb, trombocytter, FII+VII+X, Basisk fosfatase, ASAT, Protein, Bilirubin, type og forlig (1 port).
Kontraindikationer:
FII+VII+X < 0.15, trombocytter < 25 , dilaterede galdeveje påvist ved ultralyd.
Procedure for nålebiopsi:
Planlægges og udføres på operationsgangen af børnekirurgerne. Kan udføres i lokal bedøvelse og sedation. Ved behov for fuld anæstesi kontaktes anæ stesiologerne.
Procedure for åben biopsi:
Planlægges af børnekirurgerne. Foretages i fuld anæstesi. Inden operationen skal det aftales med ordinerende læge, hvilke undersøgelser der skal foretages på biopsien.
Undersøgelse på leverbiopsier:
Leverprøverne kan undersøges i lys- eller elektronmikroskop. Hvilke undersøgelse, der skal foretages aftales forud af ordinerende læge med enten overlæge ###NAVN### (lokal ###TELEFON###) eller afdelingslæge ###NAVN### (lokal ###TELEFON###), patologiafdelingen. Til mikroskopi sendes præparatet i formalin til patologiafdelingen. Skal der laves EM, vil de selv tage fra til videre bearbejdning.
Til enzymundersøgelse tages præparatet umiddelbart efter udtagelsen, pakkes i film (‘VitaVrap’) og lægges på tøris.
I dagtiden aftales med en laborant på afd. 4061 (lokal ###TELEFON###) om præparatet skal fryses eller forarbejdes direkte.
Ved eventuel postmortel biopsi foretaget udenfor dagtid, skal præparatet lægges i et plastglas (alm. spidsglas), pakkes i tøris (findes på afd. 5064) eller i knust is, og bringes til afd. 4061, hvor det fryses ved -80 grader. Beholderen skal være mærket med patientens data, og laboranterne orienteres tidligt næste morgen om beholderens tilstedeværelse. Der udfyldes rekvisition af analyse (lyserød seddel) og skrives et. følgebrev.